Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rée 211 reformdragt<br />
fulde amerikanske rødtræ (Sequoia<br />
sempervirens), der bruges til møbler og<br />
bygningstømmer, r bruges også om det<br />
i Asiens troper hjemmehørende kondorittræ,<br />
samt for farvetræet rødtræ.<br />
Rée [re'J, Max (f. 1889), da.-amer. arkitekt.<br />
Tegnede kostumer og dekorationer<br />
i Kbh., Berlin og New York. Fra 1925<br />
fremtrædende scenearkitekt i Hollywood.<br />
1946 Art-director ved Federal Films.<br />
Reed [ri:dj, Carol (f. 1906), eng. filminstruktør.<br />
Beg. som skuespiller og filmskuespiller;<br />
har siden 1936 opøvet en<br />
meget effektiv realistisk filmstil, under<br />
tydelig indflydelse af dokumentarfilmen,<br />
f. eks. »Nattog til Munchen« (1939),<br />
»Vejen Frem« (1944) og »Natten Uden<br />
Nåde« (1947). S. m. Garson Kanin »The<br />
True Glory« (1945).<br />
Reed [ri:d], Douglas (f. 1895), eng. journalist<br />
med udenrigspolitik som speciale,<br />
»Times«s korresp. 1927-38. Skrev bl. a.<br />
bøgerne lnsanity Fair (1.938, da. Galskabens<br />
Kavalkade s.å.) og The Next<br />
Horizon (1945, da. 1946).<br />
Reed [ri:d], John (1887-1920), arner, socialistisk<br />
journalist og forfatter. Skrev bl. a.<br />
Ten Days that Shook the World (1919)<br />
om oktoberrevolutionen i Rusl. Begravet<br />
på Den Røde Plads i Moskva.<br />
Reedtz [re'ts], Holger (1800-57), da. diplomat.<br />
Sekr. i Udenrigsmin. 1831-42,<br />
atter i diplomatiet fra 1848, ledende v.<br />
forhandl, m. Preussen 1849 og Berlinfreden<br />
1850. Helstatsmand; udenrigsmin.<br />
juli-okt. 1851, sluttede da.-russ. traktat<br />
i Warszawa, hvor Rusl. støttede Christian<br />
af Glucksborg som da. tronfølger.<br />
Reedtz [re'ts], Peder (1614-74), da. godsejer.<br />
Adelig kancellisekr., diplomat,<br />
bøjede sig for enevælden 1660, s. å.<br />
kansler; uden stærkt initiativ, modstander<br />
af Gabel og senere af Schumacher.<br />
Reedtz-'Thott [rets-], Tage (1839-1923),<br />
da. politiker. Lensbaron (Gavnø); moderat<br />
højremand, landstingsm. fra 1886,<br />
udenrigsmin. under Estrup 1892-94, bidrog<br />
til forliget 1894. Konseilspræs. og<br />
udenrigsmin. 1894-97, imødekommende<br />
mod Venstre, bandt sig til ikke at føre<br />
provisoriepolitik og styrtedes da af<br />
Estrups fløj i Landstinget. Frikons.<br />
landstingsm. til 1910.<br />
reeksport ['re-æks-], genudførsel af en<br />
importeret vare.<br />
re'el' (fr.), saglig; virkelig, håndgribelig,<br />
faktisk; upåklagelig; retskaffen, pålidelig.<br />
reel [ri:l], gi. eng. dans i 2/4 takt af hurtig<br />
karakter, endnu folkedans i Skotl. og Irl.<br />
både som pardans og solodans, i Danm.<br />
bedst kendt som sømandsreel, bl. a. fra<br />
Bournonvilles »Livjægerne på Amager«.<br />
re'el'le tal, fælles navn for alle rationale<br />
og irrationale, positive el. negative tal.<br />
Reenber'g ['re:n-], Holger(1872-1942), da.<br />
skuespiller. Deb. 1896, 1900-1910 ved<br />
Casino, hvor han vandt sin første berømmelse<br />
som operette- og folkekomediehelt.<br />
1910-30 ved forsk, privatscener<br />
i Kbh., 1930-33 v. Det Kgl. Teater, derefter<br />
free lancing til 1939. Filmdebut<br />
1912. Udviklede sig til karakterskuespiller<br />
af format med lyrisk fornemmelse og<br />
imponerende sindsstyrke.<br />
Reenber'g ['re:n-J, Tøger (1656-1742), da.<br />
digter. Nogle æstetiske læredigte fra ca.<br />
1700, afhængige af Boileau, men hans<br />
menneskeligt levende lejligheds- og<br />
skæmtedigtning betegner delvis et frafald<br />
fra fr. klassik.<br />
Reersø ['re:rsø'], halvø i Store-Bælt ml.<br />
Jammerland Bugt og Musholm Bugt, V-<br />
Sjælland.<br />
Reesen ['re'san], Emil(f. 1887), da.komponist<br />
og dirigent. 1921-25 ved Scalateatret;<br />
ved Statsradiofonien 1927-36. Har<br />
skrevet balletterne Gaucho (1931), Gudindernes<br />
Strid (1933) og Zaporogerne<br />
(1934), operaen Historien om en Moder<br />
(1941), skuespilmusik m. v.<br />
refek'to'rium (lat. rejicere vederkvæge),<br />
spisesal i kloster.<br />
refe'ra't (lat. rejerre bringe tilbage), gengivelse<br />
af noget sagt el. skrevet; beretning<br />
om noget sket.<br />
referee [ræfa'ri:] (eng.), dommeren i fodbold<br />
o. 1. spil.<br />
reference [-'ro^ss] (fr. rejerer henvise),<br />
henvisning t. trediemand, som kan give<br />
oplysn. om vedk., f. eks. ved indledning<br />
af ny forretningsforbindelse, v. pladssøgning<br />
osv.<br />
referen'da'r (lat.), den, der refererer el.<br />
forelægger en sag. 1 Tyskl. den, der har<br />
bestået 1. del af jur. embedseksamen.<br />
refe'rendum (lat: bør forelægges), folkeafstemning<br />
om et af parlamentet vedtaget<br />
lovforslag. Adgang til at kræve r<br />
er hjemlet i den schw. forfatn. af 1874.<br />
refe'ren't (lat. rejerens som bringer tilbage),<br />
person, der refererer.<br />
refe're're (lat. rejerre bringe tilbage), henvise<br />
til; berette, .gengive.<br />
reflation (lat. refiare blæse op igen), prisstigningsbevægelse<br />
som udligner en forudgående<br />
prisfaldsbevægelse, men ikke<br />
går derudover.<br />
re'fleks (lal: genskin), uvilkårlig bevægelse<br />
el. kirtelafsondring, fremkaldt gnm. sansepåvirkning,<br />
idet sanseindtrykket gnm.<br />
følenerver ledes op til rygmarv el. hjerne<br />
og ved kontakt med nerveceller, som udløser<br />
bevægelse el. kirtelafsondring, fremkalder<br />
r. Eks. på r udløst gnm. synssansen:<br />
pupil-r, hvorved pupillen formindskes,<br />
når lys kastes ind i øjet. Konditioneret<br />
r er mere sammensat, fremkaldt<br />
ved gentagelse. Eks: hvis en hund<br />
gentagne gange hører en bestemt tone,<br />
før den får mad, vil den efterh. komme<br />
løbende, når den hører denne tone. Alle<br />
r afsvækkes, når nervebaner i r-buen er<br />
ødelagt. Visse forgiftninger (stryknin,<br />
stivkrampegift) fremkalder forøget irritabilitet<br />
af r-buen i rygmarven og derignm.<br />
r-forøgelse (r-kramper). (Jfr. ubetingede<br />
r).<br />
refleksion (lat. reflectere bøje tilbage),<br />
1) filos., a) selviagttagelse, individets<br />
iagttagelse af sit eget bevidsthedsliv;<br />
b) fordybelse i (egen) tankegang; 2) Jys.,<br />
tilbagekastning.<br />
refleksionsfri optik el. »usynligt glas«,<br />
d.v.s. glasoverflader, der intet lys tilbagekaster,<br />
er konstrueret ca. 1936 ved, at<br />
man har belagt en alm. glasoverflade med<br />
en tynd hinde af et stof, hvis brydningsforhold<br />
n er kvadratroden af glassets, og<br />
hvis tykkelse er A/4«, hvor A er lysets<br />
bølgelængde. Derved opnås, at lys, der<br />
tilbagekastes fra hindens forside, ved<br />
interferens udslukker det lys, der tilbagekastes<br />
fra glasset, r er især af bet. for fot.<br />
objektiver bestående af mange linser<br />
(delfinering). Udføres f. eks. ved kondensering<br />
af fluorider i vakuum.<br />
refleksionsinstrument, instrument,<br />
hvori drejning af et spejl udnyttes til<br />
vinkelmåling (jfr. sekstant).<br />
refleksionsprisme, retvinklet, ligesidet<br />
glasprisme, hvorfra lysstråler kastes<br />
fuldstændigt tilbage. Anv. i prismekikkerten.<br />
'refleksi'v (lat: tilbagevisende), gramm.,<br />
betegn, for ord, der henviser til sætningens<br />
subjekt, r pronomen er på da.<br />
»sig«; ved r verber er objektet samme<br />
person som subjektet (»jeg slog mig«).<br />
refleksivi'te't, Jilos., egenskab ved relationer,<br />
der består ml. en genstand og den<br />
selv; f. eks. identitet.<br />
re'flekska'mera./b?., kamera m. fast indbygget<br />
matskive. Billedet dannes på matskiven<br />
enten af det fot. objektiv el. af<br />
et særligt objektiv. I første tilf. er der<br />
foran den fot. plade anbragt et spejl, der<br />
kaster billedet op på matskiven, og som<br />
klappes væk v. eksponeringen.<br />
re'flekskopie'ring,M.,kopieringsmetode<br />
af dokumenter og bøger, hvor fot. papir<br />
anbringes i kontakt m. originalen m.<br />
hindesiden mod denne, og belysningen<br />
foretages gnm. det fot. papir, r er basis<br />
f. fotostatkopiering.<br />
refleksolo'gi' {refleks + -logi), Behterevs<br />
betegn, for studiet af organismernes reaktioner,<br />
opfattede som reflekser.<br />
reflektere (lat: bøje tilbage), kaste lys<br />
tilbage; anstille betragtninger, grunde<br />
over; r på, tage hensyn til, tage under<br />
overvejelse, modtage.<br />
re'flektor (lat. reflectere bøje tilbage) kaldes<br />
ethvert legeme, der tilbagekaster<br />
stråling, f. eks. et spejl, men er især<br />
betegn, for en spejlkikkert.<br />
Refn [rafn], Helge (f. 1908), da. teatermaler<br />
Udd. i London og Paris, bl. a. medarbejder<br />
hos Louis Jouvet på Théåtre Pigalle.<br />
Har tegnet dekorationer for Det Kgl.<br />
Teater bl. a. til »Don Ranudo«, »Cæsar<br />
og Cleopatra« og »Dage på en Sky«.<br />
re'for'm (lat.), forandring til' noget nyt<br />
(bedre).<br />
refor'matio in 'pejus (lat: ændring til<br />
det ringere), ændring af en indanket dom<br />
til skade for appellanten.<br />
Reformationen (lat. reformare omdanne),<br />
den bevægelse, som i 16. årh. førte til<br />
brud med den kat. kirke og skabte de<br />
protestant, kirker. R-s årsager var talr.:<br />
Romerkirken var kommet ud af kontakt<br />
med store dele af det rel. liv, der ofte<br />
stod i direkte opposition til den. Selv var<br />
den verdsliggjort gnm. Renæssancen og<br />
sin egen magtpolitik, og det 15. årh.s<br />
reformbevægelser (Hus, reformkoncilierne)<br />
havde ikke slået igennem, men<br />
skabt et stærkt reformbehov. Den pavelige<br />
pengepolitik vakte harme, og humanismen,<br />
også i kirk. form, kritiserede<br />
kirk. misbrug, især gejstlighedens moral.<br />
- R-s anledning var Luthers rel. gennembrud<br />
til en evang. forståelse af det rel.<br />
forhold som et trosforhold, modsat al<br />
præstationsreligiøsitet. Dette gennembrud<br />
førte uden Luthers ønske til det<br />
radikaleste opgør, kirken har kendt. Da<br />
Luther 31. 10. 1517 åbnede kampen mod<br />
afladshandelen, opstod der en diskussion,<br />
som tvang ham til at besinde sig på rækkevidden<br />
af sine tanker, og som førte ham<br />
til at forkaste alt, hvad han ikke fandt<br />
stemmende med skriften. Han støttedes<br />
af humanismen, der dog trak sig tilbage,<br />
da kirkebruddet blev definitivt, og af<br />
mange fyrster, der i R så en mulighed for<br />
at komme i besiddelse af kirkegodset og<br />
for at opnå større selvstændighed over for<br />
kejseren. Det lykkedes derfor ikke denne<br />
at gennemføre Worms-ediktet (1521), og<br />
efter Bondekrigen (1525) konsoliderede<br />
de evang. stænder sig, samtidig med at<br />
R praktisk-kirk. gennemførtes i en række<br />
ty. lande. 1530 fremlagde Melanchthon<br />
dens off. bekendelse på rigsdagen i Augsburg.<br />
I ly af fortsat uenighed ml. kejser<br />
og pave og af spændingen ml. Habsburg<br />
og Frankr. (med tyrkerne som truende<br />
baggrund) bredte R sig i tiden til 1546<br />
vidt om. 1546 søgte kejseren at slå den<br />
ned i den schmalkaldiske krig, det mislykkedes,<br />
og ved religionsfreden i Augsburg<br />
1555 fastslog man Tyskl.s konfessionelle<br />
spaltning; fyrsterne var gået af<br />
med sejren, og de protestant, kirker var<br />
i høj grad blevet landsherrelige. - I<br />
Frankr. blev en begyndende lutherdom<br />
hurtigt overfløjet af den mere robuste<br />
calvinisme (huguenotterne), udgået fra<br />
Schweiz, hvor allerede Zwingli havde<br />
øvet et radikalt reformatorisk værk. Her<br />
bevarede katolicismen dog overtaget.<br />
Også i Holl. skabtes en kraftig reformert<br />
R. I Engl. kom det til brud med Rom<br />
under Henrik 8., og 1559 opstod den<br />
anglikanske kirke. Skotl. fik en rent calvinsk,<br />
presbyteriansk kirke. S- og Ml.-<br />
Eur. forblev, takket være en voldsom<br />
modreformation, væs. kat., ligeså Polen. -<br />
Bortset fra N-Tyskl. var R sikrest i<br />
Norden. 1 Danm. mærkedes R allerede<br />
under Chr. 2., tog fart under Fred. 1. og<br />
blev med sine prædikanter og borgervækkelse<br />
til en frimenighed ved siden af<br />
den off. kat. kirke. Efter Grevens Fejde<br />
opstod ved Chr. 3.s indgriben 1536 den<br />
luth. statskirke, hvilende på kirkeordinansen<br />
og med en overvejende Melanchthonpræget<br />
teol. No. fulgte Danm., men<br />
uden de samme rel. forudsætn.; derfor<br />
gik gennemføreisen langsommere. Sv.<br />
gennemførte under Gustav Vasa en stærk<br />
reduktion af den kat. kirkes gods og<br />
politiske indfl. (rigsdagen i Våsterås<br />
1527). Den bekendelsesmæssige og rent<br />
kirk. R gik langsommere; bispeembedet<br />
bevaredes, og først 1593 kan R siges at<br />
være gennemført i Sv. og Fini.<br />
reformationsfest, jubilæumsfest til minde<br />
om Reformationen: 31. okt. (Luthers<br />
theser) og 30. okt. (den da. reformation).<br />
refor'mator (lat.), person, der reformerer.<br />
reformdragt kaldtes især de kvindedragter,<br />
som ca. 1870-1900 fremkom som<br />
3739 3740 3741
Change language