R racket - Rosekamp

Régio Zøl regnskov
wan, Canada; 58 000 indb. (1946). Ved
Canadian Pacific Railway.
Régio I'ræsju], José (f. 1901), portug.
digter, vandt ry som lyriker og som
dramatiker: Jacob e o Anja (Jakob og
englen) (dram. mysterium) og romanforf:
Uma gota de sangue (en dråbe
blod) (1945).
Regiomon'tanus (latinisering af Konigsberg),
Johann Muller fra Konigsberg
(1436-76), ty. astronom, blev ved studiet
bl. a. af Ptolemæus' Almagest fortrolig
med gr. astronomi. Udførte bestemmelser
af himmellegemers positioner og udgav
tavler for Solens, Månens og planeternes
steder. Hans soltavler dannede grundlaget
for astron. navigation på de store
opdagelsesrejser i 15. årh.
regi'o'n (lat.), egn, område, sfære; anat.
bestemt afsnit af legemet; regio'na'I,
vedrørende en region.
regio'na'lgeografV, den del af geografien,
der behandler de enkelte landområder.
regionalmetamorfose, den metamorfose,
der sker i jordskorpens dybere dele
ved høj temp. og tryk og hvorved de
krystallinske skifre dannes. Temp. bevirker
omkrystallisationer, trykket især
strukturændring. Øverst spiller ensidige
tryk hovedrollen og stærkt skifrede
bjergarter opstår; derunder er såvel tryk
som temp. højere, der sker kern. omdannelser,
nye mineralkombinationer med
stor vægtfylde opstår; nederst ved meget
høj temp. og tryk dannes eruptivlignende
krystallinske skifre.
regionsplan, arkit., plan hvorefter en landstrækning
bebygges (med boliger, fabrikker,
forretninger, skoler osv.) således, at
bysamfundet kan hvile i sig selv.
regissør [reji'sø'r] (fr. régir lede), den,
der varetager den daglige forretningsgang
ved et teater bag scenen. På sv. og ty.
betegner r iscenesætteren.
re'gister (lat. regerere, protokollere), ordnet
fortegnelse, liste; mus., a) i orgelet
den til en enkelt stemme hørende række
af piber. Ved registrering forstås sammenstillingen
af r, som det overlades til
den udøvende selv at foretage, b) i den
menneskelige stemme de forsk, tonerækker,
der fremkommer ved forsk. anv.
af stemmelæberne. Man skelner mellem
fuldr (brystr), randr (hos manden
falset) og kortr (hos kvinder og børn).
De tre r er ikke skarpt afgrænsede, men
dækker over store dele af hverandre. -
bogtr., holde r, sørge for, at to sider af
et blad dækker hinanden nøjagtig, at
linie falder på linie.
registerbefolkning, befolkningstal if.de
kommunale folkeregistre.
registermark, fra marts 1933 betegn, for
udlandets spærrede tilgodehavende i
Tyskl.; kunne kun frigøres i bestemte øjemed,
bl. a. til rejseudgifter (turistmark).
register-stambog, off. stambog over
unge, lovende avlsdyr.
registerton, rummål for skibstonnage.
1 r = 100 eng. kubikfod = 2,83 m 3 .
regi'strator (lat.), den der ordner dokumenter;
titelfor tjenestemand i arkiverne.
registra'tu'r (lat.), fortegn, over arkivalier
m. m.
regi'stre'rballoner, små brintfyldte
gummiballoner, som bruges til at bringe
registrerende meteor, instrumenter op i
atmosfærens store højder.
regi 'stre're (af register),optegne, indskri veregistrering
af traktater. Efter art.
102 i FNs pagt skal enhver traktat indregistreres
i organisationens sekretariat
for at kunne påberåbes over for noget af
FNs organer.
registreringsbogstaver. Ethvert da.
skib over 20 BRT indføres i Skibsregistréringskontorets
skibsregister med 4 r
(for Danm.s vedk. fra OUHA til OZZZ)
der samtidig er kendings- og radiokaldesignal;
skibet modtager samtidig et
nationalitets- og registreringscertifikat.
registreringsmærker på luftfartøjer,
se nationalitetsmærker.
reglement [reyls'majj] (fr. regler give forskrifter),
forskrift, ordning; tjenesteforskrift;
reglementeret [-mæn'te'-],
påbudt, foreskrevet.
regler, med., menstruation.
79
3745
Til tryk september 1949.
re'gletter (eng., af lat. regula lineal), i bogtryk
flade lister afskriftmetal, 2-12 punkt
tykke. Anv. til at skabe afstand ml. satslinierne
(skydning).
regn, nedbør i flydende form. De mindste
r-dråber er ca. 0,1 mm i tværmål og falder
meget langsomt (støvr). Faldhastigheden
stiger med størrelsen til 8-9 m pr. sek.
ved tværmålet 4-5 mm; større dråber
forekommer ikke, fordi sådanne slås i
stykker ved faldet gnm. luften. Jfr. nedbør.
'Regna 'firmat 'pietas (lat.), fromhed
styrker rigerne (Christian 4.s valgsprog).
Regnard [rs'nja:r] Jean-Francois (1655-
1709), fr. lystspilforfatter, når ikke sit
forbillede Moliére i karaktertegning, men
hans komedier er muntre og spirituelle.
Regnault [rs'njo], Henri (1843-71), fr.
maler, der særligt har skildret det sp. og
orientalske folkeliv. R-s hovedværk er
Den Spanske General Prim til Hest
(Louvre).
Regnault [ra'njo], Jean Baptiste (1754-
1829), fr. maler. Elev af Vien. En af fr.
klassicismes førende kunstnere. Mytol.
og rel. motiver.
regnbuehinde, anat., d. s. s. iris.
regnbue, atmosfærisk-optisk fænomen,
der opstår ved at solstrålerne brydes
ved indtrædelsen i faldende regndråber,
tilbagekastes fra dråbernes bagside
og brydes igen ved udtrædelsen, idet
brydningen er ledsaget af en farvespredning,
så at man ser et spektrum med rødt
yderst og violet inderst, idet de enkelte
farver dog griber noget ind over hinanden,
r-s centrum ses diametralt modsat Solen
og dens radius er 42°, så at r kun kan
iagttages, når solhøjden er mindre end
42°. Foruden den egl. r, hoved-r, kan
undertiden iagttages en større bi-r med
radius 51° og med farverne i omv. rækkefølge,
som opstår ved, at solstrålerne tilbagekastes
to gange inde i dråberne.
regnbuesyn, symptom ved grøn -stær,
visende sig ved fremkomsten af regnbuefarvede
ringe om lysflammer.
regnbueørred (af brogetheden) CSalmo
i'ridius), nord-arner, laksefisk, indført i
Danm. i dambrug.
regnebræt, apparat hvor man ved hjælp
af kugler, der er forskydelige på strenge,
kan udføre simple regninger.
regnemaskine, apparat til mekanisk udførelse
afregninger, drevet med håndkraft
el. elektricitet. I den senere tid er der i
USA konstrueret mege'. store elektr. r,
med hvilke man i meget kort tid kan udføre
yderst komplicerede beregninger (jfr.
ENIAC).
Regner Lodbrog (oldn: med de lådne
bukser), da. viking, hærgede i Frankrig
og Engl. ca. 845-65, da han faldt i Engl.
Hans sønner undertvang 867 N-Engl.
En no. saga om R ligger til grund for
Saxos beretning om ham; finere komponeret
er den isl. Ragnars saga loSbrokar.
regnestok, instrument til mekanisk udførelse
af multiplikationer
og divisioner, består i sin
simpleste form af to ens
logaritmiske skalaer, af
hvilke den ene forskydes
langs den anden (ill.). P. gr.
af logaritmernes egenskaber
kan multiplikationer og
divisioner erstattes med
additioner og subtraktioner.
Den gængse r består af fl.
lignende skalaer og tillader
også udførelse af andre regninger.
Den har en såkaldt
skyder, der tjener til at
lette aflæsningen og til at
forbinde skalaerne. Det er
af bet. at r er upåvirkelig
af temp.-svingninger, fugtighed
o. 1. Man har i seneste
tid lavet r af plexiglas.
regnfang, bot., forvansket
navn på rejnfan.
Régnier [re'nje], Henri de
(1864-1936), fr. digter og
romanforfatter; bevarede
trods påvirkning fra sym­
bolisme, parnassisme og klassik sin ori
ginalitet, var især begejstret for an
3746
10 —
9 —
8 —
7 —
6 —
5 —
— I
Regnestok.
tikken, mestrede både det frie vers og
de klasx. digtformer. Bl. a. digtsamlingen
Les médailles d'argile (1900).
Régnier [re'nje], Mathurin (1573-1613),
fr. digter; berømt for sine 16 samfundsskildrende
satirer (1608-12).
regning, i handelen opstilling over solgte
og leverede varer m. angivelse af deres art,
mængde, pris, udregnet værdi m. m., som
sælgeren tilstiller køberen. I engroshandel
anv. ofte betegn, faktura, i detailhandel
betegn, nota.
Regnitz ['re:gnits], 210 km 1. biflod til
Main, opstår ved forening af kildefloderne
Pegnitz og Rednitz ved Furfh.
regnkanon, roterende oversprøjtningsanlæg
til vanding af afgrøder; har kun een
stråle; fås i fl. størrelser; radius 10-25 m.
regnklæg (Haema'topota pluvi'alis), ubehageligt
stikkende flue. grålig, af klægernes
fam. Alm. i Danm.
regnkort, landkort, på hvilket den faldne
regnmængde er anført, gerne i mm. Ofte
anskueliggøres regnens fordeling ved indtegnede
kurver.
regnmåler. Som r kan bruges enhver
cylindrisk spand, idet en falden regnmængde
måles ved den højde, hvori den
står over jorden, hvis den ikke flyder
bort. Til meteor, brug anv. særliger med
foranstaltninger mod fordampning af den
faldne regn inden målingen, r kan indrettes
således, at den automatisk registrerer
regnen, efterhånden som den falder.
regnorme (Lum'bricidae), ret store børsteorme
af oligochæternes orden. På hvert
led 4 par ganske små børster. Forenden
tilspidset; tvekønnede, gensidig parring,
æggene lægges i en kokon, der afsondres
af et gulligt, kirtelrigt bælte, r graver
gange i jorden, lever af plantedele, som
trækkes ned i gangene. Små kornede ekskrementer
aflægges oven på jorden. Findes
i de øverste jordlag, men kan gå ned
til 2-3 m. Antallet kan være indtil 100 000
pr. ha. r har stor bet. ved at omsætte døde
plantedele samt ved deres bearbejdelse af
jorden. Adskillige arter.
regnskabsførelse. Bogføringsloven af
10. 5. 1912 pålægger næsten alle personer,
selskaberm. v.,derdrivérforretningsvirksomhed,
at føre bøger; und tagne er kun
visse små næringsdrivende. Der skal føres
kassebog, hovedbog, samt evt. statusbog,
som alle skal autoriseres, r skal tilrettelægges
således at forretningens gang,
debitorer og kreditorer, omkostn., privatforbrug
m. m. klart fremgår deraf. For
aktieselskaber, banker, sparekasser, forsikringsvirksomhed
m. m. gives særl.
regler i spec. love. Ved lov om kontrol
med selvangivelsen m. m. af 12. 7. 1946
er finansministeren bemyndiget til at påbyde
bogføring inden for erhverv, som
tidl. ikke var pligtige dertil. I henhold
hertil har læger, tandlæger, dyrlæger,
revisorer m. fl. fået bogføringspligt.
regnskabsværneting el. administrationsværneting.
I sager ang. forvaltning el.
regnskab for forvaltn. af andres midler
kan den påg. sagsøges ved retten på det
sted, hvor forvaltn. er ført el. regnskabet
skulle aflægges.
regnskov, vegetationsregion i den tropiske,
de subtropiske og den sydl. tempererede
zone. Det typiske plantesamfund
er tæt, yppig, stedsegrøn højskov. / trop.
zone findes r, hvor der er helårsregn el.
tørtiden er meget kort (omkr. ækvator
og østskråninger. hvor passaten tvinges
til opstigning). Træerne har ofte støtterødder.
Antallet af lianer (slyngplanter)
og epifyter (hæfteplanter) er stort; skovbunden
er ganske bar, som følge af det
manglende lys; dyrelivet findes fortrinsvis
i trætoppene. / subtropiske zoner findes r,
hvor der er sommerregn m. rigelig nedbør
og vinteren ikke helt regnløs (fastlandenes
østsider); den er som regel mindre frodig
end den tropiske, r i temp. zone findes i
mindre områder på sydl. halvkugle (sydl.
Chile, Tasmanien, New Zealand). Typisk
for dette område er træagtige bregner.
3747