R racket - Rosekamp

Rybinsk Wf_ ???søjten
mand. Bondesøn fra Salling, flygtede for
stavnsbåndet, fra 1750 handlende i Kbh.,
grl. 1789 R & Co. Meddirektør i Asiatisk
Kompagni 1772-75, 1779-84, i Vestindiske
Handelsselskab 1776-85. Storgodsejer,
ivrig for landboreformer og for
filantropisk arbejde. Under sønnen Johan
Chr. R gik handelshuset fallit 1820.
Rybinsk ['ri-], tidl. navn på Stjerbakov.
Rybner, Jørgen (f. 1902), da. elektrotekniker.
Prof. i svagstrømselektrotckn. ved
Polyt. Læreanstalt fra 1939, leder af
radiotekn. forskningslaboratorium.
rybs (ty. Riibe roe) (' Brassica cam'pestris
ole'ifera), sommer-r og vinter-r, kulturformer
af agerkål, der tidl. har været
dyrket.
Ryckaert (Rijckaeri) ['ræika:rt], David
(1612-61), flamsk maler. Virksom i sin
fødeby Antwerpen. Har malet genrebill.,
ofte krostuescener og bondegilder; repr.
på kunstmus., Kbh.
Riickert ['ryk-], Friedrich (1788-1866), ty.
forfatter og orientalist; mester i alle rimkunster;
har overs, fra en ra;kke orient,
sprog, hvortil kommer gendigtninger som
Die Weisheit des Brahmanen (1836-39).
Ryd [ry:d], Carl (f. 1883), sv. maler; påvirket
af fr. kunst i landskaber og portrætter.
Rydbeck ['ry:dbæk], Otto (f. 1872), sv.
kunsthistoriker; prof. i Lund 1920-37.
Arb. om Skånes middelalderkunst, bl. a.
Lunds domkyrkas byggnadshist. (1923).
Rydberg (sv. ['ry:dbærj]), Erik (f. 1891),
sv.-da. fødselslæge og gynækolog; 1935
prof. v. Kbh.s Univ. og overaccouchør v.
Rigshospitalet.
Rydberg ['ry:dbærj], Gustaf (1835-1933),
sv. maler; har malet lyse, særprægede
landskaber; p. gr. af sine Skåneskildringer
kaldet Skånes kunstneriske opdager.
Rydberg ['ry:dbærj], Janne (1854-1919),
sv. fysiker. Fandt lovmæssigheder i et
stort antal grundstoffers spektre og påviste
eksistensen af en fælles talkonstant
(R-konstanten) for disse.
Rydberg ['ry:dbærj], Viktor (1828-95),
sv. forfatter. Stud. 1851, avisred. 1855-
76, dr. phil. h. c. 1877, prof. (Sthlm.)
1884. Overførte sin personlige forening
af romant. idealisme og polit. og rel. liberalisme
til romanerne Den siste athenaren
(1859, da. 1906) og Vapensmeden (1891,
da. 1906). Samme ånd præger afhandl.
Bibelns Idra om Kristus (1862). Højest
nåede R som lyriker; i formskønne, dybe
tankedigte udtrykte han sin tro på ideel
stræben, Kantate v. Jubelfesten (1877) og
angst for materialismens tvang, Den nya
Grottesången (1891). Højt elsket og beundret
i Sv. har R øvet stor indflydelse
på eftertiden. (Portræt sp. 3881).
Rydboholm [ry :dbo'hålm], sv. herregård
NØ f. Sthlm. Bygn. fra 16. årh. med
ældre tårn (Vasatårnet - nu museum).
ryddekrog, stærk stålkrog med en ring i
den øverste ende; r anbringes ved rydning
af stubbe under en rod, en stang indstikkes
gnm. ringen og roden brækkes løs.
Ryde [raid], badested på øen Wight, S-
Engl.; 20 000 indb. (1948).
Ryde« ['ride!], Lucjan (1870-1918), po.
dramatiker med symbolistisk indstilling,
deltager i »Det unge Polen«.
'Ryder, [-5-] Carl H. (1858-1923), da. meteorolog.
Søofficer 1879-1907. Deltog i fl.
meteor. Grønlandsekspeditioner og ledede
1891-92 Skibsekspeditionen til Grønl.s
Ø-kyst. 1907 direktør for Meteor. Inst.
Ryders Isfjord, stærkt isfjeldproducerende
vestgrønl. isfjord, 74° 15'N.
Ryders Østgrønlandsekspedition, d.
s. s. Skibsekspeditionen til Grønl.s 0kyst
1891-92.
Rudesheim ['ry :dsshaim], ty. by ved
Rhinen i Hessen over for Bingen; 5800
indb. (1939). Berømt for sin vinavl.
Riidesheimer, kendt ty. hvidvin fra
Rudesheim.
Ryd'have, tidl. hovedgård SØ f. Struer,
tilhørte 1615-1825 slægten Sehested.
1910 købt af et udstykningskonsortium.
Hovedbygn. fra 16. årh.; fredet i kl. A.
Riidin [ry'di:n], Ernst (f. 1874), ty. sindssygelæge,
særlig kendt for arbejder over
sindssygdommenes arvelighedsforhold.
Ryd Kloster [ry'Q], tidl. da. cistercienser-
kloster (grl. 1209), ved Flensborg Fjord
nær det nuv. Gliicksborg. Her forfattedes
Ryd-årbogen.
Rydquist ['ry:dkvist], Johan Erik (1800-
77), sv. kritiker og filolog. Især kendt for
den grundlæggende sprogforskning i
Svenska språkets lager l'-5 (1850-74).
Rydz-Smigly [rits 'sjmigli], Edward (f.
1886), po. marskal (Smigty er tilnavn:
lynhurtig). Knyttet til Pilsudski 1908,
erobrede Vilna 1919, bidrog til sejren ved
Warszawa 1920. Stod efter 1926 som Pilsudskis
nærmeste militære medarbejder,
efterfulgte ham 1935 som faktisk leder
af hæren og Polens egl. magthaver. Tog
1939 ansvaret for ty.-fjendtlig kurs, flygtede
ved nederlaget til Rumænien, flygtede
derfra 1941.
Ryd-årbogen fra Ryd Kloster, en på lat.
affattet årbog til 1288 af antity. indstilling.
En gi. da. overs, har fortsat tiden
efter 1288.
Rye [ry'], da. stationsby (Skanderborg-
Silkeborg) ved Gudenå og Himmelbjærgsøerne;
1389 indb. (1945).
Rye [ry'], Olaf (1791-1849), da. general.
F. i No., da, officer 1815. Ledede som
generalmajor 1849 tilbagetog gnm. Jylland,
førte en del af tropperne over
Helgenæs til Fredericia, hvor R 6. 7. 1849
faldt vedTreldeskansen.(Portrætsp.3881).
Rye'går'd, hovedgård NV f. Roskilde. Fra
1735 i slægten Rosenkrantz's eje (stamhus
1804-1923). Bygn. fra ca. 1880.
Rye Å [ry'], 60 km 1. vandløb fra Jyske As
N og V om Store Vildmose til Limfjorden.
Ryfylke ['ry:-], no. landskab i Rogaland
omkr. Boknfjorden og dennes forgreninger;
6195 km 2 ; 57 000 indb. (1946).
Ryge, Johan Christian (1780-1842), da.
skuespiller. Opr. læge, forlod stillingen
som stadsfysikus i Flensborg for 1813 at
deb. på Det Kgl. Teater. Fra da til sin
død teatrets store tragedie-kunstner, hvis
geni tillige omfattede komiske roller i
syngespil (Jeronimus og Per Degn hos
Holberg, Oehlenschlågers »Palnatoke«
m. m.). Tillige økonomiinspektør og instruktør
ved teatret.
Rugen (da. ['ry'yan], ty. ['ry:gsn]), ty. ø
i Østersøen; 926 km 2 ; 54 000 indb. (1938).
Jernbanebro til fastlandet. I den nordl.
del skrivekridtklinter (Stubbenkammer,
133 m h.), ellers bakket moræneland. Fra
Sassnitz færgeforb. til Trelleborg i Sv. -
I folkevandringstiden erobret af vender.
Under Valdemar d. Store erobrede danskerne
R 1169 og borgen Arkona blev afbrændt.
1 13. årh. koloniseredes øen af
tyskere, og 1325 indlemmedes R i Pommern;
1648-1814 var R sv., 1815 blev det
preussisk.
Riigen'walde, det ty. navn på Dartowo.
rygeost, gi. fynsk surmælksost, fremstillet
af skummetmælk. Efter tørring og formning
i små dørslag røges ostene over et
bål af brændenælder.
ryggetræer, d. s. s. kragtræer.
Rygh [ry:g], Oluf (1833-99), no. arkæolog,
historiker, filolog. Prof. i hist. i Oslo 1866,
i arkæol. 1875, bestyrer f. univ.s oldsagssamling,
som han mangedoblede ved omfattende
udgravninger. Hovedværker:
,\o. Oldsager (1880-85), No. Gaardnavne
18 bd. (1898-1924).
Rygh [ry:g], Per (f. 1874), no. højesteretsadvokat.
Førte for den no. stat voldgiftssag
med Sv. ang. Renbeitet 1909, Haagprocessen
m. Danm. 1932-33 ang. de no.
okkupationer i Grønl.
rygmarv (medulla spinalis), den cylinderformede
ca. 45 cm J. del af centralnervesystemet,
der ligger omgivet af sine hinder
i hvirvelkanalen. Opadtil fortsætter
den i den forlængede marv ud for nakkehullet
og nedadtil indsnævres den kegleformet
og ender i højde med 2. lændehvirvel.
Fra r udspringer 31 par spinalnerver.
Hver spinalnerve har en forreste
og bageste rod, der består af fine nervetråde.
Disse kommer til syne på r-s forog
bagside. Den nederste del af hvirvelkanalen
udfyldes af nerverødder, som
danner cauda equina (hestehalen), r er
bygget af hvid og grå substans. På tværsnit
ses den grå substans at danne en Hformet
figur, der omgives af den hvide
substans. Man skelner i den grå substans
ml. de to forhorn, hvor de store motoriske
nerveceller ligger, og de to baghorn, der
indeholder mindre nerveceller. Midt i den
grå substans findes centralkanalen, der
er ganske fin. Opadtil står den i forb. med
hulrummene (ventriklerne) i hjernen.
Den hvide substans, der består af ledningsbaner,
inddeles i 1) forstrengen,
2) sidestrengen og 3) bagstrcngen. Ledningsbanerne
består af nervetråde, der
dels kommer fra nerveceller i hjerne og
r og dels fra grupper af nerveceller uden
for centralnervesystemet (ganglier). Anordningen
af ledningsbaneme er mest således,
at de baner, der leder indtryk fra
omverdenen (sensoriske baner), ligger i
side- og bagstrengen, medens de baner,
der giver impulser til bevægenerverne
(motoriske baner), ligger i for- og sidestrengen,
r har ligesom hjernen tre hinder:
1) den hårde bindevævshinde (dura
mater) yderst, 2) spindelvævshinden
(arachnoidea), der er ganske tynd, og
3) pia mater, der består af løsere bindevæv
med mange blodkar. Ml. arachnoidea
og pia mater findes et hulrum (subarachnoidealrummet),
hvor spinal vædsken
findes.
rygmarvsbedøvelse, metode til lokalbedøvelse
af underkroppen, består i indsprøjtning
af bedøvelsesvædske omkr.
nerverne fra rygmarven til den nederste
del af kroppen.
rygmarvsbetændelse (myelitis). Akut r
opstår sædv. i tilslutn. til en akut infektionssygdom
(influenza, angina, tyfus
osv.) og viser sig ved smerter i ryggen og
lammelser i benene (sjældnere i armene);
undertiden kommer der blærebetændelse
og senere nyrebetændelse, som kan blive
farlig. Den ret sjældne kroniske r skyldes
gerne enten syfilis el. en virusinfektion.
rygmarvsprøve, populær betegn, for
lumbalpunktur.
rygmarvssvulst, svulster i rygmarven el.
dens hinder. Kan ved at trykke på rygmarven
forårsage lammelser, stivhed og
følelsesløshed af benene. Kan nu sædv.
fjernes ved operation, således at patienten
helbredes.
rygmarvssyfilis, betændelse i rygmarven,
der skyldes syfilis. Minder om kronisk
rygmarvsbetændelse. En særlig form
for r er rygmarvstæring.
rygmarvstæring (tabes dorsalis), syfilitisk
rygmarvslidelse, opstår 10-20 år efter
den til grund liggende infektion og berører
fortrinsvis nervebanerne i rygmarvens
bagstrenge og de nerverødder, som
udtræder herfra. Disse baner består af
føletråde, hvorfor navnlig følelsen afficeres.
Der kan komme lancinerende
(knivstikkende) smerter i benene. 1 senere
stadier angribes særlig stillingssansen,
hvilket medfører usikkerhed i bevægelserne
(ataksi), mens hudens følelse
bevares; endv. bliver musklerne slappe.
Ved unders, findes endv. bortfald af visse
reflekser og forandring i cerebrospinalvædsken.
I de senere år er sygdommen
ofte bragt ti! standsning el. helbredt ved
antisyfilitisk behandling.
rygmarvsvædske, d. s. s. cerebrospinalvædske.
rygning, tagryg, den vandrette sammenskæring
ml. to opgående tagflader.
rygning i drivhuse mod skadelige dyr
og planter kan ske med cyanbrinte (blåsyre),
nikotin, svovl, naftalin, paradiklorbenzol
el. a.
rygraden, d. s. s. hvirvelsøjlen.
rygradsspalte, d. s. s. rachischisis.
rygspring, gymnastisk smidighedsøvelse.
Fra rygliggende stilling ruller man op på
nakken og kommer på benene ved en
pludselig udstrækning.
rygstreng, d. s. s. chorda dorsalis.
rygsvømmere (Noto'nectd), vandtæger.
svømmer m. ryggen nedad. Rovdyr, kan
tilføje ubehagelige stik.
rygsøjlen, d. s. s. hvirvelsøjlen.
3883 3884 3885