Rybinsk Wf_ ???søjten mand. Bondesøn fra Salling, flygtede for stavnsbåndet, fra 1750 handlende i Kbh., grl. 1789 R & Co. Meddirektør i Asiatisk Kompagni 1772-75, 1779-84, i Vestindiske Handelsselskab 1776-85. Storgodsejer, ivrig for landboreformer og for filantropisk arbejde. Under sønnen Johan Chr. R gik handelshuset fallit 1820. Rybinsk ['ri-], tidl. navn på Stjerbakov. Rybner, Jørgen (f. 1902), da. elektrotekniker. Prof. i svagstrømselektrotckn. ved Polyt. Læreanstalt fra 1939, leder af radiotekn. forskningslaboratorium. rybs (ty. Riibe roe) (' Brassica cam'pestris ole'ifera), sommer-r og vinter-r, kulturformer af agerkål, der tidl. har været dyrket. Ryckaert (Rijckaeri) ['ræika:rt], David (1612-61), flamsk maler. Virksom i sin fødeby Antwerpen. Har malet genrebill., ofte krostuescener og bondegilder; repr. på kunstmus., Kbh. Riickert ['ryk-], Friedrich (1788-1866), ty. forfatter og orientalist; mester i alle rimkunster; har overs, fra en ra;kke orient, sprog, hvortil kommer gendigtninger som Die Weisheit des Brahmanen (1836-39). Ryd [ry:d], Carl (f. 1883), sv. maler; påvirket af fr. kunst i landskaber og portrætter. Rydbeck ['ry:dbæk], Otto (f. 1872), sv. kunsthistoriker; prof. i Lund 1920-37. Arb. om Skånes middelalderkunst, bl. a. Lunds domkyrkas byggnadshist. (1923). Rydberg (sv. ['ry:dbærj]), Erik (f. 1891), sv.-da. fødselslæge og gynækolog; 1935 prof. v. Kbh.s Univ. og overaccouchør v. Rigshospitalet. Rydberg ['ry:dbærj], Gustaf (1835-1933), sv. maler; har malet lyse, særprægede landskaber; p. gr. af sine Skåneskildringer kaldet Skånes kunstneriske opdager. Rydberg ['ry:dbærj], Janne (1854-1919), sv. fysiker. Fandt lovmæssigheder i et stort antal grundstoffers spektre og påviste eksistensen af en fælles talkonstant (R-konstanten) for disse. Rydberg ['ry:dbærj], Viktor (1828-95), sv. forfatter. Stud. 1851, avisred. 1855- 76, dr. phil. h. c. 1877, prof. (Sthlm.) 1884. Overførte sin personlige forening af romant. idealisme og polit. og rel. liberalisme til romanerne Den siste athenaren (1859, da. 1906) og Vapensmeden (1891, da. 1906). Samme ånd præger afhandl. Bibelns Idra om Kristus (1862). Højest nåede R som lyriker; i formskønne, dybe tankedigte udtrykte han sin tro på ideel stræben, Kantate v. Jubelfesten (1877) og angst for materialismens tvang, Den nya Grottesången (1891). Højt elsket og beundret i Sv. har R øvet stor indflydelse på eftertiden. (Portræt sp. 3881). Rydboholm [ry :dbo'hålm], sv. herregård NØ f. Sthlm. Bygn. fra 16. årh. med ældre tårn (Vasatårnet - nu museum). ryddekrog, stærk stålkrog med en ring i den øverste ende; r anbringes ved rydning af stubbe under en rod, en stang indstikkes gnm. ringen og roden brækkes løs. Ryde [raid], badested på øen Wight, S- Engl.; 20 000 indb. (1948). Ryde« ['ride!], Lucjan (1870-1918), po. dramatiker med symbolistisk indstilling, deltager i »Det unge Polen«. 'Ryder, [-5-] Carl H. (1858-1923), da. meteorolog. Søofficer 1879-1907. Deltog i fl. meteor. Grønlandsekspeditioner og ledede 1891-92 Skibsekspeditionen til Grønl.s Ø-kyst. 1907 direktør for Meteor. Inst. Ryders Isfjord, stærkt isfjeldproducerende vestgrønl. isfjord, 74° 15'N. Ryders Østgrønlandsekspedition, d. s. s. Skibsekspeditionen til Grønl.s 0kyst 1891-92. Rudesheim ['ry :dsshaim], ty. by ved Rhinen i Hessen over for Bingen; 5800 indb. (1939). Berømt for sin vinavl. Riidesheimer, kendt ty. hvidvin fra Rudesheim. Ryd'have, tidl. hovedgård SØ f. Struer, tilhørte 1615-1825 slægten Sehested. 1910 købt af et udstykningskonsortium. Hovedbygn. fra 16. årh.; fredet i kl. A. Riidin [ry'di:n], Ernst (f. 1874), ty. sindssygelæge, særlig kendt for arbejder over sindssygdommenes arvelighedsforhold. Ryd Kloster [ry'Q], tidl. da. cistercienser- kloster (grl. 1209), ved Flensborg Fjord nær det nuv. Gliicksborg. Her forfattedes Ryd-årbogen. Rydquist ['ry:dkvist], Johan Erik (1800- 77), sv. kritiker og filolog. Især kendt for den grundlæggende sprogforskning i Svenska språkets lager l'-5 (1850-74). Rydz-Smigly [rits 'sjmigli], Edward (f. 1886), po. marskal (Smigty er tilnavn: lynhurtig). Knyttet til Pilsudski 1908, erobrede Vilna 1919, bidrog til sejren ved Warszawa 1920. Stod efter 1926 som Pilsudskis nærmeste militære medarbejder, efterfulgte ham 1935 som faktisk leder af hæren og Polens egl. magthaver. Tog 1939 ansvaret for ty.-fjendtlig kurs, flygtede ved nederlaget til Rumænien, flygtede derfra 1941. Ryd-årbogen fra Ryd Kloster, en på lat. affattet årbog til 1288 af antity. indstilling. En gi. da. overs, har fortsat tiden efter 1288. Rye [ry'], da. stationsby (Skanderborg- Silkeborg) ved Gudenå og Himmelbjærgsøerne; 1389 indb. (1945). Rye [ry'], Olaf (1791-1849), da. general. F. i No., da, officer 1815. Ledede som generalmajor 1849 tilbagetog gnm. Jylland, førte en del af tropperne over Helgenæs til Fredericia, hvor R 6. 7. 1849 faldt vedTreldeskansen.(Portrætsp.3881). Rye'går'd, hovedgård NV f. Roskilde. Fra 1735 i slægten Rosenkrantz's eje (stamhus 1804-1923). Bygn. fra ca. 1880. Rye Å [ry'], 60 km 1. vandløb fra Jyske As N og V om Store Vildmose til Limfjorden. Ryfylke ['ry:-], no. landskab i Rogaland omkr. Boknfjorden og dennes forgreninger; 6195 km 2 ; 57 000 indb. (1946). Ryge, Johan Christian (1780-1842), da. skuespiller. Opr. læge, forlod stillingen som stadsfysikus i Flensborg for 1813 at deb. på Det Kgl. Teater. Fra da til sin død teatrets store tragedie-kunstner, hvis geni tillige omfattede komiske roller i syngespil (Jeronimus og Per Degn hos Holberg, Oehlenschlågers »Palnatoke« m. m.). Tillige økonomiinspektør og instruktør ved teatret. Rugen (da. ['ry'yan], ty. ['ry:gsn]), ty. ø i Østersøen; 926 km 2 ; 54 000 indb. (1938). Jernbanebro til fastlandet. I den nordl. del skrivekridtklinter (Stubbenkammer, 133 m h.), ellers bakket moræneland. Fra Sassnitz færgeforb. til Trelleborg i Sv. - I folkevandringstiden erobret af vender. Under Valdemar d. Store erobrede danskerne R 1169 og borgen Arkona blev afbrændt. 1 13. årh. koloniseredes øen af tyskere, og 1325 indlemmedes R i Pommern; 1648-1814 var R sv., 1815 blev det preussisk. Riigen'walde, det ty. navn på Dartowo. rygeost, gi. fynsk surmælksost, fremstillet af skummetmælk. Efter tørring og formning i små dørslag røges ostene over et bål af brændenælder. ryggetræer, d. s. s. kragtræer. Rygh [ry:g], Oluf (1833-99), no. arkæolog, historiker, filolog. Prof. i hist. i Oslo 1866, i arkæol. 1875, bestyrer f. univ.s oldsagssamling, som han mangedoblede ved omfattende udgravninger. Hovedværker: ,\o. Oldsager (1880-85), No. Gaardnavne 18 bd. (1898-1924). Rygh [ry:g], Per (f. 1874), no. højesteretsadvokat. Førte for den no. stat voldgiftssag med Sv. ang. Renbeitet 1909, Haagprocessen m. Danm. 1932-33 ang. de no. okkupationer i Grønl. rygmarv (medulla spinalis), den cylinderformede ca. 45 cm J. del af centralnervesystemet, der ligger omgivet af sine hinder i hvirvelkanalen. Opadtil fortsætter den i den forlængede marv ud for nakkehullet og nedadtil indsnævres den kegleformet og ender i højde med 2. lændehvirvel. Fra r udspringer 31 par spinalnerver. Hver spinalnerve har en forreste og bageste rod, der består af fine nervetråde. Disse kommer til syne på r-s forog bagside. Den nederste del af hvirvelkanalen udfyldes af nerverødder, som danner cauda equina (hestehalen), r er bygget af hvid og grå substans. På tværsnit ses den grå substans at danne en Hformet figur, der omgives af den hvide substans. Man skelner i den grå substans ml. de to forhorn, hvor de store motoriske nerveceller ligger, og de to baghorn, der indeholder mindre nerveceller. Midt i den grå substans findes centralkanalen, der er ganske fin. Opadtil står den i forb. med hulrummene (ventriklerne) i hjernen. Den hvide substans, der består af ledningsbaner, inddeles i 1) forstrengen, 2) sidestrengen og 3) bagstrcngen. Ledningsbanerne består af nervetråde, der dels kommer fra nerveceller i hjerne og r og dels fra grupper af nerveceller uden for centralnervesystemet (ganglier). Anordningen af ledningsbaneme er mest således, at de baner, der leder indtryk fra omverdenen (sensoriske baner), ligger i side- og bagstrengen, medens de baner, der giver impulser til bevægenerverne (motoriske baner), ligger i for- og sidestrengen, r har ligesom hjernen tre hinder: 1) den hårde bindevævshinde (dura mater) yderst, 2) spindelvævshinden (arachnoidea), der er ganske tynd, og 3) pia mater, der består af løsere bindevæv med mange blodkar. Ml. arachnoidea og pia mater findes et hulrum (subarachnoidealrummet), hvor spinal vædsken findes. rygmarvsbedøvelse, metode til lokalbedøvelse af underkroppen, består i indsprøjtning af bedøvelsesvædske omkr. nerverne fra rygmarven til den nederste del af kroppen. rygmarvsbetændelse (myelitis). Akut r opstår sædv. i tilslutn. til en akut infektionssygdom (influenza, angina, tyfus osv.) og viser sig ved smerter i ryggen og lammelser i benene (sjældnere i armene); undertiden kommer der blærebetændelse og senere nyrebetændelse, som kan blive farlig. Den ret sjældne kroniske r skyldes gerne enten syfilis el. en virusinfektion. rygmarvsprøve, populær betegn, for lumbalpunktur. rygmarvssvulst, svulster i rygmarven el. dens hinder. Kan ved at trykke på rygmarven forårsage lammelser, stivhed og følelsesløshed af benene. Kan nu sædv. fjernes ved operation, således at patienten helbredes. rygmarvssyfilis, betændelse i rygmarven, der skyldes syfilis. Minder om kronisk rygmarvsbetændelse. En særlig form for r er rygmarvstæring. rygmarvstæring (tabes dorsalis), syfilitisk rygmarvslidelse, opstår 10-20 år efter den til grund liggende infektion og berører fortrinsvis nervebanerne i rygmarvens bagstrenge og de nerverødder, som udtræder herfra. Disse baner består af føletråde, hvorfor navnlig følelsen afficeres. Der kan komme lancinerende (knivstikkende) smerter i benene. 1 senere stadier angribes særlig stillingssansen, hvilket medfører usikkerhed i bevægelserne (ataksi), mens hudens følelse bevares; endv. bliver musklerne slappe. Ved unders, findes endv. bortfald af visse reflekser og forandring i cerebrospinalvædsken. I de senere år er sygdommen ofte bragt ti! standsning el. helbredt ved antisyfilitisk behandling. rygmarvsvædske, d. s. s. cerebrospinalvædske. rygning, tagryg, den vandrette sammenskæring ml. to opgående tagflader. rygning i drivhuse mod skadelige dyr og planter kan ske med cyanbrinte (blåsyre), nikotin, svovl, naftalin, paradiklorbenzol el. a. rygraden, d. s. s. hvirvelsøjlen. rygradsspalte, d. s. s. rachischisis. rygspring, gymnastisk smidighedsøvelse. Fra rygliggende stilling ruller man op på nakken og kommer på benene ved en pludselig udstrækning. rygstreng, d. s. s. chorda dorsalis. rygsvømmere (Noto'nectd), vandtæger. svømmer m. ryggen nedad. Rovdyr, kan tilføje ubehagelige stik. rygsøjlen, d. s. s. hvirvelsøjlen. 3883 3884 3885
ygsøm ^H Raeder rygsøm, bol., midtstrengen af et frugtblad. Mange kapsler springer op i r. rygteudbredelse. Ved midiert. straffelovstillæg af 18. 1. 1941 bestemtes, at den, der udbredte rygter, som var egnede til at skade Danm.s interesser i forh. t. udlandet, straffedes, selv om udbredelsen ikke skete offentl., m. bøde, hæfte el. fængsel i indtil I år. Ophævet 7. 5. 1945. rygtravers (fr. traverse tværvold), mil., ryg værn (mod projektiler og sprængstykker bagfra). Ry'går'd, hovedgård SV f. Nyborg; ca. 1380-1620 i slægten Urnes eje, fra 1766 under Glorup. Firfløjet hovedbygn. med takkede gavle og udkragede øvre stokværk, opført på pæle i sump, først hovedfløjen ca. 1525, sidst to tårne ca. 1593; fredet i kl. A. 'Rygaar'd, Georg (1894-1921), da. komponist og kapelmester. Har komp. sangen Flaget, cello-romance, orkestersuite, operetten Den Lille Prinsesse m. v. Rykov ['rlkof], Aleksej I. (1881-1938), sovj. politiker, fra 1903 bolsjevik, 1917 indenrigs-folkekommissær, 1918 chef f. d. øverste økon. råd; 1921 Lenins stedfortræder i folkekommissærernes råd, 1924 form. for dette. Afløst 1930 af Molotov, fra nu af ringe indflydelse. 1938 henrettet som højreoppositionel, beskyldt for ty. spionage. 'Rykovo ['rikavo], 1928-36 navn på Jenakijevo i Ukraine. ryler (lydefterligningsord) ('Calidris), små, oftest kortnæbbede *»*, og kortbenede vade- .Æs**"^ re m. lange spidse t^r vinger. Knyttet til ,^glp*^f enge, moser, små- ^j^f^jå^ holme o. I. I træk- FI tiden i store flokke I ^^ langs kysterne. '•'Vs*" Overvejende nord. arter. Hertil almindelig r (C. alpina), lærkestor; stort sort skjold på bugen i sommerdragten, i vinterdragt m. hvid underside. Trækfugl, i Danm. alm. på strandenge. En række nordl. arter besøger da. kyster på træk, f. eks. islandsk r, krumnæbbet r, d værg-r. rynkeplet (Rhy'tisma), slægt af sprækkesvampe, h vis arter er snyl tere på løvblade, på hvilke der dannes sorte, rynkede skorper (stroma) med gullige rande. Lønnens r er en alm. art. Ryparken, bebyggelse i Ry vangen, Kbh.: fejlagtigt brugt om Ryvangen, Mindelunden i. rypelyng ('Dryas), slægt af rosenfam. Træagtige planter med ^.u krybende skud og g$f stedsegrønne, tak- & —
- Page 1 and 2:
R 2*3 racket R, r, 18. bogstav i de
- Page 3 and 4:
adikaloperation Vfi radiolog linien
- Page 5 and 6:
adium 2^ Ragnvald Møre jarl til Mo
- Page 7 and 8:
agout ragout [ra'gu] (fr.), levning
- Page 9 and 10:
Ramsay under landgangen i Normandie
- Page 11 and 12:
apidamente Z«3 Rasmussen rapida'me
- Page 13 and 14:
Rauch ZH Ravnkilde Rauch [rauf], Ch
- Page 15 and 16: ealeksekution af en 1-årig realkla
- Page 17 and 18: Rée 211 reformdragt fulde amerikan
- Page 19 and 20: Régio Zøl regnskov wan, Canada; 5
- Page 21 and 22: Rein Z6? rekonvalescens begyndt 121
- Page 23 and 24: eligionsfilosofi £^£ remitterende
- Page 25 and 26: ensdyrlav so repeal lever i rensdyr
- Page 27 and 28: Palazzo Farnese, Rom. Hovedkuplen p
- Page 29 and 30: Reticulum Har muligvis også bet. f
- Page 31 and 32: Rev. ^>\% revolution Poul Reumert.
- Page 33 and 34: heinlånder i
- Page 35 and 36: Ribeauvillé */* Richter Ribeauvill
- Page 37 and 38: igskammerret 51 o Rikard 1314 senge
- Page 39 and 40: " * - ^ w 3?£ ¥ Danmarks Rigsvabe
- Page 41 and 42: Ringsted yv\ rishi Ringsted, Henrik
- Page 43 and 44: Rizzio yu Robinson • • & Rizd S
- Page 45 and 46: Rode *>7f Rodin Kl • Ebbe Rode. E
- Page 47 and 48: Roland, Breche de 32>0 Romagnoli ge
- Page 49 and 50: omerriget h~bv romerriget ning den
- Page 51 and 52: Roosevelt 3?/ Rosen Roosevelt ['ro:
- Page 53 and 54: osenkreutzere ^ Roskilde domkirke m
- Page 55 and 56: Rostovtzeff ^9 Rothschild (maskiner
- Page 57 and 58: Rousseau WC rubai retten. Hævdede
- Page 59 and 60: ude HZ rugbrød har bl. a. tilhørt
- Page 61 and 62: Rumi ?YV rundbælg og som bevirker,
- Page 63 and 64: unesten runesten, sten med runeinds
- Page 65: ustik-brædder Ernest Rutherford. M
- Page 69 and 70: Røde Halvmåne ^5^ Rødsand Røde
- Page 71 and 72: Rømø •
- Page 73 and 74: ørmølle 'htrb Raae fisk. Munden i
- Page 75 and 76: iebeckit %/* Rigshospitalet riebeck