You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ussisk kunst<br />
forh. ml.Rusl. og Jap., som 1902 sluttede<br />
forb. med Engl. Da Rusl. nægtede at give<br />
løfter angående Korea, åbnede Jap. krigen<br />
jan. 1904 uden krigserkl. Jap. indespærrede<br />
største delen af d. russ. flåde i<br />
Port Arthurs havn og besatte sydl. Manchuri,<br />
rykkede mod Port Arthur. Russerne<br />
led nederlag ved Liao-yang (70 km<br />
SV f. Mukden) 26. 8.- 3. 9. og måtte gå<br />
tilbage til Mukden. Port Arthur modstod<br />
fl. stormangreb.Kapitulerede 2. I. 1905.<br />
Jap. kunne nu gå over til angreb ved<br />
Mukden 21. 2.-9. 3., den jævnbyrdige russiske<br />
hær trak sig tilbage. Russ. Østersøflåde<br />
afsejlede okt. 1904 til Østen og beskød<br />
på Doggerbanken en eng. trawlerflåde<br />
i den tro, at der var jap. torpedobåde<br />
imellem. Maj 1905 ødelagdes flåden<br />
iTsushima-strædet. Jap. besatte Sahalin,<br />
men begge lande var krigstrætte (revol.<br />
i Rusl.) og modtog præsident Th. Roosevelts<br />
mæglingstilbud. Fred i Portsmouth<br />
(USA) 5.9. 1905: Rusl. tilbagegav Manchuriet<br />
til Kina, afstod Liao-tung med<br />
Port Arthur og sydl. del af Sahalin til<br />
Japan. Korea var nu afh. af Jap. (indlemmedes<br />
1910).<br />
russisk kunst. Den ældste nærmere<br />
kendte russ. arkitektur er overvejende<br />
byzantinsk påvirket (kirker i Kijev, Novgorod<br />
o. a. byer fra 11.-12. årh.), men<br />
også romansk, georgisk og armensk indflydelse<br />
gør sig tydeligt gældende.Centralbygninger<br />
med midtkuppel og mindre<br />
hjørnekupler er almindeligst. Fra slutn.<br />
af 15. årh. mærkes en stærkt tilpasset<br />
nordital. indflydelse (Moskvas Kreml),<br />
og fra beg. af 16. årh. optræder rigere<br />
varierede former med mange motiver fra<br />
russ. træarkit. (eks. Vasilij Blazjonnyjkatedralen,<br />
Moskva, 1556) samt de karakteristiske<br />
løgkupler. 118. årh. overvejende<br />
vesteur. anlæg, dog med tydeligt russ.<br />
særpræg i udformningen af barok og<br />
rokoko. Omkr. 1800 udvikles en rig nyklassicisme,<br />
som spec. præger Leningrad.<br />
Slutn. af 19. årh. domineres af lidet heldige<br />
efterligninger af 16.-17. årh.s russ.<br />
bygningskunst. Efter revolutionen en<br />
kort periode med »funkis«, som nu er<br />
afløst af rigere stilformer med nyklassiske<br />
og tildels orient, motiver.<br />
Malerkunsten slutter sig fra beg. nøje<br />
til den byzantinske tradition, og indvandrede<br />
gr. mestre har været virksomme.<br />
Fra 11.-12. årh. er bevaret mosaiker i<br />
Kijev og fresker i Novgorod. Foruden<br />
monumentalmaleriet udvikles tidligt<br />
ikonemalingen, som falder i tydeligt afgrænsede<br />
skoler (f. eks. i Novgorod,<br />
senere i Moskva fra omkr. 1400 med<br />
Rubljov). 1 17. årh. trænger med Usjakov<br />
en selvstændig realisme ind i ikonemaleriet,<br />
men i løbet af 18.-19. årh. degenererer<br />
det i Petersborgskolen. De seneste<br />
virkelige ikonemalere har virket i Karelen<br />
op til vore dage. Fra Peter den Stores<br />
tid udvikles en overvejende skand. og<br />
nederl. påvirket akad. malerkunst, som<br />
sidenhen selvstændigt vokser parallelt<br />
med eur. maleri, idet dog strømningen<br />
mod realisme bliver den afgørende helt<br />
op til nutiden, hvor realismen efter en<br />
kort radikalistisk periode er næsten enerådende.<br />
Efter revolutionen har den<br />
grafiske kunst fået et vældigt opsving og<br />
overgår i bet. malerkunsten.<br />
Skulpturer forekommer i gi.russisk<br />
kunst kun uhyre sjældent. På grundlag<br />
af fremragende, mest fr. billedhuggere,<br />
som var virksomme i 18. årh., opstod en<br />
selvstændig russ. billedhuggerkunst, der<br />
efter revolutionen har fået rige arbejdsmuligheder<br />
og opnået fremragende resultater.<br />
russisk litteratur kan inddeles i 4 perioder.<br />
1) 11.-13. årh. Litt. var bestemt af den<br />
byzantinske kulturindtlydelse, og dens<br />
motivvalg var i hovedsagen rel. betinget.<br />
Deropstod dog parallelt hermed en verdslig<br />
poet. stil, der kom til udtryk i det berømte<br />
Igorskvad. Under tatarernes invasionstid<br />
(13.-14. årh.) søgte man fortsat<br />
at dyrke de overleverede genrer.<br />
2) 14.-17. årh. Under Moskva-rigets<br />
hegemoni mærkes der en større livagtighed<br />
i litt. Der opstår store monumentale<br />
*>yp<br />
kompilationer. Det polit. kaos i beg. af<br />
17. årh. genspejler sig i en mængde memoireagtige<br />
værker. Samtidig begynder<br />
man at arbejde på at skabe et russ. vers.<br />
Efter Ukraines indlemmelse importeredes<br />
herfra til Moskva en under po. indflydelse<br />
opstået stavclsetællende teknik.<br />
3) 18.-bcg. af 20. årh. Den nye eur.<br />
påvirkede litt. begynder med Vasilij<br />
Kirilovitj Tredjakovskij (1703-69), der<br />
var den første, som gjorde opmærksom<br />
på den frie akcents betydning. Mihail<br />
Lomonosov fortsatte hans værk og realiserede<br />
i sine oder en ny akcentuerende<br />
versteknik. Man begyndte at dyrke de<br />
eur. litt.arter: tragedien (Sumarokov),<br />
komedien (Fonvizin), lyrikken (Derzjavin)<br />
og fabelen (Krylov). I virkeligheden<br />
var det dog Karamzin, der først gnm.europæiserede<br />
sproget i sine sentimentale<br />
rejsebreve og følsomme noveller. Zjukovskij<br />
indlagde sig stor fortjeneste ved i<br />
sine overs, at inkorporere den eur. poesi<br />
i den russ. litt. Efter at have gennemgået<br />
den fr. klassicismes skole og indsuget<br />
den eng. romantiks principper opnåede<br />
den moderne russ. litt. med Pusjkin i<br />
spidsen sin nat. selvstændighed. Samtidig<br />
begyndte de første kim til en russ.<br />
realistisk prosa at spire op. Gogol blev<br />
den egl. banebryder. På hans grundlag<br />
rejste sig den store russ. roman med Turgenev,<br />
Dostojevskij og Tolstoj. I beg. af<br />
20. årh. veg denne realisme for symbolisme,<br />
som tilsidst mundede ud i vildt<br />
artisteri og futurisme.<br />
4) Etter Oktoberrevolutionen fortsattes<br />
denne opløsningsbevægelse, indtil der<br />
igen indtrådte en samling af de sunde<br />
litt. kræfter. Interessen for formen begyndte<br />
atter at vige for interessen for<br />
indholdet. Futuristen Majakovskij førte<br />
poesien frem til frigjorte, folkeligt begrundede<br />
rytmer. 1 prosaen begyndte<br />
Gorkij, som sammen med Tjehov omkring<br />
årh.-skiftet havde opretholdt en<br />
russ. realismes traditioner, at spille en<br />
dominerende rolle som forbillede, og de<br />
sovj. forf. fulgte ham nu, opfordret dertil<br />
af partiet. I modsætning til den gi.<br />
»kritiske realisme« kaldte man den nye<br />
bevægelse »socialistisk realisme«. De<br />
førende navne inden for denne retning er<br />
Gladkov, Panfjorov, Sjolohov, Ehrenburg<br />
o. a. Under 2. Verdenskrig vandt<br />
forf. som Fadejev og Simonov alm.<br />
anerkendelse.<br />
russisk musik. Russ. folkemusik er af<br />
uhyre gi. dato. Kirkemusikken, som hænger<br />
sammen med den byzantinske og<br />
den gr., kan føres tilbage til 9. årh. Kunstmusikken<br />
kan føres tilbage til Peter den<br />
Stores tid. 1 18. årh. lededes musiklivet af<br />
indkaldte i tal. kunstnere. En speciel russ.<br />
stil bryder frem hos Mihail Glinka, hvis<br />
operaer er urkilden for alle strømninger i<br />
russ. musik. I Glinkas fodspor fulgte<br />
Aleksander Dargomyzjskij og »de fem«,<br />
også kaldet den nyrussiske skole: M.<br />
Balakirev, Modest Musorgskij, C. Cui,<br />
N. Rimskij-Korsakov og A. Borodin.<br />
Ved siden af denne specielt russ. skole<br />
levede en mere vesteur. orienteret gruppe,<br />
repræsenteret ved A. og N. Rubinstein og<br />
P. Tjajkovskij. Bl. komp., der virkede<br />
omkr. århundredeskiftet og i beg. af 20.<br />
årh., kan nævnes A. Skrjabin, S. Rahmaninov<br />
og A. Glazunov. Bl. de nulevende<br />
fremhæves I. Stravinsky (nu arner, statsborger),<br />
N. Mjaskovskij, S. Prokofjev og<br />
Dimitrij Sjostakovitj.<br />
russisk sprog. Russisk er et østslav.<br />
sprog, det mest udbredte sprog i Sovj.<br />
(tales af ca. 100 mill. mennesker). Det<br />
russ. skriftsprog, som hviler på en overgangsdialekt<br />
ml. nord- og sydstorruss.,<br />
blev konstitueret som off. sprog under<br />
Peter d. St., men er stærkt påvirket af<br />
det tidl. kirkeslav. litt.sprog. Russ. har<br />
v. s. af de normale konsonanter et sæt<br />
i-farvede (bløde) konsonanter samt en<br />
særlig midttungevokal. Der er sammenfald<br />
ml. o og a uden for akcenten, som er<br />
fri og bevægelig. Nominalbøjningen er<br />
ret kompliceret. Verbalsystemet, der<br />
skelner ml. perfektiv og imperfektiv<br />
aspekt, har to tider: præsens og (en kønsbøjet)<br />
præteritum. Alfabeteter det kyrilli-<br />
rustikakvader<br />
ske, dog forenklet under Peter d. St. og<br />
sovjetregeringen.<br />
russisk-tyrkiske krige. 1) 1696-1700.<br />
Peter d. St. erobrede Azov. 2) 1710-11.<br />
Tyrk. støttede Karl 12. og omringede<br />
russerne ved Prut, Peter den St. opgav<br />
Azov. 3) 1735-39. Rusl. åbnede i forb. m.<br />
Østr. krigen. Freden bestemte, at Azov<br />
skulle demilitariseres. 4) 1768-74. Russ.<br />
tropper trængte frem i Donaufyrstendømmerne,<br />
1770 ødelagde russ. flåde den<br />
tyrk. i Cesme-bugten ved Smyrna. Grækerne<br />
gjorde forgæves oprør; russerne<br />
erobrede Krim. Fred i Kuttjuk-Kainardji<br />
i Rumænien 1774 gav Rusl. Azov, Kertj,<br />
kysten ml. Dnjepr og Bug samt ret til<br />
at overvåge behandlingen af Vallakiet,<br />
Moldau og den ortodokse kirkes tilhængere<br />
i Tyrkiet. Krim blev uafhængigt,<br />
men indlemmedes 1783 i Rusl., som s. å.<br />
blev Georgiens protektor, hvad der førte<br />
til ny krig: 5) 1787-92, hvor russerne<br />
ved freden i lasi fik landet ml. Bug og<br />
Dnjestr. 6) 1806-12. Aleksander 1. støttede<br />
serb. opstand mod Tyrk. og besatte<br />
Moldau og Vallakiet, beholdt ved Bucuresti-freden<br />
1812 Bessarabien. Serbiens<br />
selvstyre sikredes. 7) 1828-29. 1827 enedes<br />
Rusl., Engl. og Frankrig om interventionen<br />
mod Tyrk. i den gr. frihedskrig.<br />
1828 erklærede Nikolaj 1. Tyrk.<br />
krig. I Kaukasus erobredes Kars og Erzurum,<br />
mens Dibitj 1829 erobr. Adrianopel,<br />
hvor freden kort efter sluttedes. Rusl. fik<br />
Donaumundingerne, en del af Sortehavets<br />
østkyst, fri passage gnm. Dardanellerne.<br />
Moldau, Vallakiet og Serbien fik større<br />
selvstændighed. 8) 1853-56, se Krimkrigen.<br />
9) 1877-78. For at støtte slav.<br />
Balkanlande erklærede Alexander 2.<br />
Tyrk. krig. Russerne erobrede Kars og<br />
stødte frem på Balkan. Efter Plevnas<br />
fald i dec. rykkede Skobele v mod Adrianopel,<br />
som faldt jan. 1878. 3. marts gik<br />
Tyrk. i San Stefano ind på hårde betingelser,<br />
som dog revideredes ved Berlinerkongressen<br />
s. å. 10) 1914-18, se 1. Verdenskrig.<br />
russisk vin ('Cissus ant'arctica), klatreplante<br />
fra Austr. Alm. stueplante, som<br />
beholder bladene hele året, ynder fugtig<br />
luft og let skygge.<br />
'russula (lat. russus rød), bot., skørhat.<br />
rusl,bot., 1) angreb af rustsvampe; 2) selve<br />
rustsvampene.<br />
rust, jerniltehydrat, dannes ved indvirkning<br />
af fugtig kul- el. svovldioksydholdig<br />
luft el. vand på jern. I alkalisk vand<br />
ruster jern ikke (bl. a. af betydning for<br />
jernets anv. i jernbeton). På overfladen<br />
af urent jern findes spændingsforskelle,<br />
hvorved r-dannelsen fremmes. Man forebygger<br />
r ved metallisering (zinkgalvanisering,<br />
kobber, nikkel, krom osv.), elektrolytisk<br />
brunering (ferroferrioksyd).<br />
fosfatering (parkerisering), maling med<br />
r-beskyttelsesfarver (mønje, zinkkromat)<br />
osv. Overtrækket skal danne et for vand<br />
uigennemtrængeligt lag og hæfte godt på<br />
jernet. Allerede dannet r må derfor fjernes<br />
ved sand strålcblæsn., elektrolyse,<br />
bejtsning med syre osv. før overfladebehandlingen.<br />
rustand (Ca'sarcaca'sarca), rustbrun gravand,<br />
hvid vinge, grønt spejl. Middelhavslandene,<br />
sjælden i Danm.<br />
Rustenborg (holl. rust hvile), lystgård i<br />
Lyngby N f. Kbh.Grl. ca. 1699 af F. Weiberg<br />
(da. gesandt i Wien). Nu udstykket,<br />
hovedbygn. (fra ca. 1800) kommunebibl.<br />
'ruster, let hedvin fra byen Rust i Østrig.<br />
rustfrit (rustfast) stål er stål med et<br />
højt kromindhold og i reglen med nikkel<br />
som yderligere komponent; r er kemisk<br />
modstandsdygtigt (korrosionsfast); de<br />
bedst kendte legeringer er det såk. 18-8<br />
rustfrit stål, et austenitisk stål med ca.<br />
18%Crog 8% Ni, som ikke kan hærdes,<br />
hvorfor der f. eks. til rustfri knive anv.<br />
en hærdelig martensitisk legering med<br />
13-14% Cr og 0,4% C.<br />
'rustico (ital.), mus., bondsk, landlig.<br />
rustik (lat. rusticus, af rus land), bondsk,<br />
landlig.<br />
'rustika (lat. rusticus landlig), murværk<br />
af rustikakvadre, bossage.<br />
rustikakvader, kvader, hvis forside står<br />
med stenens rå brud.<br />
3877 3878 3879
Change language