R racket - Rosekamp

otiferer *>£? Rousseau
Tillige har familien R udfoldet et stort
velgørenhedsarb., f. eks. støttede Edmond
R (1845-1934) ivrigt zionismen.
roti'fe"rer (lat. rota hjul + ferre bære),
d. s. s. hjuldyr.
rotl [otl] (arab: pund), vægtenhed i Ægypt.
(= 144 dirhem = 449 g) og i Levanten.
Rotliegend.es ['ro:tli:g3ndss] (ty), rød
ørkensandsten fra Tyskl.s nedre perm.
'rotogravure [-vy:-] (lat. rotare dreje
rundt — gravure), dybtryk fra en fotomek.
trykform bestående af en kobbercylinder;
trykkes i rotationspresse.
Rotomahana [routoms'hatna], tidl. sø på
New Zealands Nordø, med terrasser af
kiselsinter. Forsvandt ved vulkanudbrud
1886.
•rotor, den roterende del i en turbine,
elektromotor, ventilator el. lign. maskine.
rotor-skib, et af d. ty. ingeniør Anton
Flettner (f. 1885) i 1924 konstrueret skib,
der i st. f. sejl havde et par roterende lodr.
cylindre. Fremdrivning sker ved udnytnyttelse
af Magnus-effekten. Har ikke
fået praktisk betydning.
Rottbøll, Christian (1854-1928), da. politiker.
Godsejer (Børglumkloster), landstingsm.
1894-1920, frikons. 1916 kontrolmin.
i min. Zahle, fortsatte efter
kongens ønske indtil jan. 1918, skønt
Kons. Folkeparti efter konflikt 1917 ekskluderede
R.
Rottbøll, Christian Michael (f. 1880), da.
diplomat. Generalkonsul i London fra
1919, s'uttedc sig under 2. Verdenskrig
til E. Reventlows standpunkt, afskediget
1942, genansat 1945; fra 1946 chargé
d'affaires i Austr. og New Zealand.
Rottbøll, Christian Michael (1917-42), da.
frihedskæmper. Søn af godsejer Henning
R, Børglumkloster. Deltog i fi. vinterkrig
1939-40; 1941 via Sthlm. t. Engl.,
apr. 1942 tilDanm. somfaldskærmsmand.
Overraskedes 26. 9. 1942 af da. politi i
lejlighed på Østerbro i Kbh., dræbt ved
pistolskud under kamp.
rottefængeren fra Hameln, if. middelalderligt
vandresagn bl. a. knyttet til
den ty. by Hameln, en fløjtespiller, der
med sin musik lokkede rotterne bort fra
en by.
rottegift. Som r anvendes en række
uorg. giftstoffer (arsenik, fluorider, baryum-
og thalliumsalte) og endv. org.
(strandløg og strandløgspræp.); nyere er
a-naftyltiourinstof (ANTU) og natriummonofluoracetat
foruden bakteriegifte
(ratin).
rottehale (Phleum), et duskgræs med
eenblomstrede småaks uden
stak. 1 Danm. 4 arter, af hvilke
eng-r (P. pratense) dyrkes alm.
som fodergræs under navnet
»timothé«. (III.).
rottehale, i tekn. betegn, for
rund fil.
rottehaler, betegn, f. larverne
af svævefluer af slægten Eristalis.
Tykke maddiker m. langt hårformet
ånderør. Lever i rådnende
vand, møddingpøle o. I.
rottekampagne er i Danm. påbudt
efter lov af 31. 3. 1938,
hvorefter det påhviler kommunalbestyrelserne
at drage omsorg
for, at der med mellemrum Rotteiværksættes
r, der dog i alm. helt hale.
el. delvis bekostes afgrundejerne.
rottekonge, betegn, f. et større antal
rotter, hvis haler er sammenkittede af
sårdannelser og snavs. Fremkommer når
fl. dyr slutter sig tæt sammen i kulde.
rottekrudt, d. s. s. arsentrioksyd.
rotten boroughs ['råtn 'båroz] (eng:
rådne købstæder), valgkredse som før
1832 repræsenteredes i parlamentet, skønt
vælgertallet var meget ringe, og hvor
bestikkelser derfor florerede.
rotter, fællesbetegn. for fl. større arter af
musefam. Herti! den sorte husrotte og
den brune r el. vandrerotten.
Rotter'dam, Holl.s næststørste by, ved
NieuweMaas; 637 000 indb. (1947). Det
eur. kontinents vigtigste havneby med
stor indførsel af uld, bomuld, kautsjuk,
kul, petroleum, oliefrø, kakao, tobak,
sukker m. v. R-s store bet. skyldes navnlig
anlægget af Nieuwe Waterweg, gnm.
Parti fra Rotterdams centrum, t. v. før, t.h. efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser.
hvilken de største skibe kan nå R. 1942
åbnedes en tunnel under Maas. R har
skibsværfter, maskin-, sukker-, margarine-,
tobaks- o. a. industri. R fik bet.
siden 17. årh. efter Antwerpens tilbagegang.
R erobredes under heftigt bombardement
af tyskerne 10.-14. 5. 1940
(faldskærmstropper) (28 000 lejligheder
blev ødelagt). Den berømte Groote Kerk
med det omligg. kvarter blev fuldstændigt
raseret. Senere udsat f. allierede luftangr.
Havnen blev systematisk ødelagt
af tyskerne.
rotting (jfr. rotang), tykt spanskrør. Anv.
tidl. ved legemsstraffe.
Rottneros [-'ro:s], sv. herregård i Varmland
med gi. jernværk (nedlagt 1918) og
savbrug. Hovedbygn. genopført 1932 efter
brand. Rer Ekeby i »GostaBerlings Saga«.
'rottweiler (efter byen Rottweil i Wiirttemberg),
kraftig hunderace, glathåret, sort
m. brune aftegn. Anv. meget som politihund
og vagthund.
'rotulae (lat. rotula lille hjul), halvkugleformede
medicinske sukkerkugler.
Ro'tuma, brit. vulkanø med koralrev N f.
Fijiøerne; 40 km 2 ; ca. 3000 indb.
rotunde (lat. rotundus rund), rundbygn.
Rotwitt ['rot-], Carl Eduard (1812-60), da.
politiker. Højesteretsadvokat, 1849-60
folketingsm., bonde venlig; 1855-59 amtmand
(Frederiksborg), knyttet til Fred.
7. og grevinde Danner. Dannede dec. 1859
min. efter Halls afgang, angrebet af De
Nat.lib.; død febr. følgende år.
rotvæl'sk ['rat-] (ty. rotwelsch, af ty.
(tyvesprog) rot tigger -I- welsch udenlandsk),
navn på det tyvesprog, der taltes
af omstrejfere. I Danm. bruges r ofte
om natmandsfolkenes sprog; ordene er
lavet om ved fremmede endelser. Nogle
ord stammer fra sigøjnersproget.
Rouault [rwo], Georges (f. 1871), fr. maler.
Fremstillinger af nøgne, grove kvinder,
bibelske fig. m. m. i dybe farver som i
kirkeruder og med sorte konturer. ///. til
A. Suarés: Passion (1939). Billeder og ill.
bøger på kunstmus., Kbh.
Roubaix [ru'bæ], fr. industriby; 101 000
indb. (1946). Et hovedsæde for nordfr.
tekstilindustri. Sammenbygget medTourcoing.
Rouen [rwa], fr. by ved Seine (130 km fra
mundingen); 108 000 indb. (1946). Vigtig
handelshavn, stor bomuldsindustri, fabrikation
af papir, kemikalier og keramik;
skibsværfter. Tidl. hovedstad i Normandiet.
Berømt katedral fra 13. årh.,
beskadiget under 2. Verdenskrig, hvor R
led hårdt under allierede "luftangreb (6. 9.
1942, juni 1944). Erobret af De Allierede
30. 8. 1944.
Rouge [ru'3e], Emmanuel de (1811-72),
fr. ægyptolog. Den første, som formåede
at tolke en længere hieroglyfisk tekst.
rouge et noir ['ru:3 e 'nwa:r] (fr: rødt og
sort), hasardspil med roulette el. kort.
Rouget de Lisle [ru'3æ d'lil], Claude
(1760-1836), fr. officer, digtede og komponerede
1792 Marseillaisen.
rough [rSf] (eng., egl: ru, ujævn), den uklip
pede del af en golfbane omkr. fairway.
Rougier [ru'sje]. Loms (f. 1889), fr. filosof.
Har bl. a. skrevet La philosophie
géométrique de Henri Poincaré (1920), La
Scolastique et le Thomisme (1925), Les
Mystiques politiques contemporaines
(1935).
Rougon-Macquart, Les [leru'giima'ka^],
Zolas naturalistiske romancyklus (1871-
93).
roulade [ru'la:33] (fr. rouler rulle), 1) sam­
menrullet kødskive el. bagværk med
fyld; 2) i sangkunsten et rullende løb, en
virtuosmæssig passage.
Roulers [ru'lærs] el. [ru'læ:r], fr. navn på
Roeselare, belg. by.
roulethjul [ru'læt-] (fr. roulette lille hjul),
værktøj, der ved maskinarbejde bruges til
indvalsning af et riflet mønster på genstande.
roulet(te) [ru'læt] (fr: lille hjul), I) lykkespil,
hvor man kan holde på farve, på et
bestemt tal el. på lige el. ulige; 2) i grafikken
et lille stålhjul med tænder til retouche
af grafiske plader.
rou'letter [ru-] (fr., egl: lille hjul), gelatinestivet
stuvning af grønsager, fisk el.
kød, som formes til kugler, paneres og
steges i klaret.
Roumanille [ruma'ni:j], Joseph (1818-91),
provencalsk digter, medstifter af félibreskolen;
udg. fra 1854 Armana prouvencau
og skrev fortræffelige fortællinger.
Round Table ['raund 'tæibl] (eng: runde
bord). 1) Om den keltiske sagnkonge
Arthurs runde bord mødtes ridderne på
lige fod. R conferences, d. s. s. rundbordskonferencer.
2) Eng. kvartalstidsskrift
f. brit. kolonispørgsmål; grl. 1910.
Rousseau [ru'so], Henri (1844-1910), fr.
maler; opr. toldembedsmand; beg. sin
kunstnervirksomhed som ældre. Malede
i stærke og rene farver naive, fritopfundne
urskovsmotiver med dyr.
Rousseau [ru'so], Jean-Baptiste (1671-
1741), fr. lyrisk digter, kendt for sine
oder, hymner og epigrammer.
Rousseau [ru'so], Jean- Jacques (1712-78),
schw.-fr. filosofisk
forfatter, født i Geneve.
Førte et omflakkende
liv og led
til tider af forfølgelsesvanvid,
skønt
mange mennesker
viste ham velvilje.
Priste i Discours
sur les sciences et
les arts (afhandling
om videnskaberne
og kunsterne) (1749)
og i Discours sur l'origine et les fondements
de l'ine'galite parmi les hommes
(afhandling om oprindelsen til og grundlaget
for uligheden ml. menneskene)
(1753) den primitive, uberørte naturtilstand
på den rafnneret-beregnende kulturs
bekostning og forklarede de sociale
ulykker som følger af privatejendoms-
3853 3854 3855