You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
iebeckit %/* Rigshospitalet<br />
riebeckit [ribæ'kit] (efter den ty. mineralog<br />
E. Riebeck), mørkeblå monoklin amfibol,<br />
metasilikat af Na og Fe. Forekommer<br />
i alkalirige eruptiver.<br />
Riefenstahl ['rirfanJtflOJ, Leni (f. 1908),<br />
ty. filminstruktrice. Deb. som filmskuespillerinde<br />
1929. Under Hitler Det Tredie<br />
Riges off. filminstruktrice, »Triumph des<br />
Willens« (1934) om den første partidag<br />
i Nurnbcrg. Skabte med Olympiadefilmen<br />
(1936-37) et fremragende dokumentarisk<br />
værk.<br />
Riehl [ri:l], Alois (1844-1924), ty. filosof.<br />
Nykantianer. Hovedværk: Der philosophische<br />
Kritizismus (1876-87).<br />
Riemann ['ri:-], Bernhard (1836-66), ty.<br />
matematiker, prof. i Gottingen, har beriget<br />
mat. med banebrydende tanker,<br />
bl. a. inden for funktionsteorien. Den af<br />
ham grundlagte flerdimensionale differentialgeometri<br />
har muliggjort opstillingen<br />
af den generelle relativitetsteori.<br />
Riemann, Hugo (1849-1919), ty. musikvidenskabsmand.<br />
1901 prof. i Leipzig.<br />
Har med sine mange forskelligartede værker,<br />
bl. a. Musiklexicon (1882), Handbuch<br />
der Musikgeschichte 1-5 (1901-13) og<br />
Grosse Kompositionslehre 1-3 (1902-13)<br />
haft overordentlig stor bet.<br />
'Riemenschneider [-Jnai-], Ti/man (ca.<br />
1460-1531), ty. billedhugger, virksom i<br />
Wurzburg. Repr. for høj-gotikken, har<br />
udført sandstensfig. til Mariakapellet i<br />
Wurzburg, kejser Henrik 2.s og dronning<br />
Kunigundes gravmæle i domkirken i Bamberg<br />
og Mariaaltret i Creglingen (Wiirttemberg).<br />
(Til. se Højalter).<br />
Ri'enzi [-tsi]. Cola di (1313-54), rejste<br />
1347 oprør mod baronerne i Rom og lod<br />
sig udråbe til tribun, styrtet 1348 p. gr.<br />
af hårde skatter, myrdet da han 2. gang<br />
søgte at få magten. Hovedperson i Bulwers<br />
roman og Wagners opera.<br />
Riepenhausen ['rkpanhauzan], Johannes<br />
(1788-1860), ty. maler. Arbejdede i Rom<br />
s. m. broderen Franz (1786-1831). Tilknytn.<br />
t. nazarenernes kunst.<br />
Riesa ['ri:za:j, ty. by i Sachsen; 30 000<br />
indb. (1939). Møllerier.<br />
Riesener ['ri:za-, ri'znæ:r], Jean Henry<br />
(1734-1806), ty.-fr. møbel- og bronzekunstner,<br />
støbte bronzebeslag og lavede<br />
pragtmøbler til det fr. hof, først i rokokoog<br />
senere i Louis-seize-stil.<br />
Riesengebirge ['rkzanga'birgs], po. Gory<br />
Olbrzymie ['guri ol'b3imjæ], cech. Krkonose<br />
['krkonojæ], den højeste del af<br />
Sudeterne, omfatter to kæder ml. hvilke<br />
Elben udspringer; består af granit, gnejs<br />
o. 1. Højeste punkt er Schneekoppe<br />
(1603 m). R er dækket af løvskov til<br />
500 m; derover af nåleskov til 1300 m.<br />
Den øverste del ligger i tundraområdet.<br />
Rieti [ri'æti], i tal. by i Lazio, 70 km NØ<br />
for Rom; 35 000indb.(1936). Handel med<br />
korn, vin og olivenolie.<br />
Rietschel [•ri:tt»l], Ernst (1804-61), ty.<br />
billedhugger. Har udført en statue af<br />
Lessing (Braunschweig), dobbeltstatue af<br />
Goethe og Schiller (Weimar), Luther-monumenter<br />
i Worms og i Dresden, hvor der<br />
findes et R-museum.<br />
Rifbjerg, Sofie (f. 1886), da. pædagog og<br />
psykolog. Leder af Skolepsyk. Kontor i<br />
Kbh. 1938^5, derefter insp. for hjælpeskolevæsenet<br />
i Kbh. 1928-47 leder af<br />
kursus for småbørnspædagoger. R er den<br />
betydeligste repr. for »den frie skole«.<br />
Udviklingshsmmede Børn (1935) og Børnenes<br />
Kår i Storbyen (1947).<br />
Rif-biergene (arab. Er-Rif), den nordvestligste<br />
kæde af Atlasbjergene, 0 for<br />
Gibraltar-strædet. Højeste punkt 2500 m.<br />
Beboet af rifkabyler.<br />
riffel, gevær forsynet med riffelgange,<br />
mods. glatløbet gevær.<br />
riffelbænk, maskine til rifling af våben.<br />
riffelhammer, hammer m. riflet bane, til<br />
behugning af granit.<br />
riffelplader, gulvplader af blødt stål med<br />
indvalset, riflet mønster i den ene flade.<br />
riffelsyndikatet, gængs betegn, for Industrisyndikat,<br />
Dansk.<br />
'rifkaby'ler (af Æi/'-bjergene), berbisk<br />
stamme i sp. Marokko, der i 19. årh.<br />
sejgt bekæmpede fr. tropper, lagdes v.<br />
delings traktat 1912 under Spån., men<br />
besejrede 1921 under Abd-el-Krim sp.<br />
hær og underkuedes først 1926 under<br />
kamp m. Frankr.<br />
Rift Valley System ['rift 'våli 'sistam],<br />
eng. samlingsnavn for de dybe, til dels<br />
søfyldte, bruddale, der gennemskærer 0-<br />
Afr. med nord-sydlig hovedretning.<br />
rig (eng. rig takle), søv., d. s. s. rejsning.<br />
'Riga, lett. Riga ['ri:ga], hovedstad i Letland,<br />
ved den sydl. ende af Riga-bugten<br />
ved V-Dvinas munding; 393 000 indb.<br />
(1939). Mange gi. bygninger. Kulturcentrum<br />
for Letland. Handels- og havneby<br />
med forsk, industri; eksport af tømmer og<br />
fødevarer. Jernbaner, bl. a. til Moskva.<br />
Vigtig havneby, fordi havnen kan holdes<br />
åben næsten hele vinteren. -1201 anlagde<br />
biskop Albert kirke i R. R opstod som<br />
handelsby i 13. årh.; hansestad; omstridt<br />
ml. ærkebispen af R og ty. ridderorden;<br />
ty.-pneget. 1581 under Polen, 1621 erobret<br />
af Gustav Adolf; 1710 kapitulerede<br />
sv. besætning til Peter d. Store.<br />
Russ. til 1917, da erobr, af tyskerne.<br />
1919 lett. hovedstad. 1920 fred i R ml.<br />
Sovj. og Letl., 1921 ml. Sovj. og Polen.<br />
Besat af sovj. tropper juni 1940. 1. 7.<br />
1941-13. 10. 1944 under ty. besættelse.<br />
Rigaud [ri'go], Hyacinthe (1659-1743), fr.<br />
maler. Tidens førende portrætmaler, påvirket<br />
af van Dyck. Har malet fl. portrætter<br />
af Ludvig 14. og et dobbeltportræt<br />
af Lebrun og Mignard (repr. på<br />
kunstmus. Kbh. og Fr.borg.).<br />
rigaudon [rigo'da] (if. traditionen efter<br />
ophavsmanden, Rigaud), gi. provencalsk<br />
dans.<br />
'Ri'gel varab. ridjl fod), stjernen /3 i stjernebilledet<br />
Orion.<br />
'ri'gel (ty. Riegel tværstang), 1) vandret<br />
bjælke ml. vægstolperne i bindingsværk;<br />
2) i en lås det forskydelige metalstykke,<br />
der føres ind i slutblikkets udskæring og<br />
derved bevirker aflåsningen.<br />
rigens acht [akt] (ty. Acht fredløshed),<br />
fredløshed inden for Det Ty.-Rom. Rige.<br />
Anv. som straf siden middelalderen.<br />
rigens ret, 1) før 1683 den for hele riget<br />
gæld. ret, mods. den ret, som kun gjaldt<br />
for et enkelt land (f. eks. Sjælland el.<br />
Jylland); 2) en endnu bevaret privat optegnelse<br />
af retsregler fra 15.-16. årh.<br />
rigets bedste mænd, Danm.s verdslige<br />
og gejstlige stormænd i middelalderen,<br />
som samledes, dels på Danehoffet, dels<br />
udenfor dette og i tidens løb fortrængte<br />
Danehoffet.<br />
rigge (eng. rig takle), opsætte skibs rejsning<br />
el. rigning; foretages på skibsværfter<br />
af faglærte riggere.<br />
Right Honourable ['rait 'ånarebl] (eng:<br />
høj velbåren), titel for earls, viscounts,<br />
barons og medl. af Privy Council.<br />
'Rigi, bjergparti N for Vierwaldståttersee,<br />
Schweiz. Højeste punkt R Kulm (1798<br />
m). Ofte besøgt af turister.<br />
'Rigi-banerne, to schweiziske tandhjulsbaner,<br />
anlagt 1870-75, som fører til<br />
Rigi Kulm (1749 m o. h.) henh. fra<br />
Vierwaldståttersee (6,85 km 1.) og Zuger<br />
See (8,7 km 1.), samt den 6,75 km lange<br />
adhæsionsbane, som forbinder de forsk,<br />
bjergtoppe i Rigigruppen.<br />
rigidi'te't (lat. rigielus stiv), stivhed,<br />
ubøjelighed, strenghed; med., øget muskelspænding,<br />
navnlig ved visse hjernesygdomme.<br />
rig(ning) (eng. rig takle), søv., d. s. s.<br />
rejsning.<br />
Rigo'letto (ital., egl: kædedans), opera<br />
af G. Verdi, efter V. Hugos skuespil<br />
»Le roi s'amuse«. (Venezia 1851, Kbh.<br />
1879).<br />
rigo'risme (lat. rigor stivhed), strenghed,<br />
ubøjelighed; rigo'ristisk, streng, hård.<br />
'rigor 'mortis (lat.), dødsstivhed.<br />
rigsadvokat, i Danm. den øverste offentl.<br />
anklager, der dels rejser påtale i visse<br />
sager, dels udfører straffesager, der påankes<br />
til Højesteret. Til hans bistand er<br />
ansat en særl. statsadvokat (statsadv. v.<br />
Højesteret).<br />
rigsakten 1815, no.-sv. fælleslov, der fastlagde<br />
unionen.<br />
rigsarkivar, øverste leder af den da. stats<br />
arkivvæsen.<br />
Rigsarkivet, institution, hvor den da.<br />
stats arkiver opbevares; rummer desuden<br />
kongehusets arkiv og en række privat<br />
arkiver. Centraladmin.s arkiver går<br />
tilbage til middelalderen; statens hovedarkiv<br />
kom 1582 til Kbh., under enevælden<br />
»gehejmearkivet«; i 1880erne, især<br />
v. lov af 1889, organiseret under navnet<br />
Rmed hovedarkiv på Slotsholmenogefth.<br />
oprettede landsarkiver (Viborg, Kbh.,<br />
siden tillige Odense, Åbenrå).<br />
rigsbankdaler, ældre da. møntenhed,<br />
indført 1813. Alle i omløb værende penge<br />
skulle erstattes med rigsbankens sedler,<br />
og 6 rigsdaler kurant ombyttedes med en<br />
r; denne inddeltes i 6 mark å 16 rigsbankskilling.<br />
Danm.s hovedmønt (fra 1854<br />
under navnet rigsdaler) til kronemøntens<br />
indførelse 1875.<br />
Rigsbanken, da. statsbank, grl. 1813,<br />
trådte i stedet for alle eksisterende<br />
pengeinstitutter. Dens grundfond bestod<br />
af de såk. bankhæftelser. 1818 overtoges<br />
R af Nationalbanken.<br />
Rigsbefuldmægtigede i Danmark,<br />
Den tyske (ty. Der Bevollmdehtigte des<br />
Reiches in Danemark), Tyskl.s repræsentant<br />
under besættelsen 1940-45, indtil<br />
krisen okt. 1942 gesandt v. Renthe Fink,<br />
udn. t. R 24.4. 1940; fra nov. 1942<br />
Werner Best.<br />
rigsbibliotekar, da. embede, oprettet<br />
1943; omfatter (1949) ledelsen af Det<br />
Kgl. Bibi. og Kbh.s Univ.-bibl. Første r<br />
Svend Dahl.<br />
rigsdag, i adskillige lande betegn, for en<br />
forsamling, der repræsenterer hele riget,<br />
således i Det Ty.-Rom. Rige fra 1495.<br />
Ved Det Ty.-Rom. Riges opløsning 1806<br />
bortfaldt også r, men genopstod 1866 i<br />
Det Nordty. Forbund og overgik herfra<br />
1871 til det nye Ty. Rige. - I Danm.<br />
betegnes stænderforsamlingen 1536 undertiden<br />
som en r; fra 1849 har r været<br />
betegn, for kongerigets folkerepræsentation.<br />
Nærmere se grundlovens paragraffer<br />
29-66.<br />
rigsdagsbrand, tyske, ødelagde 27. 2.<br />
1933 rigsdagsbygn. i Berlin. Endnu samme<br />
nat greb den nationalsoc. regering r<br />
som påskud til at arrestere kommunistlederne<br />
som ansvarlige og benyttede r<br />
i flg. valgpropaganda. Ved rigsretsproces<br />
i Leipzig okt.-dec. 1933 beskyldtes Torgier,<br />
3 bulg. kommunister, bl. a. Dimitrov,<br />
og hollænderen van der Lubbe for anstiftelsen.<br />
Sidstn. dødsdømtes og henrettedes,<br />
øvr. frikendtes, r menes anstiftet af<br />
Goring.<br />
Rigsdagstidende indeholder stenografisk<br />
referat af rigsdagens møder, lovforslag,<br />
udvalgsbetænkninger og de endelige<br />
love. Udg. siden 1850. Afløste Stændertidende.<br />
rigs'daler (ty. Reichsthaler), fra 16. årh.<br />
hovedmønt i Tyskl. og Nordeur. I Danm.<br />
antogr efterhånden forsk, navne (speciedaler,<br />
kurantdaler og rigsdaler, rigsmønt).<br />
Den skand. møntunion satte 1 r = 2 kr.<br />
rigsembedsmænd, de høje embedsmænd,<br />
der i middelalderen og beg. af nyere tid<br />
reelt el. formelt stod i spidsen for den<br />
øverste admin., i Danm. indtil 1660. r var<br />
1) drosten, senere afløst af rigshofmesteren,<br />
i alm. den øyerste af r; 2) kongens<br />
kansler; 3) marsken; 4) rigsadmiralcn;<br />
5) fra 1646 regnedes rigens kansler<br />
(rettertingskansleren) også til r.<br />
rigsforstander, den, der fører regeringen<br />
under kongens sygdom, mindreårighed<br />
el. fraværelse, el. undertiden, hvor forfatningsforholdene<br />
endnu ikke har fået<br />
en endelig karakter. Om indsættelsen af<br />
en r findes i Danm. regler i lov af 11. 2.<br />
1871.<br />
rigshofmester [-hou-], da. rigsembedsmand;<br />
embedet udviklet af kgl. hofmester,<br />
der i 15. årh. trådte i st. f. drosten.<br />
Ledede særlig finanspolitik; i 16. og 17.<br />
årh. lod kongerne hyppigt det ansete<br />
r-embede stå ubesat. Bortfaldt 1660-61.<br />
Rigshospitalet, Kbh., statshospital, åbnet<br />
1910. Bygningsform: pavillonsystem.<br />
Afløste Det Kgl. Frederiks Hosp. og Den<br />
Kgl. Fødsels- og Plejestiftelse. R henhører<br />
under Undervisningsmin. og virker<br />
som uddannelssted for lægestuderende.<br />
Overlægerne er professorer ved det lægevidensk.<br />
fakultet. 13 afd., røntgen-, badeo.<br />
massage- og fl. specialpoliklinikker.<br />
R optager patienter fra hele landet.<br />
3796 3797 3798
Change language