R racket - Rosekamp

Rostovtzeff ^9 Rothschild
(maskiner, fødevarer, fodtøj, klæder),
Univ. (grl. 1761). Erobret af tyskerne
22. 11. 1941, rømmet 29. 11. s. å. (første
tilf., hvor tyskerne i 1941 måtte vedgå
tilbagegang). Alter i ly. besidd. 24.7.
1942-14. 2. 1943.
Rostovtzeff [rå'stoftsef], Michael Ivanovich
,(f. 1870), russ. historiker, prof. i
klass. filologi og antikkens hist., 1901-18
i St. Petersburg, 1920-25 i Wisconsin
1925-39 i Yale; fra 1939 leder af arkæol.
undersøgelser. History of the Aneient
World (1924-26), Social and Economic
History of the HelltnisiiC World (1941).
'rostra (lat., flertal af rostrum snabel),
talerstolen på Forum Romanum, således
kaldet efter de her i 338 f. Kr. anbragte
sejrstrofæer i form af skibssnabler.
'rostrum (lat.), skibssnabel, metalbeslået
spids i de antikke krigsskibes forstavne
til at bore fjendtlige skibe i sænk med.
Rostrup ['ros-], Emil (1831-1907), da. botaniker,
1902 prof. v. Landbohøjskolen.
Har især studeret svampe. Udg. 1860
Vejledning i den Danske Flora (17. udg.
1947). Også R-s vejledning i Blomsterløse
Planter (1904) er meget benyttet.
Rostrup (ros-], Haavardft. 1907), da. kunsthistoriker;
insp. v. glyptoteket, dr. phil.
1946; hovedværk: H. W. Bissen (1945);
i øvr. arb. om fr. kunst, især skulptur.
Rostrup [ros-], Kaspar (1845-1911), da. arbejdsgiverleder.
Jurist,leder af snedkerforrelning
efter faderen; bidrog til oprettelse
af Arbejdsgiverforeningen 1898, som R
for en del ledede under Iock-outen 1899.
Formand s. st. 1907-11.
Rostrup [ros-], Sofie (1857-1940), da.
zoolog. Har grundlagt landbrugszoologien
i Danm.
Rostrup Bøyesen [-'bois-], Peter (f. 1882),
da. maler; medl. af »Den Frie Udst.« fra
1915; motiver fra Nørrebro, figurbill.,
opstillinger og landskaber; har haft bet.
som lærer gnm. sin priv. malerskole.
Rostworowski [-vo'ro(f)ski],//u/>er/(1877-
1938), po. dramatiker, udmærker sig ved
kompliceret teknik, skrev over antikke,
nationale og antisemitiske motiver.
Ros'witha el. Hrotsvitha (10. årh.), ty.
forfatterinde. Nonne i det nordty. kloster
Gandersheim. Skrev for at fortrænge
den hedenske Terents en række lat. dramaer,
der er dialogiserede legender.
Rosvænge ['ros-], Helge (f. 1897), da.
operasanger, 1929 ansat ved Statsoperaen
i Berlin. Kgl. kammersanger.
Flygtede efter 2. Verdenskrig til S-Amer.
rotacisme [-'sis-] (gr. r(li)o bogstavet r),
sprogv., lydovergang, der resulterer i et
r, spec. overgangen af (stemt) s til r på
latin, germansk og andre sprog.
rotamåler, app. til måling af luftstrømme
(luftmængder), består af et lodret, kalibreret
og inddelt glasrør, hvori svæver en
f. eks. tragtformet svømmer (af metal),
der bevæger sig op og ned i det inddelte
rør alt efter strømningshastigheden.
'rotang (malajisk rotan) el. 'rotting el.
spanskrør, de massive, slanke, bøjelige
stængler af fl. arter af palmeslægten
Calamus, f. eks. C. rotang; anv. efter afbarkning
til fletning af kurve, kufferter,
stolesæder m. m.
Rotary International ['routsri ints-
•nåjnl] (navnet, »den roterende« (eng.),
skyldes, at klubembedernc går på skift
bl. medl.), internat, organisation af klubber
af erhvervsdrivende (kun 1 af hvert erhverv
i hver klub), der samles v. ugentl
frokost; arb. f. højere forretningsmoral
og internat, forståelse. Grl. i Chicago
1905. I Danm. fra 1921 (1948: ca. 60
klubber).
rotation (lat. rotare dreje, af rota hjul),
1) et legemes drejning om en akse;
2) i landbruget d. s. s. sædskifte.
rotationsbestråling, behandlingsmetode,
hvor røntgenbestråling gives, medens
patienten roteres omkr. sin længdeakse,
f. eks. siddende på en stol el. ved at
røntgenrøret bevæges i en halvcirkelbue
hen over patienten, r anv. ved behandling
af kræft i centralt beliggende organer,
f. eks. spiserør el. livmoder, r tillader at
give en meget betydelig dosis, uden at
huden beskadiges.
rotationsenergi, den kinetiske energi af
et legeme, der roterer om en akse, er
'W*" 5 , hvor / er legemets inertimoment
om aksen og o> vinkelhastigheden.
rotationspresse, bogtrykhurtigpresse m.
cylindrisk trykform, hvorved opnås de
store trykhastigheder, som kræves ved
trykn. af aviser og ugeblade. I bogtryk
forandres den plane trykform til cylindrisk
form ved stereotypering; i litografi
ætses trykformen over på en zinkplade.
Ved rotationsdybtryk ætses tekst
og billeder i en cylinder betrukket med
en kobberhinde. Trykn. på r foregår som
regel på endeløst papir, i litografi (olfset)
trykkes dog også på ark. (111.).
ro'tator (lat. rotare dreje rundt), søv.,
skrueskåret legeme, som trukket gnm.
vandet af vandtrykket gives omdrcjende
bevægelse (log).
'Rote Fahne [-'fVi:-] (ty: røde fane), ty.
dagblad (kommunistisk hovedorgan), grl.
af K. Liebknecht og Rosa Luxemburg,
udkom legalt 1918-33, illegalt til 1937.
rote'no'n, det virksomme stof i derrisplanten.
Giftig for fisk og insekter, men ikke
for pattedyr. Anv. meget som insekticid
(sprøjte- og pudringsmiddel).
ro'te're (lat. rotare, af rota hjul), dreje sig
rundt om sin akse.
ro'te'rovn, skråt liggende stålcylinder, i
reglen foret med ildfast materiale, der roterer
langsomt omkr. sin længdeakse. Det
Roterovn til cementfabrikation.
gods, som skal forbrændes el. varmebehandles,
tilføres i den øverste ende, mens
brændstoffet, f. eks. kulstøv el.olie, tilføres
i den laveste ende. r er udført i
længder indtil 150 m og med 11. m diameter;
de anv. i cementfabrikker (til
Rotationspresse til dybtryk.
kalkbrænding), i forbrændingsanstalter o.
1. steder.
Roth [ro:t], Joseph (1894-1939), østr. forfatter.
Vandt navn på en roman
om kejsertidens Østrig, Rudetzky-Marsch
(1932, da. 1933). R, der var kons". katolik,
emigrerede efter mordet på Dolfuss til
Paris, skrev bl. a. Die Kapuzinergruft
(1938, roman) og Die Legende vom hellige
n Trinker (1939).
Rothaargebirge ['ro:tha:rg3'birg3l, del
af De Rhinske Skiferbjerge 0 f. Koln;
indtil 841 m h.
Rothamsted ['råflamstæd] i Hertfordshire,
Engl.s ældste landbrugsvidensk. forsøgsstation,
oprettet i 1843 af J. B. Lawes.
Rothe ['ro:t3), Tyge (1731-95), da. filos.
forfatter, embedsmand, godsejer. Et stort
forf.skab af filos., hist., socialøkon. og
naturhist. karakter, sproglig affektert og
kejtet, vandt kun få læsere, men har med
sine førromantiske tendenser været af
bet. for Grundtvig.
Rothe ['ro:to], Tyge J. (f. 1877), da. forretningsmand.
Venstremand, handelsmin.
1920-22, afgik efter mislykkede opgør
vedr. Landmandsbankens tab.
Rothe ['ro:ta], Viggo (1814-91), da. ingeniør,
1848 tekn., 1855-80 admin. dir.
for Det S Ueli. Jernbaneselskab; efter statsovertagelsen
1880 dir. for De Sjæll. Statsbaner
indtil disse 1885 gik op i DSB.
Rothe-Meyer, Arne (f. 1903), da. børnelæge.
Siden 1945 overlæge v. Kbh.s Kommunale
Børneafd. på Martinsvej.
Rothenburg ['ro:Onburk], ty. by i Bayern;
9000 indb. (1939). Kendt som malerisk
by med velbevaret bymur, gi. huse
m. v. Ca. 30% ødelagt i 2. Verdenskrig.
Rotherham ['råflorom], by i N-Engl. NØ
f. Sheffield: 81 000 indb. (1948). Travl
jern- og stålindustriby.
Rotherhithe ['rådahaifl], bydel i London
S f. Themsen. Store dokker. R tunnelen
fører under Themsen til N-London.
Rothermere ['tådamia], Harold Sidney
Harmsworth, Viscount (1868-1940),
brit. kons. bladkonge. Indtrådte i broderen
Lord Northcliffes bladforetagende,
købte 1914 Daily Mirror, overtog 1922
(v. broderens død) bl. a. Daily Mail.
Arb. f. revision af Versailles-traktaten
(1927 Ungarns grænser, 1929 Tyskl.s
kolonier), krævede imperiepræference;
støttede Mcsleys fascisme trods kons.
uvilje. Efter hans død videreførtes hans
bladforetagendcr af sønnen Esmond
Cecil Harmsworth R (f. 1905).
Rothschild (ty. ['ro:tJilt], eng. ['rå/>tjaitd],
fr. [rot'Jild]), jød. finansdynasti, som nedstammer
fra Amschel Moses R i Frankfurt
a.M., hvis søn Mayer Amschel
(1743-1812) grl. forretningen. Efterkommerne
har forgrenet sig til Østrig, Ttal.,
Engl., Frankr. o. a. st. og ofte financieret
kæmpeforetagender, bl. a. for fl. stater.
3850 3851 3X52