R racket - Rosekamp

Rosen htø Rosenkrantz
'Rosen, Georg von (1843-1923), sv. maler;
portræt- og hist.-bill., bl. a. Erik d. 14.
(1871, Nat.mus., Sthlm.).
Rosenberg ['ro:zanbærkj, Alfred (1893-
1946), ty. nationalsocialist. Skarpt antisemitisk,
knyttet til Eckardt, udg. fra
1921 »Volkischer Beobachter«. Udg. 1930
Mythus des 20. Jahrhunderts; 1933 leder
for det nationalsoc. partis udenrigspolit.
afdeling, førende pen m. h. t. udenrigspolitik.
1941 rigsmin. for de besatte områder
mod 0. 16. 10. 1946 hængt efter
Nurnbergdomstolens dom. (Portræt sp.
3837).
'Rosenberg, Carl (1829-85), da. forfatter.
Arbejdede før og efter 1864 f. skandinavisk
samarb. polit. og kulturelt; udg.
ufuldendt fremstill. af Nordboernes Åndsliv
1-3 (1878-85), skildrede Island i fristatstiden.
'Rosenber'g, Guslav (1872-1940), da. arkæolog;
leder af Nationalmuseets konserveringsafd.
fra 1906. Udgravet og publiceret
Hjortspringfundet (1937).
'Rosenberg [-bærj], Hilding (f. 1892), sv.
komponist. 1932-34 kapelmester ved operaen
i Sthlm. Har skrevet operaer, herimellem
Resa till Amerika (1933) og Lycksalighetens
o (1945), 3 symfonier, orkesterværker,
oratorier m. v.
'Rosenber'g, Holger (f. 1869), da. journalist
og forfatter. Talr. rejser. Bl. hans
rejsebøger nævnes Siam og Danskerne i de
Hvide Elefanters Land (1900) og memoirerne
En Vandringsmand Sælter Staven
(1937). Udstrakt foredragsvirksomhed.
Rosenberg ['ro:z3nbærkj, Johan Gottfried
(1709-76), ty.-da. arkitekt, i 1740erne
bygningsdirektør f. hertugen af Plon,
1752-55 ledede han opførelsen af Bernstorffs,
Schimmelmanns og Dehns palceer
i Bredgade i Kbh. (dog under censur af
Eigtved).
'Rosenber'g, Peter Andreas (1858-1935),
da. forfatter. Gnm. 20 år sceneinstruktør
ved Dagmarteatret; 1909-28 censor ved
privatteatrene. Omfattende litt. produktion,
dels dram., dels populærvidensk.,
dels som overs., væsen ti. bestemt af sans
for folkelige og rel. værdier; blivende
værdi har Herman Rang (1912). Størst
bet. som foredragsholder og oplæser.
Rosenberg, Vilhelm (1862-1944), da.
komponist og kordirigent. Skrev orkestersuiter,
kantater, korværket Attila m. v.
Rosenbergs dynamo, opfundet af den
østr. ing. E. Rosenberg ['ro:zanbærk] (f.
1872). R har de normale børster kortsluttede
og har yderligere midt herimellem et
sæt børster for strømforsyningen, der på
denne måde bliver næsten konstant uanset
den ydre modstand.
rosenbi (Me'gachile cenluncu'iaris), bladskærebi.
Udforer cellerne m. rosenblade.
Rosenborg, kgl. slot i Kbh., opført af
Chr. 4 1606-17 og 1633-34 i den samtidig
anlagte lysthave (Kongens Have). Eenlænget
bygn. af røde mursten med sandstensforsiringer,
med tre tårne og et
mindre trappetårn. Portbygn. delvis fra
1610; kommandantbolig (nu direktørbolig)
fra 1760-63. Opr. omgivet af volde
05 grave, nu delvis tilkastede. 1 slottets
indre velbevarede interiører fra Chr. 4.s
tid (bl. a. vinterstuen med egetræspaneler
og flamske malerier) og senere. 1 17. og
beg. af 18. årh. benyttedes slottet ofte
som kongebolig, selvom den egl. residens
med tidens store hof ikke henlagdes til
det lille haveslot; sidste gang benyttet til
Rosenborg set fra sydvest.
3841
Til tryk september 1949.
kgl. beboelse 1801. Fra 17. årh. havde
kongerne på R anlagt betydelige samlinger,
dragter, smykker o. m. m.; fra
enevældens første tid opbevaredes regalierne
her. 1 1830erne indrettedes slottet
til et museum for det da. kongehus med
disse gi. samlinger som grundstamme, fra
1878 kaldet De Danske Kongers Kronologiske
Samling på Rosenborg.
Rosenborg, greve af, titel tildelt prinserne
Aage (1887-1940), Erik (f. 1890),
Viggo (f. 1893), Flemming (f. 1922), og
Oluf (f. 1923) der ved ikke-fyrsteligt giftermål
frasagde sig arveret til den da.
trone.
Rosenbusch ['ro:zanbuI], Harry (1836-
1914), ty. petrograf; banebrydende arb.
vedr. eruptiver, for hvilke han opstillede
et system grundet på genetiske principper.
Udførlig håndbog i petrografi.
rosencikade (Typhlo'cyba 'rosae), ganske
lille, gul cikade. Fremkalder v. sugning
hvide prikker på rosenblade.
Rosendal, hovedgård Sf. Fakse; grl. 1560
under navnet Totterupholm, fra 1788
kaldt R. Tilh. fra 1837 slægten (Holck-,
senere Knuth-)Winterfeldt. Bygn. fra
1847-49.
Rosendal, Axel (f. 1883), da. præst, 1935
biskop i Roskilde. Udgiver af opbyggelige
skrifter; ivrig deltager i det økumeniske
arbejde.
Rosendal, Hans (1839-1921), da. højskolemand.
Grl. Vinding Højskole ved
Vejle og ledede den 1867-1892, derefter
forstander for Grundtvigs Højskole til
1919.
rosenfamilien (Ro'saceae), tokimbladede,
frikronede planter, der er urter el. buske
med spredte, især sammensatte blade
med fodflige. Blomster omkringsædige
med mange støvbærere og -veje. Insektbestøvning.
Ca. 2000 arter; i Danm. ca.
50; vigtige da. slægter og arter: rose,
hindbær, brombær, jordbær, mjødurt;
desuden haveplanten Spiræa.
'Rosenfeld [-fæl't], hovedgård NV f. Vordingborg,
oprettet 1774 af Vordingborg
Slots ladegård. Siden 1844 i slægten Oxholms
eje. Ladegårdsanlæg, bygget af
C. J. Zuber 1776-77; fredet i kl. B.
Hovedbygn. opført 1867-68.
'Rosenfeld [-fæl't], Leopold (1849-1909),
da. komponist til over 200 romancer og
korværket Henrik og Else.
rosenfest el. rosenbrudsfest, folkefest d.
8. juni, hvorved den mest ærbare jomfru
blev smykket med roser.
rosenfinke, d. s. s. karmindompap.
rosengalhveps (Rho'dites 'rosae), galhveps,
der frembringer moslign. galler
(bedeguargaller) på roser.
rosengeraniumolie, d. s. s. geraniumolie.
Rosen'hol'm, hovedgård NNØ f. Århus,
opr. Holm, siden 1559 Rosenkrantz'ernes
stamsæde, 1743-1921 stamhus.
Skove og avlsgård bortsolgt efter 1936.
Hovedbygn., en af Renæssancetidens
smukkeste gårde, med værdifuldt inventar,
er opført dels 1559-67, dels ca.
1630; fredet i kl. A. Siden 1938 tilgængelig
for offentligheden.
Rosenius [-'se:nius], Carl Olof (1816-68),
sv. vækkelsesprædikant, især i Nord- og
Mellemsv. Stiftede 1856 Evangeliska fosterlandsstiftelsen,
en sammenslutning
indenfor den sv.statskirke. Gnm. skrifter
fik R stor indfl., også i Danm., hvor et
kirk. parti (bornholmerne) støtter sig
til ham.
Rosenkavaleren, mus. komedie. Musik:
Richard Strauss. Tekst: Hugo v. Hofmannsthal.
(Dresden 1911, Kbh. 1916).
3842
'Rosenkilde, Adolph (1816-1882), da.
skuespiller, søn af Chr. N. R. Deb. 1837
på Det Kgl. Teater, 1839-59 ved Kristiania
Teater, en sæson på Casino;
ved Det Kgl. Teater 1850 til sin død;
her erobrede han omsider, i et typisk
da. repertoire (Holberg, Heiberg, Hertz,
Hostrup), publikum ved sit talent for at
bygge komiske roller op på en levende
iagttagelsesevne og en overraskende
replik.
Rosenkilde, Christen Niemann (1786-
1861), da. skuespiller, opr. embedsmand,
kantor ved Århus domkirke. Deb. 1816
på Det Kgl. Teater, hvor han blev til
sin død og udviklede sig til en af sin
tids ypperste skuespillere i det komiske
karakterfag, med glansroller hos Heiberg
og Hostrup; i sine sidste år nationalscenens
højt beundrede grand old man.
'Rosenkjær [-kæ'r], Jens (f. 1883), da.
forfatter, mag. scient. 1911-1925 lærer
v. Askov Højskole, i 2 år leder af Roskilde
Højskole, 1928-37 af Borups Højskole.
1937 chef for radiofoniens foredragsafd.,
1948 for kortbølgeudsendelserne.
Som foredragsholder har R en
sjælden evne til at gøre et naturvid,
og kulturelt stof levende for et bredere
publikum.
rosenkors-ordenen, guld- og, frimurerisk
højgradsorden i Tyskl. i 19. årh.
rosenkrans, 1) rel., perlesnor, som bruges i
romerkirken for at lette tællingen af
de faste bønner (Fadervor og Ave Maria).
Tanken er, at rel. inderlighed fremmes
ved regelmæssig bøn. Den alm. r har 5
store perler (for Fadervor) og 5 gange 10
små (Ave Maria). Den store r har 15
store og 15 gange 10 små perler; 2) zool.,
på hjortens (råbukkens) gevir det nederste,
opsvulmede, knudrede parti.
'Rosenkrantz [-kran's], da. adelsslægt,
kendt fra 14. årh.; fra 15. årh. bl. førende
højadelsslægter; endnu bestående.
Rosenkrantz, Alfred (f. 1898), da. geolog,
1943 prof. ved Polytekn. Læreanstalt.
Deltager i fl. Grønlands-ekspeditioner,
leder af Nugssuaq-ekspeditionerne. Undersøgelser
over Danm.s kridt og tertiær
og Grønl.s mesozoiske aflejringer.
Rosenkrantz, Gunde (1604-75), da. godsejer,
rigsråd fra 1653. Søn af Holger R.
Skrev patriotiske skrifter mod Sv. Foreslog
1659-60 Fred. 3. admin. reformer,
angreb hans ty. rådgivere; siden i unåde;
flygtede 1664 for sine kreditorer til Sv.
Rosenkrantz, Holger (1574-1642), da.
teolog. Godsejer (Rosenholm), søn af
Jørgen R; rigsråd 1616-27, trak sig ud
p. gr. af religiøse skrupler. Førtes efterhånden
til kritik af den lutherske ortodoksi,
bekæmpedes fra 1631 af kirkemyndighederne,
der fandt, at R rokkede
ved retfærdiggørelseslæren. (Portræt sp.
3848).
Rosenkrantz, Iver (1674-1745), da. politiker.
Godsejer (Rosenholm), leder for
da. og ty. kancelli 1730-35, støttede
indførelsen af stavnsbåndet; for samarb.
m. England.
Rosenkrantz, Jørgen (1523-96), da. rigsråd,
godsejer (byggede Rosenholm). Kons.
aristokrat, ortodoks modstander af Niels
Hemmingsen, fremtrædende i formynderregeringen
1588-96.
Rosenkrantz, Mette (ca. 1533-88), da.
adelsdame, g. m. 1) Steen Rosensparre,
2) (1567) Peder Oxe. Ejede mægtige
godsområder, som hun styrede myndigt.
Byggede Vallø.
Rosenkrantz, Niels (1757-1824), da.
diplomat. Udenrigsmin. 1810-24, søgte
forgæves at løsne forb. m. Napoleon;
deltog i Wienerkongressen, bidrog til
at hindre Sønderjyllands optagelse i Det
Tyske Forbund.
Rosenkrantz, Oluf (1623-85), da. adelsmand.
Friherre 1671; udgav 1681 et
skrift, der angreb ty. hofadel og tog gi.
da. adel stærkt i forsvar: dømt n. å. til
ruinerende bøder.
Rosenkrantz, Palle (1867-1942), da. forfatter.
Af hans kæmpemæssige forf.skab,
væsentlig af underholdende karakter,
står Mordet i Vestermarie (1902) og Kaj
Lykke (1938) højest bl. henh. hans kriminal-
og hist. romaner. Af hans me-
3843