R racket - Rosekamp

ødskæg
rødskæg, d. s. s. mulle.
rødskørhed har stål med for højt svovlel.
iltindhold, hvorfor det i rødglødende
tilstand (800*-900° C) ikke kan tåle
smedning ei. valsning.
Rødslet, tidl. hovedgård NV f. Nørresundby,
opr. under Børglum bispestol,
nu udstykket. Hovedbygn., der var fredet
i kl. B., blev 1942-43 sløjfet af den
ty. værnemagt for at give plads for en
Stor flyveplads, nu Ålborg Lufthavn.
rød sne skyldes snealgen (Chlamy'domonas
ni'valte), som er en grønalge, men indeholder
purpurfarvede korn. Gletscheris og
-sne farves derved rød.
rødspætte (Pieuro'nectes pla'tessa), højrevendt
fladfisk. Øjensiden m. røde pletter
Lever kun i N-eur. (årlig fangst ca-
100 mill. kg). Alm. i da. farvande, hvor
den er en af de vigtigste nyttefisk. Æglægningen
foregår sidst på vinteren, de
spæde larver fritsvømmende, de unge
stadier på lavt vand ved sandede
kyster.
rødsten, diluvialgrus, af rust sammenkittet
til en rødbrun sandsten. Forekommer
på Fur.
rødstjert (Phoeni'curus phoeni'curus),
langhalet, lille sangfugl.
Undersiden rød, struber
sort. Ret alm. i Danm.
på træk, ret alm. ynglefugl.
rødsyge, hyppigt (særlig
i eftersommeren) optrædende
smitsom sygdom
hos svin, skyldes
r-bacillen. Sygdommen
kan optræde som akut
r med rødlig til rødblå
farve på bryst, bug og
lemmer (stor dødelig- Rødstjert.
hed), r kan også op træde
som knuderosen, hvor dyrene harophøjede
pletter på ryg, bryst og udside af lemmer
(ringe dødelighed). Endelig en tredie
form som kronisk hjerteklapbetændelse.
rødsyn (erythropsi), symptom ved forsk,
øjensygdomme. Ved blænding ses det
hvide lys rødligt.
rødtop (Odon'tites), slægt af maskeblomstfam.
Halvsnyltere; en eenårig urt,
mark r (O. rubra), med røde blomsterklaser
er alm. i Danm.
rødtræ, træsorter, der indeholder rødt
farvestof, brasilin, der kan udtrækkes og
bruges til farvning.
rødtunge (Mi'crostomus mi'crostomus),
fladfisk. Munden ganske lille. På stenet
bund.
'Rødvi'g, ladeplads ved Fakse Bugt; 710
indb. (1945). Havn; endepunkt for Køge-
Hårlev-R Banen. Badested.
rødvingefugl (Age'laius phoe'niceus),
nordamer, spurvefugl af trupialernes
fam. Skarlagenrød vinge.
røg. Ved forbrænding ved for lav temp.,
el. utilstrækkelig ilttilførsel dannes r,
bestående af sod fra ufuldstændig forbrændte
org. forbindelser.
Røg, Michael(L ca. 1685), no.-da. medaillør;
arbejdede fra 1699 i Kbh.
røganalyse, d. s. s. gasanalyse.
røgbeskyttelse, 1) delvis r kan opnås
ved anv. af gasmasker. Den af det da.
brandvæsen anv. filtrator er fyldt med
aktiv kul, der absorberer giftige og skadelige
luftarter og med imprægnerede diatomitsten,
der absorberer røgens sure
bestanddele, som eddikesyre o. 1. Et
svævestoffilter (ofte et ca. 3 cm tykt lag
fåreuld, behandlet med en harpiksart,
hvorved røgpartiklernes tiltrækning til
uldtaverne forøges bet.) tilbageholder
størstedelen af røgens støvpartikler og
mikroskopiske vædskedråber. Den meget
giftige kulilte kan dog ikke tilbageholdes'
i de alm. filtratorer. 2) fuldstændig r
opnås ved anv. af materiel, der forsyner
Ole Rømer. W. K. Røntgen,
bæreren med den for åndedrættet nødv.
ilt. Hertil hører krcdsløbapparater, der
renser den udåndede luft for kuldioksyd i
en kalipatron og tilfører frisk ilt fra en
stålflaske med komprimeret ilt.
røgdykker, særlig uddannet brandmand,
der udrustes med fuldstændig røgbeskyttelse.
r uddannes på den i 1930 oprettede
r-skole på Enghavevejs Brandstation
i Kbh., hvor der indtil dec. 1948
er uddannet 271 r, deraf 10 fra Sverige
og Norge. Endv. har r-skolen forestået uddannelsen
af ca. 10000 personer i brug af
gasmasken. (111. se tavle Brandvæsen).
røgelse, stoller, der ved ophedning udsender
mere el. mindre vellugtende
dampe. Anv. i Orienten til at parfumere
luften og dække over dårlig luft i beboelsesrum.
Den ved den kat. gudstjeneste
brugte r består almindeligvis af virak,
benzoé, kaskarillebark og salpeter.
røgelseskar bruges især i den kat. kirke.
Røgelsen, som er et billede på bøn, lægges
på glødende kul, og karret svinges.
røgfang, skærm af jernplade, metal el.
lign., evt. murværk, anbragt over åbne
ildsteder, kogeindretninger el. stinkskabe
i laboratorier, r opfanger røg og
damp og fører disse produkter til en
aftrækskanal.
røgforgiftning skyldes væs. den i røg
tilstedeværende kulilte; hertil kommer
forsk, flygtige produkter af samme art,
som findes i tjære (fenoler, anilin- og
pyridinbaser, syrer osv.). Disse virker
især på åndedrætsorganerne (irriterende).
Ved indtrådt forgiftning bringes vedk.
hurtigst i fri luft, evt. anv. kunstigt
åndedræt el. iltindånding og stimulerende
midler.
røgfri forbrænding, fuldstændig forbrænding,
så at der ikke findes faste
partikler i forbrændingsprodukterne.
røg-granat, tyndvægget granat, hvor en
del af sprængladningen er erstattet med
røgudviklende stoffer, der spredes ved
l sprængningen.
røghætte anbringes på toppen af en skorsten
og tjener til at formindske vindens
skadelige indvirkning på trækket og evt.
også direkte udnytte vinden til at forøge
dette, r kan udf. faste el. bevægelige.
røgkammer, rum i forenden af damplokomotivers
langkedel, i hvilket røgrørene
fra fyrkassen og afdamprøret fra
dampcylindrene udmunder, og over hvilket
skorstenen er anbragt. I r findes
også ringblæseren.
røgkanal, muret kanal, som fører fra
kedlen til skorstenen.
Røgle Klint froils], klint NØ for Strib med
plastisk ler, askelag og forsk, istidsdannelser,
alt stærkt forstyrret.
røgning, behandlingsmetode til kød og
fisk, som tilsigter at fremme holdbarheden
og forbedre smagen. Når konservering
tilsigtes, saltes produkterne før r.
Som erstatning for r kan produkterne
pensles med træsyre. (Jfr. fiskekonservering
og silderøgning).
røg- og røgelsesoffer, opbrænding af
vellugtende stofler, oftest af vegetabilsk
opr., har opr. bet. af vielse og renselse,
kat. symbol for velsignelsen.
røgrør el. ildrør, kedelrør i ildrørs-kedler,
hvorigennem forbrændingsprodukterne
føres.
røgskrift, skrift tegnet med røgstribe
efter fly i ca. 3000 m højde; r anv. i
reklameøjemed.
røgsløring, mil., udkastning af røggranater
el. udblæsning af røggivende stoffer
for at narre fjenden el. mindske egne tab.
rømnål
'røgtopa's, brunligt røgfarvede kvaitskrystaller.
Rohm [rø:m], Ernst (1887-1934), ty.
nationalsoc. Kaptajn; knyttet til Hitler
1920, deltog i Munchen-kuppet 1923, fra
1931 stabschef for SA. Da der efter
Hitlers magtovertagelse rejste sig bevægelser
i SA med krav om videregående
social revolution, og R kom i modsætning
til hæren, ramtes han ved udrensningsaktionen
30. 6. 1934, skudt 1. 7.
røj'l (eng. royal kongelig), søv., bovenbramsejl.
(III. se tavle Sejlsklbstyper).
'røj'ser (sandsynligvis ældre ty. Retisse
russer), langskaftet støvle, russerstøvle.
Rok-stenen [rø:k], sv. runesten, fundet
indmuret i en bygning ved Rok Kirke i
Ostergotland. R-s indskr. er den længste
af alle nord. runeindskr. (over 170 ord);
fra 10. årh., meget svær at tolke.
Røldal l'rolda:l], no. bygd i sydøstl.
Hordaland. Hovedvejen fra Telemark
over Haukeliseter til Odda fører gnm. R.
'røllike (Achil'lea), slægt af kurvblomstfam.
I Danm. findes
almindelig r (A.
mille'folium), med små, §^
hvide kurve i halvskærm,
blomstrer om
efteråret. Meget alm. på
marker og grøftekanter.
Endv. nyse-r (A.ptarmica).
Fl. arter er prydplanter.
(III. se også
farvetavle Grøftekantens
Planter).
Rølvaag, Ole (1876-
1931), no.-amer. forfatter.
Skrev en uafsluttet Nyse-røllike.
romanserie om no. udvandrere i Arner.
/ de dage; Riket grundlegges, Peder Seier,
Den signede dag (1924-31).
rø'mer, drikkeglas til rhinkvin, grønt el.
brunt, på høj fod.
Rø'mer, Ole (25. 9. 1644-19. 9. 1710), da.
astronom, f. i Århus. R studerede astronomi
ved Kbh.s Univ. fra 1662, fik overdraget
arbejdet med revision af Tyge
Brahes observationstavler og blev herunder
fortrolig med Tyge Brahes observationsmetode
og de mål, der lå bag hans
observationer. R kom i 1672 til Paris og
deltog 1 det vidensk. liv der. I 1676 fremlagde
han i Paris opdagelsen af lysets
endelige hastighed, påvist ved en diskussion
af iagttagelser af tidspunkterne
for Jupiter-månernes formørkelser. I 1681
vendte R hjem, blev prof. i astron.,
leder af Rundetårns observ. og kgl.
mathematicus, d. v. s. regeringens rådgiver
i tekn. spørgsmål. Som sådan forestod
han udarb. af en ny matrikel og
gennemførte et nyt, rationelt system for
mål og vægt. 1705 blev R politi-og borgmester
i Kbh. Han tog den store astron.,
opgave op at gennemføre positionsbestemmelserforSol,
Måne og planeter med langt
større nøjagtighed end tidl. tiders. Han
konstruerede til dette formål passageinstrumentet
og meridiankredsen og udviklede
forfinede metoder til disses brug
under sajrlig hensyntagen til instrumentfejlene.
Antallet af bevarede observationer
med instrumenterne er ikke stort,
men det fremgår, at nøjagtigheden var
ca. ti gange større end tidl. observationers.
R-s instrumenter og metoder
slog først igennem i begyndelsen af det
19. årh. Fra da af har meridiankredsen
været et af astronomiens vigtigste instrumenter.
(Portræt).
rømning, mil. forbrydelse, foreligger, når
en militærperson fjerner sig fra afdelingen
for at unddrage sig sin tjeneste helt el.
i længere ubestemt tid (mil. straffelov
§ 43). Straffen herfor er mindst 15 dages
skærpet arrest el. fængsel indtil 1 år, i
krigstid indtil 3 år. Under særlig skærpende
omstændigheder, såsom ved rømning
fra skib på togt, el. når fl. i forening
rømmer, er straffen fængsel indtil 2 år, i
krigstid indtil 10 år. Rømning til fjenden
straffes med fængsel ikke under 4 år
el. på livet. 2) sømands udebliven fra
tjenesten.
rømnål, nål, der bruges til at jage gnm.
fænghullet for at sikre, at dette ikke er
tilstoppet.
82 * 3895 3896 3897