R racket - Rosekamp

agout
ragout [ra'gu] (fr.), levningeret af kød i
syrlig el. skarp brun sauce.
ragtime ['rågtaim] (eng., egl: laset tid;
hentyder til rytmen, der er slået i stykker),
1) ujævn, især synkoperet, rytme;
2) musikstykke i den nævnte rytme.
Stammer fra de afr. negerslaver i Arner.
De anv. r i deres sange og navnlig i deres
dansemusik, som i det 20. årh.s beg. blev
kopieret af de hvide; forløber for jazz og
swing, r har tilført kunstmusikken nyt
blod. Af eur. komp. influerede af r kan
nævnes Stravinskij og Dvorak.
Ragusa [-'guza], 1) ital. by på Sicilien,
70 km SSV f. Catania; 50 000 indb.
(1936). Udvinding af dieselolie fra bituminøs
kalksten; 2) ital. navn på byen
Dubrovnik i Jugoslavien.
'Rahab, kvinde i Jeriko, som gav de israelitiske
spejdere bistand.
'Rahbek, /faren Margarete (Kamma), f.
Heger (1775-1829), da. forfatterhustru,
1798 g. m. K. L. R; søster til Oehlenschlågers
hustru. I kraft af sin særegne
personlighed og sin brevkunst indtager
hun en central plads i da. åndslivs hist.
i beg. af 19. årh., fremfor alt som værtinde
på Bakkehuset, der var et intimt
hjem, ikke en litt. salon.
'Ra'hbek, Knud (f. 1891), da. elektroing.
Fra 1947 i Det Store Nord. Telegr.selskab.
Har i 1917 s. m. A. Johnsson (1887-1930)
opdaget vedhængningen ml. elektr. halvledere
og ledere, på grundlag af hvilket
spec. typer af telegraf- og telefonapp. m.
m. fremstilles.
'Ra'hbek, KriudLyne (1760-1830),da.forfatter.
Allerede inden sit 20. år dilettantskuespiller,
følsom dramatiker og
moraliserende dramaturg. Som skønlitt.
forf. nu kun husket for klubviser og enkelte
noveller. Varigst bet. gnm. tidsskr.
som »Minerva« og »Den Danske Tilskuer«
(1791-1808) m. fl. Hans antiklassiske,
naturalistiske teaterkritik viste fastere
holdning end hans konfuse, om end ikke
ukyndige litt.kritik. Hans værk om Holberg
som Lystspildigter (1815-17) uvurderligt,
hans Erindringer (1824-29) et
fængslende tidshist. og personligt dokument.
Fra 1787 bolig på Bakkehuset.
Hans elskelige og snurrige personlighed
gjorde sig især gældende i klublivet. (Portræt).
Rahmaninov [rat 'maninaf], Sergej Vasiljevitj
(1873-1943), russ. komponist og
pianist. 1912 operakapelmester i Skt.
Petersburg, siden 1919 i USA. Kendt for
sine klaverværker i salontonen (præludium
i cis), men har desuden skrevet
klaverkoncerter, orkesterværker, operaer
m. v. (Portræt).
Rahr, Erik (f. 1900), da. billedhugger;
bl. a. udsmykning af H. C. Andersen
Mindehallens gård (1932), Odense.
'Råhu (sanskrit: røveren), i ind. mytol.
en dæmon, der sluger solen og derved
forårsager solformørkelser.
Rai (el. Rhages), oldtidsby iMedien (i nærheden
af nuv. Tehrån). Parternes residensby,
ødelagt af mongolerne 1221.
Kendt for keramik og fajance.
Raia'tea, den største af Øerne under Vinden;
192 km 2 ; 1033 m h. Vulkansk.
raid [ræid] (eng.), opr. langt udgående
strejftog med rytteri; nu alm. pludselig
kort angreb el. overfald på fjendtligt land.
raider ['ræidaj (af raid), eng. og arner,
betegn, for maskeret, armeret handelsskib,
der under foregivende af neutralitet
el. lign. når ind på klos hold af fjendtlige
skibe.
Raiffeisen ['raifaizan], Friedrich Wilhelm
(1818-88), ty. nationaløkonom; grl. de
efter ham benævnte landokon. lånekasser.
raillere [ra'je'ra] (fr.), gøre nar, gøre sig
lystig over; railleri [raja'ri'], drilleri,
spot.
Raimbaut deVaqueiras [ræ'bodvake'ra]
(ital. Rambaldo di V.) (d. 1207), en af de
troubadourer, der bragte den provencalske
lyrik til Ital. Berømt er hans tosprogede
digt Contrasto på provencalsk og
genuesisk.
Raimondi [-'mondi]. Marcantonio (ca.
1480-før 1534), ital. kobberstikker. Mest
kendt undernavnet Marcantonio.Virksom
iVenezia, Firenze og særlig i Rom, hvor
K. L. Rahbek. S, V. Rahmaninov.
han gengav fl. af Raffaels arb. i kobberstik.
Raimu [ræ'my]. Jules (1883-1946), fr.
(film)skuespiller. Var en sund og folkeligt
orienteret karakterkunstner, bl. a. i
filmene »Et Balkort« (1937), »Bagerens
Kone« (1940)og»OberstChabrier« (1943).
'Raimund, Ferdinand (1790-1836), østr.
forfatter og skuespiller. Dramatikeren R
fortsatte den folkelige Wiener-baroktradition,
Der Verschwender (1833, med psyk.
uddyben). Påvirkede bl. a. Hostrup.
'Rainer (arner, ['ræ:nar]), Luise (f. 1913),
østr.-amer. filmskuespillerinde. Teateroptræden
(deb. 1929 hos Reinhardt) i Wien
og Berlin; fra 1935 i Hollywood, hvor
hun har gjort sig bemærket ved et fint,
fremmedartet talent, f. eks. i »Den Gode
Jord« (1936), »Storbyen« (1937) m. 11.
Rainier, Mount [maunt ræ'nir], udslukt,
sneklædt vulkankegle (4394 m h.) i
Cascade Mountains i staten Washington,
USA.
Rains [ræ:nz], Claude (f. 1889), eng.-amer.
filmskuespiller. Siden 1933 ved eng. og
arner, film, først gennembrud i 1940erne
som fornem og lunerig karakterskuespiller,
bl. a. i »Cæsar og Cleopatra« (1945).
Rainy Lake ['ræ:ni 'læ:k] (eng: regnsøen),
sø på grænsen ml. staten Minnesota
(USA) og prov. Ontario (Canada);
1540 km 2 .
raised-quarterdecker ['ræi/d 'kwå:tadækaj
(eng.), søv., skib med agterdæk,
der er løftet, som regel en halv dækshøjde.
raisond'étre [ræz5'dæ:tr] (fr.), eksistensberettigelse.
Rajacekhara [rtf:d3a'Je:kåra] (omkr.1000
e. Kr.), ind. dramatiker, bl. hvis 4 bevarede
værker findes den bedste komedie i
ind. litt.
'rajah ['ra:d3a](hindust.råjå,sanskrit råjan
konge), indfødt fyrste i Forindien.
'Rajajoki, fi. navn på Systerbdck.
råja yoga ['ra:d3a 'jo:ga] (sanskrit råjan
konge + yoga koncentration), teosofisk
opdragelsessystem.
Rajendralala 'Mitra [ra:'d3e:n-] (1824-
91), ind. forfatter og videnskabsmand inden
for sprogvidenskab, historie og arkæologi,
især den ind. oldtids kultur. Udgiver
af ind. arkæol. pragtværker.
rajgræs (holl.) ('Lolium), græsslægt af
byggruppen, er et aksgræs
med mangeblomstrede småaks,
der vender kanten mod
aksen. I Danm. 4 arter, af
hvilke almindeligt r (L.
Perenne) foruden at være
vildtvoksende også er et
meget værdifuldt fodergræs
og derfor dyrket. Alm. r
anv. også til græsplæner.
Omkr. l U af det samlede
da. forbrug af kløver- og
græsfrø er alm r. - Italiensk
r (L. multiflorum)
har kun ringe varighed og
anvendes derfor kun i cetårige
græsmarker.
rajgås, d. s. s. knortegås.
Råjputana (eng. [ra:d3pu-
'ta-.np]), tidl. agentskab i \|
NV-Hindustan, omfattende \j
23 fyrstestater (bl. a. Jodh- 1
pur, Bikaner og Jaipur) i jv
det tørre område SØ f. Indus;
343 328 km 2 ; 13 670 000 Raieræ.
indb. (1941). K "'
'Rakel, if. G. T. aramæeren Labans yngste
datter, g. m. Jakob, blev moder til Josef
og Benjamin.
ra'ket (ital. rochetto ten), apparat beståen­
y&t Raknehaugen
de af en forpart og en bagpart, der er
cylindrisk og omfatter en langsom brændende
raketsats, der ved sin forbrænding
udvikler gas, som med stor hastighed (fl.
tusind m pr. sek.) strømmer bagud og
ved sin rekylvirkning på r driver denne
fremad. Bagparten styrer herunder r,
idet den er forsynet med styreflige el. rstok
o. 1. - r-princippet fik en renæssance
under 2. Verdenskrig, hvor den alt efter
forpartens udformning brugtes som rgranat,
r-bombe og r-belysnings- og signaleringsmiddel.
(Se også reaktor).
raketapparat, vor., trebenet udskydnrngsapparat
af jern til redningsraketter fra
kysten. Anvendes af de fleste redningsvæsener
verden over.
raketautomobil el. raketbil, en bil, der
drives frem ved forbrænding af raketter
el. af brændstof, hvis forbrændingsprod.
strømmer ud med så stor hastighed, at
reaktionen kan drive bilen frem. r har
endnu ikke vist sig praktisk anvendelig.
raketbombe, raket hvis forpart er udformet
som en flyverbombe, benyttes i
kamp ml. flyvemaskiner. V. 1 og V. 2 var
konstr. efter r-princippet.
raketflyvemaskine, flyvemaskine, der i
st. f. flyvemotor med propel benytter
raketter som fremdrivningsmiddel. De
første forsøg med r udførtes i Tyskl. 1928.
Den første- flyvning i 1929, et forsøg med
et glideplan, drevet frem af to krudtraketter,
r er endnu på forsøgsstadiet;
dog er man i de sidste år kommet ind
på at forsyne visse typer af jagere og
bombemaskiner med hjælperaketter for
at opnå et tilskud af drivkraft under start
og stigning. Mods. r er raketbomber og
raketprojektiler langt fremme i udviklingen.
(Se også reaktor og reaktorflyvemaskine).
raketgranat, raket hvis forpart er udformet
som en alm. brisant- el. roggranat.
raketskyts el. raketkaster, styreapparat
for raketgranater under disses start, r
kan bestå af et antal tynde rør, der hvert
Raketskyts.
optager en r-granat, samlede i en let affutage
(stalinorgel), el. blot af en samling
styrelister. Raketaffyringen sker i reglen
ad elektrisk vej.
ra 'kitis (gr. rhåehis rygrad I -itis), d. s. s.
engelsk syge.
rakke (holl.), sov., bøjle al" læderbetrukket
tov el. jern, som holder råen ind til sin
mast el. stang.
rakkelhøne, bastard ml. tjur og urfugl.
Forekommer nu og da i naturen. Vistnok
ufrugtbar.
rakker, den, der i ældre tid førte ådsler og
skarn til rakkerkulen og gik bødlen til
hånde.
rakle, bot., er en aks- el. klaselign. blomsterstand,
hvis blomster er
enkønnede og mangler (el.
har et uanseligt) bioster.
Hanraklerne og underliden
hunraklerne falder efter
blomstringen af som en
helhed.
rakletræer, ældre navn for
træer og buske, som nu
henføres til pile-, bøge- og
valnødordenen.
'Raknehaugen [-haugan],
Romerike, No., Nordens
største oldtidshøj (ca. 15
m h. og 95 m i tværmål).
3709 3710 3711