R racket - Rosekamp

Reticulum
Har muligvis også bet. for det intermediære
stofskifte.
Reticulum (lat: lille net), 1) astron.,
stjernebilledet Nettet; 2) zool. (r), den
lille netmave hos drøvtyggere.
'retina (lat. rete net), nethinde.
ret i'nit is (retina + -His), betændelse i
nethinden. Betegn, benyttes dog tillige
for en del degenerative nethindesygdomme.
Retio'lites (lat. rete net + -lit), slægt af
toradede graptolitter med netformet væg.
retiolitesskifer, en gotlandisk graptolitskifer
med graptolitten Retioliles.
reti'rade (fr. retirer trække sig tilbage),
nødtørftshus, das.
reti'ré (fr.), tilbagetrukken, tilbageholdende.
reti're're (fr.), gå tilbage, foretage tilbagetog.
Retlev-Abrahamsen, Harald, se Abrahamsen.
ret linie, et af geometriens grundbegreber.
V. hj. af et retvinklet koordinatsystem i
planen kan en r bestemmes ved en ligning
af I. grad i koordinaterne (lineær
ligning).
retlobende el. direkte, astron., i samme
retning som Solens årlige bevægelse,
altså fra V mod 0.
retmodtager, radiomodtager med forstærkning
og detektering, men uden
mellemfrekvens (modsætning til super).
retningsantenne, antenne med uens udstråling
i forsk, retninger. (III. se antenne).
retningslegemer (eng. polar bodies),
biol., de små, abortive celler, der udstødes
ved det dyriske ægs modningsdeling.
retningsviser, d. s. s. afviservinge.
retningsstabilitet el. kurssiabilitet, en
flyvemaskines evne til at søge tilbage til
sin kursligevægt, hvis den under flyvning
kommer ud af denne ved drejning om
vertikalaksen gnm. tyngdepunktet, r opnås
bl. a. ved at afpasse størrelse, form
og placering af sidefinne samt ved at
give bæreplanet pilform.
'retor (gr.), taler, lærer i veltalenhed
(retorik).
reto'rik (gr. téchné rhetoriké talekunst),
talekunst, veltalenhedslære; grundlæggere
er Empedokles (5. årh. f. Kr.) og
Gorgias (5.-4. årh.). 1 deres spor drev
Isokrates med held en talerskole i Athen.
Polit. mestertaler Demosthenes. I de
sidste 3 årh. f. Kr. domineredes den gr.
kulturverden af forsk, retorskoler, under
hvis påvirkning rom. r (med kulmination
i Cicero i 1. årh.) udviklede sig for
efterh. at degenerere; på sund ciceroniansk
grund stodr-s systematiker fremfor
nogen, Quintilian (1. årh. e. Kr.),
med kritik mod »sølvalderen«s overlæssede
prosastil (Seneca). r, hvis regler fra
at gælde den offentl. tale gradvis havde
underlagt sig al prosa, dyrkedes i hvert
fald helt frem til slutn. af 18. årh.; i
Danm., og navnlig i Frankr., har dens
forskrifter for en afh.s komposition stadig
bet. i undervisn. - re'to'risk, efter
r-s regler.
retorsion (lat. retorquere dreje tilbage),
jur., gengæld.
re'tort (lat. retorquere dreje tilbage), pæreformet
beholder med lang hals, der er
bøjet skråt nedefter. Anv. til destillation.
retortkul, hårdt, tæt og fast kul, der afsætter
sig i gas- og koksværksretorter ved
tørdestillation af stenkul, p. gr. af sønderdeling
af højere kulbrinter. Anv. til
elektr. kul (lysbuekul, elektroder m. m.).
retortovn, alm.-vis generatorfyret, anv.
især til tørdestillation el. sublimation af
faste stoffer, idet disse opvarmes i retorter
der i alm. er af metal el. ildfast
keram. materiale, r anv. således bl. a. i
gas- og metalværker.
retouche [re'tuj] (fr., egl: gentagen berøring),
efterbehandling af fot. negativ cl.
positiv til udbedrelse af mindre fejl (ridser
m. v.) el. fjernelse af hele billedpartier.
retouchere [-tu'Je'-J, foretage r.
retraite [re'træ:ta] (fr.), tilbagetog; signal
til tropperom at være i kvarteroggå til ro.
retraktion (lat.), sammentrækning; med.,
vævsdeles sygelige skrumpning.
retribution (lat.), tilbagegivclse, godtgørelse.
Ol
retriever [ri'tri:v3r] (eng. retrieve apportere),
eng. betegn, for I) enhver hund,
der anv. til jagt; 2) en i Engl. spec. ti!
jagt fremavlet, middelstor hunderace m.
4 varieteter. Oprindelse usikker.
retro- (lat.), tilbage-.
'retroakti'v (retro- + aktiv), hæmning (tilbagevirkende
h.), G. E. Mullers betegn,
for den svækkende indflydelse, som anstrengende
åndeligt arbejde, aflektero. a.
har på nyligt dannede associationer.
retro'gra'd (retro- + lat. gradus skridt),
tilbagegående; astron., i retning modsat
Solens årlige bevægelse, altså fra 0 mod V.
retroperitone'a'l (retro- — lat. peritonewn),
hvad der ligger bag peritoneum.
'retrospekti'v (lat.), tilbageskuende.
'retrotraktion (retro- i lat. trahere trække),
tilbagevirkende kraft, især af domme.
re'træte, da. stavemåde for retraite.
retsafgifter, gebyrer til staten for udførelsen
af retslige forretninger.
retsanmodning, anmodning fra en domstol
i et land til en domstol i et andet om
visse retsskridt, som f. eks. vidneafhøring,
stævningsforkyndclsc m. v.
retsanmærkning, en af tinglysningsdommeren
på det tinglyste dokument
foretagen anmærkning, der indeholder
en berigtigelse af de i dokumentet indeholdte
oplysninger.
retsbelæring, i nævningesager retsformandens
gennemgang af sagen og de retsregler,
der kommer i Betragtning ved afgørelsen
af denne. Meddeles efter afslutn.
af proceduren til vejledning for nævningerne.
retsbeskyttelse, afkald på. Ulovlige
el. endog strafbare handlinger kan jævnlig
blive lovlige, hvis der på forhånd af
den, hvis interesser værnes ved lovgivningens
regler, er givet samtykke til deres
foretagelse. En persot) kan altså ikke meddele
samtykke til en handling, som alene
el. tillige krænker samfundets interesser,
men derimod f. eks. til fremsættelse af
æresfornærmelser og ødelæggelse af ting,
såfremt handlingen kun går ud over ham
selv. Visse retsgoder anses dog for uopgivelige.
Således kan man ikke meddele
gyldigt samtykke til manddrab, grovere
legemskrænkelser og fosterdrab, ligesom
der kræves en vis modenhed hos den samtykkende,
afhængig af hvilke retsgoder
det drejer sig om.
retsbetjent, 1) før retsplejeloven: underretsdommer;
2) i gæld. ret en underordnet
funktionær ved en domstol (tidl.
betegnet som kontorbud).
retsbog, I) skriftl. samling af lovregler
uden officiel gyldighed; 2) bog, der føres
ved retten, og hvori gøres rede for retsmødernes
forløb og indføres afgørelserne.
retsevne, evnen til at være berettiget el.
forpligtet retssubjekt.
retsfilosofi el. almindelig retsltere, den videnskab,
der undersøger rettens natur og
afgrænser dens område. Især i ældre tid
søgte r tillige at opstille en ideal retsorden.
Retsforbund, Danmarks (Retsstatspartiet),
da. polit. parti, grl. 1919. Georgeistisk
program; hovedpunkt: inddragn.
af samfundsskabt grundværdistign., hvilket
skal overflødiggøre alm. dir. og indir.
beskatn.; i øvr. mindst mulig otfentl. indblanding
i erhvervslivet, ren frihandel.
Siden 1926 repr. i Folketinget; langsomt
stigende til 1932 (41 000 st., 4 mandater),
derpå noget synkende, fik 31 000 i
1943. Støttede samlingsreg. 1940, deltog
i Nimandsudvalget (Oluf Pedersen): fik
okt. 1945 m. stærke krav om fri erhvervsudvikl.
38000 stemmer, okt. 1947 94 000
stemmer (6 mandater).
retsforedrag. 1 oldtiden og den ældre middelalder,
da retsreglerne endnu ikke var
nedskrevet, bevaredes kendskabet til dem
gnm.r på tingene (f. eks. lovsigemandens
r på det isl. Alting).
retsforlig, forlig indgået for en ret og
indført i retsbogen.
retsformand, den dommer, som leder
forhandlingen i en af fl. dommere bestående
ret.
retshandel (efter ty. Rechtsgeschåft), et
navnlig i ældre jur. sprog anv. udtryk for
den private retsstiftende viljeserklæring.
retsmedicin
retshistorie, læren om retsbegrebernes og
retsreglernes oprindelse og historiske udvikling.
retshåndhævelse, gennemførelse af retsreglerne,
i reglen ved myndighedernes
hjælp. Oftest sondres ml. afværgende
(f. eks. nødværge, forbud), oprettende
(erstatning) og straffende r.
retskemi, udnyttelse af kemien til at
skaffe klarhed i spørgsmål af jur. interesse,
dels til påvisning af giftstoffer i ligene
af personer omkommet ved mord el.
selvmord, dels ved undersøgelse af genstande,
der vedrører el. formodes at vedrøre
en forbrydelse. I Danm. arbejder r
i nær tilknytning til farmakologien og
har lokaler i univ.s farmakologiske institut.
retskendelse, kendelse afsagt af en domstol.
retskilder, de kilder, hvorfra retsreglerne
hentes. I da. ret sondres ml. den principale
r (loven) og de subsidiære r.
retskinne, lineal af jern el. stål; især anv.
i maskinværksteder o. 1.
retskonflikt, arbejdsstridighed, hvor uenigheden
vedrører omfanget af allerede
gældende rettigheder.
retskonsulent, jur. rådgiver. Illg. lov af
13. 3. 1943 må personer, der erhvervsmæssigt
driver virksomhed som jur. rådgiver
el. yder anden jur. bistand uden at
være sagførere el. i øvr. at omfattes af
lovens undtagelsesbestemmelser, ikke betegne
sig som r.
retskraft, den til en dom knyttede virkning,
dels som endelig afgørelse af den
foreliggende retssag (formel r), dels i
andre retssager, resp. ved en ny proces,
(materiel r el. res judicata-virkning).
retskreds, område for en underret. Danm.
er opdelt i 94 r, samlet i 2 landsretskredse
(østre og vestre).
retskrivning cl. ortogra'fi', den som norm
gældende stavemåde. Alle de eur. folk,
der benyttede gr. el. lat. alfabet, har fra
begyndelsen ved gengivelsen af deres
modersmål fulgt udtalen så nøje som alfabetets
tegnforråd tillod. P. gr. af en alm.
tilbøjelighed til at holde fast ved de tilvante
ordbilleder, selv når udtalen i århundredernes
løb har forandret sig, opstår
i tidens løb en kløft ml. skrivemåde
og udtale og en usikkerhed i stavningen,
især af sjældnere ord. 1 løbet af 19. årh.
har de fleste lande, hyppigt ved regeringsindgriben,
forordnet en bestemt r som
norm for skolerne og dermed i praksis for
alle. Fra 1891 er den sidenhen mange
gange reviderede Saaby'ske ordbog
grundlag for skoleundervisn. i da. r. Ved
en undervisningsministeriel bekendtg. af
22. 3. 1948 ændredes den da. r således,
at fællesnavne skal staves med lille førstebogstav,
skrifttegnet »aa« erstattes med
»å«, og de verbale fortidsformer »kunde«,
»skulde« og »vilde« skrives »kunne«,
»skulle« og »ville«. - Sv.s r er meget
kons., dog med en ret indgribende reform
i 1906. I No. har r derimod ved en række
voldsomme reformer i 1907, 1917 og 1938
ganske ændret karakter, for at skriftsproget
skulle komme til at ligge nær op ad
den nyno. udtale. I Engl., Frankr. og
Tyskl. er r meget kons.; i Engl. reguleres
den kun gnm. en stadig stående offentl.
diskussion, i de andre lande ad off. vej.
I Sovj. fandt en reform sted 1918. 1 de
seneste år retskrivningsreformer bl. a. i
Holl. og Portugal-Brasilien.
retslæge, spec. sagkyndig læge, der på
begæring af de jur. myndigheder afgiver
erklæringer vedr. den med. side af jur.
spørgsmål.
Retslægerådet, råd bestående af 7 læger,
som skriftl. afgiver med. el. farmaceut,
skøn i retssager. R-s medl. skal være sagkyndige
inden for spec. områder. Yderligere
er til R knyttet en række andre
sagkyndige, som kan tilkaldes af R.
retslaere, almindelig, den i mod. nord.
sprogbrug alm. betegn, for retsfilosofi.
retslået, søv., højrcsnoet (om tovværk).
retsmedicin, den side af lægevidenskaben,
som har bet. for retsvæsenet, f. eks. undersøgelser
af blodprøver til paternitetsbestemmelse
og legale obduktioner i tilf.
af forbrydelser.
3772 3773 3774