You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rode *>7f Rodin<br />
Kl •<br />
Ebbe Rode. Edith Rode.<br />
Rode, Gotfred (1830-78), da. litt.historiker<br />
og forfatter. Disputats 1866, især om<br />
Arrebo, nu forældet; varig værdi har<br />
hans kønne børnedigte. Grl. 1874 højskole<br />
i Ordrup. Fader til Helge og Ove R.<br />
Rode, Gotfred (1862-1937), da. maler;<br />
landskaber m. kvæg; arb. v. Den Kgl.<br />
Porcelænsfabrik.<br />
Rode, Helge (1870-1937), da. forfatter,<br />
søn af forf. Gotfred R. Typisk repr. for<br />
den retning i 1890erne, som han selv har<br />
kaldt det sjælelige gennembrud, titlen på<br />
et af hans kritiske religiøse skr. (1928), bl.<br />
hvilke i øvr. mærkes Krig og Ånd (1917)<br />
og Pladsen med de Grønne Træer (1924).<br />
Bl. talr. dram. arb. nævnes Grev Bonde<br />
og Hans Hus (1912), Det Store Forlis<br />
(1917) og genforeningsfestspillet Moderen<br />
(1920). Højest står han som lyriker; digtsaml,<br />
som Hvide Blomster (1892), Ariel<br />
(1914) og Den Stille Have (1922) rummer<br />
mystiske oplevelser, men viser også et<br />
stærkt greb om den ydre virkelighed; i<br />
hans undrende betagelse af livet er der<br />
både jubel og angst. (Portræt).<br />
Rode, Ove (1867-1933), da. politiker. Søn<br />
af forf. Gotfred R. 1889-92 red. af »København«,<br />
1892-1901 redaktionssekr. v.<br />
»Politiken«, redaktør s. st. 1905-13.<br />
Medstifter af Rad. Venstre 1905, bidrog<br />
til at styrte Alberti, folketingsm. 1909-<br />
27 (Kalundborg fra 1910). 1913-20indenrigsmin.,<br />
gennemførte under 1. Verdenskrig<br />
statskontrol m. erhvervslivet: eksportforbud,<br />
maksimalpriser, rationering;<br />
tildels under kamp m. Venstre og Kons.<br />
Tog principielt afstand fra uhæmmet liberalisme.<br />
Efter påskekrisen og det rad.<br />
nederlag 1920 betænkelig ved samarb. m.<br />
Soc.dem., rad. ordfører i Folketinget til<br />
1927, gik 1926 mod min. Stauning. Chefred.<br />
for »Politiken« 1927-33. (Portræt).<br />
Rodebay ['ro:dsbai'] (holl. RooBay hvilebugt),<br />
udsted N f. Jakobshavn, V-Grønl.<br />
God havn, anv. af holl. hvalfangere før<br />
kolonisationen. Grl. 1877.<br />
rodekontor (af rode')), kontor for opkrævning<br />
af direkte skatter i Kbh. I alt<br />
findes 1948 18 r omfattende 274 roder<br />
(opdelt i ialt 533 områder).<br />
rodemester (af rode 3 )), fra gi. tid embedsmand<br />
i Kbh. og en del da. købstæder;<br />
opkrævede især de direkte skatter.<br />
Afskaffet 1925.<br />
Rodenbach (flamsk ['ro:danba'], fr.<br />
[rodæ'bak]), Georges (1855-98), belg.<br />
forfatter, præget af symbolismen; impressionist.<br />
Lyrik (Le regne du silence<br />
1891), romaner (Bruges-la-morte 1892).<br />
rodenti'cider (lat. rodentia gnavere +<br />
-cid), kem. midler til udryddelse af gnavere,<br />
spec. rotter.<br />
ro'deo (sp. rodear omringe), betegn, for<br />
bil- el. motorcykleopvisninger, hvor terrænhindringer,<br />
vandgrave o. I. skal forceres.<br />
Navnet er overtaget fra cowboyopvisninger.<br />
'Roderik, sp. Ro'drigo, sidste vestgoterkonge,<br />
709-11, faldt mod araberne.<br />
Rodez [ro'dæ:sl. sydfr. by; 20 000 indb.<br />
(1946).Tekstilindustri. Rom. ruiner. Smuk<br />
gotisk domkirke.<br />
rodfilt, det tætte væv af fine rodgrene,<br />
som dannes i jordens overflade; både<br />
urte- og træagtige planter har r.<br />
rodfiltsvamp, fællesbetegn. for fl. til dels<br />
ufuldstændigt kendte svampe, der findes<br />
i kul tur jorder og her kan gøre stor skade<br />
på dyrkede planter. En alm. r er kartoffel-r<br />
(Rhizoctonia solani), der angriber<br />
kartoffelknolde.<br />
rodfordaerversvamp (Po'Iyporus an'nosus),<br />
art af poresvampe med kork- til<br />
Helge Rode. Ove Rode.<br />
træagtigt frugtlegeme, der fremkommer<br />
på rødderne el. grænsen ml. disse og<br />
stammen, r, der uden sammenlign, er<br />
den skadeligste svamp i da. skove, findes<br />
især på nåletræer, hvis rødder til sidst<br />
dræbes; derfra kan r-s mycelium trænge<br />
op i stammens indre, hos rødgran 6-8 m<br />
op, og derved omdanne veddet til en<br />
mørkt brun, svampet-trævlet masse.<br />
rodforrådnelse hos planter finder sted,<br />
når jorden er fast og vandrig, således at<br />
rødderne ikke forsynes med den nødv.<br />
iltmængde.<br />
rodfrugter .samlebegreb omfattende forsk,<br />
dyrkede planter m. opsvulmede, saftige<br />
og forholdsvis kulhydratrige mere el.<br />
mindre underjordiske rødder el. stængeldele.<br />
I Danm. dyrkes Ag. arter: runkelroer,<br />
fodersukkerroer, kålroer, turnips og<br />
gulerødder til foderbrug, sukkerroer og<br />
cikorie til fabriksbrug. I alm. sprogbrug<br />
henregnes kartofler også til rodfrugtafgrøderne.<br />
Med de lave kornpriser i 1880erne<br />
og overgangen til større kreaturhold<br />
er dyrkningen af r blevet mere alm. og<br />
en væs. del af kvægets vinterfoder består<br />
nu af roer. Da roerne giver 2-3 gange så<br />
stort udbytte pr. ha beregnet i foderværdi<br />
som korn og græs, har r en meget<br />
væs. andel i den stærke stigning af høstudbyttet<br />
i de sidste 50-70 år. r dyrkes<br />
med stor rækkeafstand og gnm. radrensning<br />
og hakning sommeren ignm. bidrager<br />
r væs. til markernes renholdelse, således<br />
at arealerne med brak i årenes løb<br />
er indskrænket betydeligt. 1 årene fra<br />
1880-1946 er arealet med r øget fra 2,2<br />
til 17,2%, medens arealet med brak i<br />
samme årrække er indskrænket fra 8,4<br />
til 0,4% af det saml. landbrugsareal.<br />
Rodfrugtarealets sammensætning i %.<br />
1901 1929 1946<br />
Kartofler 25.5 12.6 19.1<br />
Foderbeder 23.6 29.3 31.6<br />
Kålroer 12.8 41.7 39.3<br />
Turnips 27.5 9.5 1.4<br />
Gulerødder 3.2 0.9 0.5<br />
Sukkerroer og cikorie 7.4 6.0 8.1<br />
Arealerne med turnips og gulerødder er<br />
gået stærkt tilbage til fordel for en udvidelse<br />
af arealet med foderbeder og kålroer.<br />
Af arealet med foderbeder er 1946<br />
de 41 % tilsået med runkelroer, 48% med<br />
tørstofrige foderbeder (fodersukkerroer)<br />
og de resterende 11 % med sukkerroer til<br />
foderbrug. Beregnet alene efter tørstofudbyttet<br />
i roden står sukkerroer og foderbeder<br />
if. artsforsøgene højest i udbytte<br />
på øerne og Østjylland, medens kålroer<br />
bedre tåler de barske klimaforhold i<br />
Nordjylland. Tages roetoppens foderværdi<br />
med i betragtning, har sukkerroer<br />
i alle landsdele givet det største udbytte.<br />
Bederoer (runkelroer, fodersukkerroer og<br />
sukkerroer) trives bedst på god sund lermuld<br />
i god gødningskraft og giver størst<br />
udbytte i varme somre. Kålroer stiller<br />
derimod ikke så store fordringer til jordbunden<br />
og lykkes bedst i kølige, nogenlunde<br />
regnfulde somre. Som en forsikring<br />
dyrker man derfor ofte både foderbeder<br />
og kålroer. Fordelingen af arealet ml. de<br />
forsk, rodfrugtsorter i Jylland og på<br />
øerne fremgår af flg. tal for 1947:<br />
1000 ha<br />
Øerne Jylland<br />
Runkelroer 27 32<br />
Fodersukkerroer 32 45<br />
Kålroer 43 179<br />
Sukkerroer til foderbrug. 6 16<br />
- fabrik.... 42 2<br />
Når kålroen til trods for, at den i de fleste<br />
egne af landet er bedeformerne underlegne<br />
i udbytte, dyrkes i så stor udstrækning,<br />
skyldes det, at omkostningerne ved<br />
dyrkningen er mindre. Kålroer kan dyrkes<br />
med større planteafstand og kræver<br />
mindre arbejde til udtynding og hakning,<br />
ligesom optagningen let kan udføres med<br />
forholdsvis billige maskiner. Kålroer er<br />
mindre holdbare i forårstiden, men fodringsmæssig<br />
anses de i reglen at have fortrin<br />
for bederoer.<br />
I de fleste da. kvægbesætninger udgør<br />
r hovedparten af vinterfoderet og virker<br />
ved deres saftighed særdeles heldigt s. m.<br />
det tørre strå- og kraftfoder. Til heste og<br />
svin kan r (navnlig sukkerroer) også udgøre<br />
en væs. del af foderet og medvirke<br />
til at billiggøre fodringen. Alt efter r-s<br />
tørstofprocent medgår 5-12 kg til 1 F.E.,<br />
idet 1,1 kg roetørstof regnes — 1 F.E.<br />
Proteinindholdet i r er meget lavt (30-<br />
50 g pr. F. E.), hvorfor tilskud af oliekager<br />
el. a. er nødv., hvis dyrene skal<br />
kunne udnytte r tilfredsstillende. Kartofler<br />
regnes alm. også til r.<br />
rodhals, det sted på en træagtig plante,<br />
hvor stamme og rod går over i hinanden.<br />
Rodhe ['ro:d3], Edvard (f. 1878), sv. teolog.<br />
1925-48 biskop i Lund; grundige<br />
liturg.-hist. og kirkehist. værker.<br />
rodhugget kaldes en fældet træstamme,<br />
når den er uafkortet forneden.<br />
rodhår, udposninger på rodens overhudsceller,<br />
rørformede' med en længde<br />
0,15-0,80 mm. r-s antal pr. mm 2 er stort,<br />
hos majs f. eks. 425. Ved hj. af r optager<br />
planten vand og salte fra jorden, r findes<br />
kun hos højere planters rødder.<br />
Rodi ['rodi], i tal. navn på øen Rhodos.<br />
Rodin [To'dæl Auguste (1840-1917), fr.<br />
billedhugger. Elev af Barye og Carrier de<br />
Belleuse. Har som impressionismens største<br />
mester i billedhuggerkunsten haft<br />
skelsættende bet. for eur. skulptur. Tidl.<br />
større arb.: Menneskets Skabelse, Bronzealderen.<br />
Johannes den Døber. Fra 1875<br />
Auguste Rodin: Manden med den Brakkede<br />
Næse.<br />
arb. R på Helvedsporten, som 1900 udstilledes<br />
i Paris, men aldrig helt afsluttedes.<br />
Kendt er endv. de opr. stærkt omstridte<br />
monumenter: Borgerne fra Caiais<br />
(Caiais 1895, eksemplar foran glyptoteket),<br />
Victor Hugo, Balzac og R-s talr.<br />
lidenskabelige udformninger af erotiske<br />
motiver: Kysset, Evigt Forår o. fl. R-s<br />
villa i Meudon og Hotel Biron, Paris, er<br />
nu R-museum; han er rigt repr. på glyptoteket.<br />
R arbejdede med komplicerede<br />
3820 3821 3822