Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rumi ?YV rundbælg<br />
og som bevirker, at en krystal kan anv.<br />
som gitter over for røntgenstråler.<br />
Ru'ml, Djalål-ud-din (1207-73), pers. digter,<br />
skrev det store læredigt Mesnevi<br />
(navn på pers. versform) i sufisk ånd.<br />
rumi'nat io (lat.), drøvtygning; kan opstå<br />
som sygeligt fænomen hos mennesker,<br />
der har en udposning af spiserøret, også<br />
undertiden på nervøst grundlag.<br />
rumindhold, d. s. s. rumfang.<br />
rumlepotte, potte, over hvis åbning der<br />
er spændt en blære, hvori der er stukket<br />
en pind, som ved at gnides frembringer<br />
en hul lyd; anv. særlig nytårsaften.<br />
rumme, søv., dreje agterefter (om vind).<br />
rummeter (fork. rm), i da. skovbrug benævnelsen<br />
for 1 m* stablet træ (ydre mål).<br />
Rutnohr ['ru:mo:r], Karl Friedrich v.<br />
(1785-1843), ty. kunsthistoriker. Fl. ophold<br />
i Rom, hvor han levede i A. V. Bissens<br />
kreds. Deltog sammen med J. M.<br />
Thiele i ordningen af kobberstiksaml. i<br />
Kbh. Har bl. a. skrevet hal. Forschungen<br />
(1826-31) og Geist der Kochkunst (1823).<br />
Ru'mohrsgår'd, gård på Als, NØ f. Sønderborg,<br />
opr. Søby, ejet bl. a. af slægten<br />
Rumohr. 1600 købt af hertug Hans d. y.;<br />
1668-1852 under Augustenborg. 1925<br />
udstykket.<br />
Rum'p, Godtfred(1816-80), da. maler; opr.<br />
figurmaler, især kendt som landskabsmaler.<br />
Rum'p, .Vicolai Keimer (1834-1900), da.<br />
politiker. Amtmand i Hjørring fra 1887;<br />
ivrig højremand, landstingsm. fra 1878,<br />
justitsmin. under Reedtz-Thott og Hørring<br />
1896-99, amtmand i Holbæk 1899-<br />
1900.<br />
rumpegalskab, d. s. s. hvinskhed.<br />
rumpparlamentct (eng. (fra nord.) rump<br />
hale, rest), øgenavn f. resterne af det<br />
lange parlament efter de moderates udvisning<br />
1648. Opløst 1653 af Cromwell.<br />
Rum'pske Samling, samling af udenl.<br />
(især fr.) nutidskunst, grl. af ingeniør J.<br />
Rump (1861-1932). 1927 skænket til<br />
staten, nu i Statens Museum for Kunst.<br />
rumskøds sejlads, sejlads med vinden<br />
mere agterlig end på tværs.<br />
rum sø, åben sø, frit farvand.<br />
rum-tid, filos., den rumligt og tidsligt udstrakte<br />
verden som firdimensional helhed<br />
og enhed.<br />
rumvinkel. To planers r el. toplansvinkel<br />
er vinklen ml. de to<br />
linier, i hvilke planerne<br />
skæres af en plan vinkelret<br />
på deres skærings<br />
linie.<br />
rumvægt, vægten af et<br />
vist rumfang af en<br />
vare; tjener til i visse<br />
retninger at betegne<br />
varens kvalitet. Anv.<br />
ofte ved kornhande!<br />
(kornvægt).<br />
Ru'mæ'nien, rum. Romånia [ro'minja],<br />
stat (republik) i SØ-Eur. N f. og delvis<br />
omkr. Donaus nedre løb; 238 000 km a Rumvinkel.<br />
;<br />
15 873 000 indb. (1948). Vigtigste landskaber:<br />
Moldau, Vallakiet, Transsilvanien,<br />
Bukovina og Dobrudsja. Største<br />
byer: Bucuresti (hovedstad), Cluj, lasi,<br />
Timisoara og Ploesti. - Terræn. NV-R<br />
(Transsilvanien) er et bjergrigt højland<br />
undtagen lang V-grænsen. S-R (Vallakiet)<br />
og ØR (Moldau) er lavland. Højlandet<br />
omfatter Østkarpaterne, hvis højde aftager<br />
fra 2300 m i NV til ca. 1000 m i S, hvor<br />
de afløses af de 0-V gående Transsilvanske<br />
Alper (S-Karpaterne; højeste punkt:<br />
2536 m). Mod V støder disse bjerge sammen<br />
med Balkanbjergene, hvor Donau<br />
passerer Jernporten. Indesluttet ml. Karpaterne<br />
og De Transsilvanske Alper og<br />
mod V begrænset af de 1850 m høje Bihor<br />
Bjerge ligger det bakkede Transsilvanske<br />
Højland (400-700 m). S f. De Transsilvanske<br />
Alper danner landet et frugtbart<br />
sletteland (Vallakiet). Ved bjergenes fod<br />
er der oliefelter ved Ploesti. Vallakiet<br />
fortsættes 0 f. Donau i Dobrudsja, langs<br />
hvis V- og N-grænse Donau danner et<br />
mægtigt indlandsdelta. 0 f. Karpaterne<br />
omkr. Siretui og Prut ligger det frugtbare<br />
bakkeland Moldau. Bukovina N f. Moldau<br />
omfatter en del af Karpaternes Nskråning.<br />
- Klima: Temp. fastlandsklima<br />
med vintertemp. under 0°, og sommertemp.<br />
omkr. 20°. På bjergene løv- og<br />
nåleskove; i lavlandet, især mod 0, tørre<br />
stepper. - Befolkning: Rumænere (85,7%)<br />
samt ungarere (ca. 1,5 mill., i Transsilvanien),<br />
jøder (1930: 750 000; 1948:<br />
150 000) og tyskere (1930: 750 000; 1948:<br />
350 000, især i Transsilvanien (Siebenbiirgen)).<br />
Sproget er rumænsk. - Religion:<br />
ca. 70% ortodokse, ca. 10% gr.-kat., ca.<br />
8% kat., ca. 2% jøder, ca. 2% lutheranere,<br />
ca. 0,5% unitarer, 0,3% muhamedanere.<br />
Den ortodokse kirke styres af<br />
patriark og synode, den gr.-kat. af en<br />
metropolit og den kat. af en ærkebiskop.<br />
- Mønt: 1 leu = 100 bani. Mål og vægt:<br />
Metersystemet. - Erhverv: R er et landbrugsland;<br />
3 U af befolkningen er bønder,<br />
og landet har overskud af hvede og majs<br />
til eksport. £ndv. dyrkes byg, solsikker,<br />
hamp, hør, sukkerroer, tobak, vin og frugt<br />
samt i de senere år også soyabønner og<br />
bomuld. I 1945 fandtes 9,63 mill. ha agerjord,<br />
4,29 mill. ha græsgang, 0,46 mill. ha<br />
frugt- og vinhaver og 6,29 mill. ha skov.<br />
Der blev høstet ca. 1,1 mill. t hvede, 1,5<br />
mill. t majs, 0,3 mill. t byg og 0,3 mill. t<br />
havre. Kvægavlen er ret bet.; der fandtes<br />
i 1945 0,9 mill. heste, 3,4 mill. stk. hornkvæg,<br />
1,5 mill. svin og 7 mill. får. - Minedriften<br />
leverer især olie.(1947: 3,9 mill. t);<br />
endv. salt (170 000 t), jordgas (1774 mill.<br />
m 3 ), brunkul (2,3 mill. t) og jernmalm<br />
(0,3 mill. t). - Industrien bearbejder<br />
landbrugsprodukterne, skovenes tømmer<br />
og olien. Jern- og tekstilindustrien er af<br />
mindre bet. - Der eksporteres benzin,<br />
olie, petroleum, tømmer, majs, hvede og<br />
svin. Donau og dens bifloder er vigtige<br />
trafikårer for korn, olie cg tømmer<br />
(havne: Galati, Bråila, Giurgiu); den vigtigste<br />
Sortehavshavn Constanta ligger<br />
ikke i Donaudeltaet, der er af for ringe<br />
dybde. I 1945 var der 15 500 km jernbane.<br />
- Forfatningen af apr. 1948 fastslår,<br />
at magten i den rum. folkerepublik<br />
tilhører folket. Nationalforsaml., valgt på<br />
4 år ved alm. valgret (valgretsalder 18<br />
år, valgbarhed 23), har lovgiv, magt og<br />
vælger regeringen. Jorden tilhører dem,<br />
der dyrker den; ekspropriationserstatning<br />
fastsættes efter lov; forbud mod<br />
foreninger, der modarbejder den demokratiske<br />
grundlov. - Militær: Mm. værnepligt.<br />
Første tjenestetid under fanerne<br />
18 måneder. Efter fredstraktat af 1947 er<br />
værnets størrelse: hæren 125 000 mand,<br />
flyvevåbnet 8000 mand med 150 fly,<br />
flåden 5000 mand med 15 000 tons tonnage.<br />
- Skolevæsen: Skolepligt siden 1924.<br />
1930 godt 25% analfabeter. 4 univ.<br />
Historie. Regerende fyrster: Alexander<br />
Cuza 1859-66; Hohenzollern:Carol(Karl)<br />
1. 1866-1914, Ferdinand 1. -27, Michael<br />
-30, Carol 2. -40, atter Michael 1940-47.<br />
R opstod 1859, da. fyrstedømmerne Moldova<br />
og Vallakiet forenedes under fyrst<br />
Alexander Cuza. 1872-78 fuld uafhængighed<br />
af Tyrk., 1881 kongerige. Magten vekslede<br />
ml. kons. storgodsejere og liberale<br />
byfinansmænd (familien Bråtianu). 1913<br />
erobredes sydl. Dobrudsja fra Bulg.;<br />
1916 kastede R sig ind i krigen på de<br />
allieredes side, slået, men opnåedt 1918—<br />
20 Bukovina og Transsilvanien fra Østr.-<br />
Ung., Bessarabien fra Sovj. 1927 blev<br />
Ferdinand l.s sønnesøn Michael konge, da<br />
hans fader Carol havde fraskrevet sig<br />
retten til tronen. 1927-28 afløstes den<br />
liberale Bråtianu-regering af Bonderegering<br />
under Maniu, der 1930 kaldte Carol<br />
tilbage. Økon. krise fremkaldte opposition<br />
(Jerngarden) under Codreanu, der<br />
ikke lod sig bøje trods henrettelser. Efterh.<br />
tog Carol diktatorisk magt, delvis<br />
støttet til antisemitiske grupper. Udadtil<br />
havde R efter 1920 søgt samarb. m.<br />
Cechoslov. og Jugosl. i »Lille Entente«,<br />
nøje knyttet til fr. kapital; fra ca. 1936<br />
søgte R forståelse m. Aksemagterne. 1940<br />
måtte R afstå Bessarabien og Nordbukovina<br />
til Sovj., sydl. Dobrudsja til Bulgarien<br />
og (tungest for rumænerne) nordl.<br />
Transsilvanien til Ungarn efter ty. delingslinie<br />
(juni-sept. 1940). Michael blev<br />
atter konge, nationalsoc. general Ion<br />
Antonescu blev diktator, sluttede sig<br />
1941 til angrebet på Sovj.; R indlemmede<br />
atter Bessarabien og tog Odessa. Sommeren<br />
1944, da sovj. styrker trængte ind i R,<br />
søgte Michael forbindelse m. de allierede<br />
og styrtede 22.-23. 8. Antonescu. R indtrådte<br />
i krigen på De Allieredes side, opgav<br />
ethvert håb om Bessarabien, og opnåede<br />
tilbagegivelse af Transsilvanien, men ikke<br />
Dobrudsja (fastslået v. fred i Paris 10. 2.<br />
1947, der satte grænsen for R-s militær<br />
og bandt R til erstatn. på 300 mill. $ til<br />
Sovj., som Sovj. lempede 1948). Fra<br />
marts 1945 blev Groza regeringschef;<br />
Sovj. fik indflydelse over skibsfart og<br />
olieproduktion, mens de Liberales og<br />
Bondepartiets opposition blev knækket.<br />
Valg nov. 1946 gav Den Nationaldemokratiske<br />
Front af regeringsgrupper 80%<br />
af stemmerne. Dec. 1947 abdicerede<br />
Michael under konflikt m. kommunisterne,<br />
og R blev republik. Marts 1948<br />
fik regeringsblokken ved valg 404 af 415<br />
mandater. Derpå gennemførtes socialisering<br />
af byerhvervene (Kort se Balkan).<br />
ru'mæn'sk kunst. Arkitekturen udviser i<br />
middelalderen en ejendommelig blanding<br />
af byzantinske, orient, og sydeur. elementer,<br />
idet dog de byzant. er overvejende.<br />
Ejendommelige er de høje polygone<br />
trommekupler, som også træffes i<br />
Serbien. - Malerkunsten er fra beg. stærkt<br />
byzant. præget og først omkr. 1800 kommer<br />
der en overvejende fr. strømning,<br />
hvis mest kendte repr. er Nicolae Grigorescu<br />
(1838-1907).<br />
rumænsk litteratur. De ældste trykte<br />
rumænske bøger er fra 16. årh. Det meste<br />
af den ældre litt. består af bibelovers, og<br />
rel. skrifter. 1 det 18. årh. spillede gr.<br />
sprog en overvejende rolle under Fanarioternes<br />
herredømme; men op mod det<br />
19. årh. opstår en nat. sproglig-litt. bevægelse,<br />
der skaber grundlaget for en<br />
selvstændig r. Bl. de første forf. kan nævnes<br />
Bolintineanu og Vasile Alecsandri.<br />
En nyere bevægelse er knyttet til selskabet<br />
»Junimea« (rum: ungdom) (grl.<br />
1863), den betydeligste repr. for denne<br />
generation er Eminescu. Af andre digtere<br />
kan især nævnes Cosbuc; romanen<br />
er særlig dyrket af Sadoveanu; Creanga<br />
er berømt for sine folkeeventyr. I det<br />
hele er r præget af nær tilknytning til den<br />
folkelige digtning. Som dramatiker har<br />
især Caragiale gjort sig bemærket.<br />
rumænsk sprog. Rumænsk er et romansk<br />
sprog, men er blevet stærkt påvirket,<br />
både i ordforråd og syntaks, af de øvr.<br />
Balkansprog (slavisk, albansk, græsk).<br />
Som skriftsprog kendes rumænsk først fra<br />
16. årh. og blev da skrevet med kurillisk<br />
alfabet, der først omkr. 1860 erstattedes<br />
af det latinske. Ligesom albansk og bulgarsk<br />
har det efterhængt artikel: om<br />
mand, omul manden.<br />
run [ron] (eng. [rån]) (eng: løb), tilstrømning<br />
(voldsom).<br />
runabout ['ranabaut] (eng., egl: løbe omkring),<br />
karosseritype for biler; samme<br />
konstruktion som roadster.<br />
Runamo ['ru:-], klippe i Blekinge med en<br />
række ridser og revner, som i 19. årh.<br />
fejlagtigt blev opfattet som runer.<br />
Runciman l'rånsiman], Walter, 1. Viscount<br />
of Doxford, baron (f. 1870), brit.<br />
politiker, skibsreder. I Underhuset 1899-<br />
1900, 1902-18, 1924-31 (liberal), 1931-<br />
37 (nat.-lib.). 1908-11 undervisningsmin.,<br />
1911-14 landbrugs-, 1914-16 handelsmin.<br />
og atter 1931-37, da han (skønt<br />
frihandelsven) gennemførte toldbeskyttelsen.<br />
Aug.-sept. 1938 leder af mæglingsdelegation<br />
til Cechoslov. 1938-39 Lord<br />
President i min. Chamberlain.<br />
rundbordskonferencer, eng Round<br />
Table conferences, 1) betegn, for de bnt.ind.<br />
forhandl, i 1930erne;<br />
2) mere alm. sammenkomster,<br />
hvor et<br />
begrænset deltagerantal<br />
behandler et bestemt<br />
spørgsmål.<br />
rundbuestil, gængs betegn,<br />
for romansk stil.<br />
rundbælg (.An'thyllis<br />
vulne'raria), art af ærteblomstfam.,<br />
har gule<br />
blomster med hvidfil- Rundbælg.<br />
3868 3869 3870
Change language