Rikard Arthur Rimbaud. N. Rimskij-Korsakov. 99, søn af prins Ed vard (»den sorte prins") sindssyg 1395, afsat af Henrik 4. - Rikard 3. (1452-85), reg. 1483-85, søn af Rikard af York, 1483 formynder for sine brodersønner Edvard 5. og Rikard, som han styrtede og lod myrde i Tower. Skønt han styrede godt, afsat ved Henrik 7.s oprør (slaget ved Bosworth), da hans misgerning blev kendt. Rikard (eng. Richard) (1411-60), hertug af York, tog magten fra den sindssyge Henrik 6. 1455 og indledte dermed Rosekrigen. Anerkendt som tronarving af parlamentet (1460); faldt s. å. i slaget ved Wakefield. Rikard af Cornwall ['kåmwsl] (1209- 72), søn af Johan uden Land, ty. konge 1257, men kun anerkendt i V-Tyskl. Rikki-tikki-'tavi, desmerdyr i Kiplings »Junglebogen«, d. s. s. mangust. rikochet'te're [-ote-] (fr.), afprelle, springe bort fra sin bane (om projektiler). riksantikvar (lat. antiquitas oldtiden), i No. og Sv. (riksantikvarie) en vidensk. embedsmand, der har overtilsyn med bevarelsen af disse landes fortidsminder. Riksbanken, den sv. centralbank, grl. 1656, fra 1668 Rikets Standers Bank. Ved lov 1897 omdannet til R som egl. centralbank med seddelmonopol; styres af »fullmåktige« valgt af rigsdagen og kongen. 'rikser (no. riksa skrige), d. s. s. vandhøns. 'riksesnepper (Rostra'tulidaé), sneppelign, vadefugle. Hunnen prægtigere farvet end hannen. Levevis som vandhøns. Tropiske. •riksetrane (,'Aramus scolo'paceus), lille, brunl. syd-amer. tranefugl. •Riksgrånsbanan, d. s. s. Malmbanan. 'Riksgrånsen, sv. grænsestation mod Norge på Malmbanan. Turiststation. 'Riksgåldskontoret [-jælds-] i Sv., grl. 1789, forvalter statsgælden; ledes af rigsdagen. 'Rikshospitalet i Oslo, oprettet 1826, flyttet til nye bygninger 1883, senere udvidet: ca. 1000 senge. Undervisningsanstalt for lægestuderende. riksmarskalk ['riksmar'Jalk], øverste embedsmand v. det sv. hof. 'riksmål, til 1917 betegn, for det off. taleog skriftsprog i Norge (mods. landsmål). Rila Bjergene, bjerggruppe i Rodopi Bjergene i SV-Bulg. S. for Sofija; når i Musala 2924 m. På S-siden ligger Bulgariens største kloster, Rila - klosteret. 'Rilke, Rainer Maria (1875-1926), østr. digter, f. i Praha. R, der efter et rastløst rejseliv i de sidste år fandt ro i Chateau de Muzot i Valais i Schweiz, har i S tundenbuch (1905) givet sin mystisk-panteistiske gudssøgen udtryk i en virtuos, billedmættet, klangskøn lyrisk stil. 1 de mere plastiske, Rodin-påvirkede Neue Gedichte (1907-08) vil R tolke tingenes væsen, medens hans higen i de koncentrerede, magisk-tanketunge Duineser Elegien (1923) gælder livets urproblemer. Grundlaget for R-s eksistentielle lyrik, ensomheden, angsten, dødstanken, meddeles direkte i prosa værket Die Aufzetchnungen des Malte Laurids Brigge (1910, da. T927). R-s værk, hans breve indbefattet, må betragtes som det mest betydelige tysksprogede bidrag til verdenslitt. i moderne tid. (Portr. sp. 3800). rim, litt., kan inddeles i 3 arter: 1) stavrim', f. eks. agt-orm, stor-stærk, især kendt fra nord. oldtidsdigtn.; 2) assonans, f. eks. røde-kløver, kære-sæde; 3) enderim (helrim, fuldrim) med væsentlig ensartethed ml. r-leddene fra sidste vokal m. hoved- hf tryk, f. eks. skade-blade, rum-dum. - I litt.s hist. har der stundom stået kamp ml. rimet og urimet poesi; fl. moderne digtere anser r for et unødv. virkemiddel. rim, meteor.; når faste genstande ude i naturen afkøles til en temp., som er under dugpunktet, vil vanddampen fra luften fortættes på dem som dug. Er de afkølede genstande koldere end frysepunktet, fryser det fortættede vand til is på dem og danner r. Under givne omstændigheder, når luften indeholder rigelig vanddamp, kan r blive så tyk, at dens vægt kan sønderrive telegraf- og telefontråde. rima ['ri:ma] (flertal: rimur), rime, isl. digtart; opstået i 14. årh. Enr er et episk digt, alm.vis bestående af ca. 50 vers med allitteration og enderim. Stilen præges af anv. af stereotype kenninger. r indledes gerne af nogle strofer af ren lyrisk art (isl: man songur). Emnerne er som rgl. lånt fra sagaerne (især fornaldersagaerne) og ofte så omfattende, at udførelsen kræver en hel r-cyklus. r, der i meget minder om folkeviserne, blev opr. brugt til dans, siden (endnu i 19. årh.) foredraget på isl. gårde som aftenunderholdning. Rimbaud [ræ'bo], Arthur (1854-91), Ir. digter; tidlig udviklet, stærkt følsom. Hans digte Illuminations (udg. af hans nære ven Verlaine i 1886) har haft en umådelig bet. for senere fr. digtere, især symbolisterne. Et bet. prosaværk er det autobiogr. Une saison en en/er (1873). (Portræt). 'Rim'bert, ærkebiskop i Hamburg 865-88, forf. til det vigtige Vita Anskarii (da. Ansgars Levnetsbeskrivelse 1863). Ansgars ven og efterfølger. ri'messe, d. s. s. remise (penge el. værdipapirer, der sendes fra et'sted til et andet). 'Rimestad, Christian (1830-94), da. politiker. Højesteretsassessor, folketingsm. 1861-84, opr. nat.lib., fra 1878 Højres ordfører. Rimestad, Christian (1878-1943), da. forfatter og kritiker. Dr. phil. 1927 på afh. Baudelaire. Af krit. arbejder om da. emner mærkes Fra Stuckenberg til Seedorff (1922-23). Udvalg af hans ungdoms fr. påvirkede lyrik i Kærlighedsdigte (1920) og Elegier og Hymner (1926). Om fr. emner: Det Fr. Maleri i 19. Årh. (1938), Fransk Litteratur 1900-1940 (1943). Rimestad, Christian Filhelm (1816-79), da. redaktør. Lærer (Borgerdydskolen); stiftede arbejderforeningen af 1860, udførte stort oplysningsarbejde i nat.lib. ånd Folketingsm. 1854-66, 1869-72, efth. højremand, skarp modstander af socialismen. 1864-75 redaktør af »Dags-Telegraphen«, 1876-77 af »Nationaltidende«. 'Rimfakse, se Hrimfakse. 'Rimini (lat. A'riminum), ital. by nær Adriaterhavet i Poslettens SØ-hjørne; 65 000 indb. (1936). Spillede i oldtid og middelalder en bet. rolle, især under slægten Malatesta. 1528 til Kirkestaten. Rimini, Francesca da, se Francesca da Rimini. rimkrønike, hist. fremstilling på vers, anv. ofte i senere middelalder. - Den litt. rgenre stammer fra Frankr. (12. årh.); ca. 1450 bruges i en kort sv. r om konger monologformen, som ligeledes er benyttet i de kongebiogr., der udgør Den Danske Rimkrønike, skrevet ca. 1480, væsentl. af en broder Niels i Sorø. Trykt 1495 som den måske 1. da. bog. 'Rimskij-'Korsakov [-kof], Nikolaj (1844 -1908), russ. komponist, 1871 prof. ved konservatoriet i St. Petersburg. Har komp. 15 operaer, heribl. Snehvide (1882), Maj-Natten (1880), Mlada (1892), Sadko (1898), der muligvis er hans bedste opera, Tsar Saltan (1900), Kitesj (1907) og Guldhanen (opf. 1910). Endv. 3 symfonier (nr. 2 Antar), orkesterværker, bl. a. den symfoniske suite Sheherazade med motiver fra 1001 Nat, Capriccio espagnol, ouverturen Russisk Påske (La granae påque russe) m. v. Hans værker udmærker sig ved farverigdom og instrumental pragt. R fuldførte el. instrumenterede adsk. af de værker, som hans kolleger efterlod ufuldendte, bl. a. »Fyrst Igor« af Borodin, »Hovanstjina« og »Boris Goduno v« af Musorgskij. Udover musik har Ring han skrevet instrumentationslære og en selvbiografi. (Portræt). 'Rimsø'-stenen, da. runesten, fundet 1832 indmuret i Rimsø Kirke (Randers amt). 1889 rejst på en gravhøj uden for kirken. Største da. runesten i Jyll. og på Øerne, skønt store dele er bortsprængt. rimte (Leu'ciscus 'idus), ret stor, skallelign. karpefisk. Østlig. 1 Danm. kun på Sjælland og Fyn. rimthurser, se hrimthurser. rin [rit?], jap. mønt = '/io sen. •Ri'mAåi, Rinaldn (1793-1873), ital. billedhugger. Hovedværker: Aaonis og Gruppen Achilleus og Cheiron (Venezia). Ri'naldo Rinal'dini, røverroman af Vulpius, udg. 1797-1800. 'Rindom [-nd-], Erik (f. 1882), da. journalist; cand. mag. 1908, red. af »Gads Da. Magasin« 1921-36, medarb. ved »Politiken« 1926-47. 'Rindom [-nd-], Svend(f. 1884), da. forfatter. Efter nogle skuespillerår frodig dram. produktion, opført på kbh. privatteatre og udenl. scener. Tyrannens Fald (1919) og Kobberbryllup (1924). Rindon ['rindø:n], sv. ø, i Sthlm.s skærgård, øst for Vaxholm; 4,5 km 2 . Fæstningen Oskar-Fredriksborg; badestedet Rindobaden. rinfor'zando [-ts-], fork. rfz (ital: forstærkende), mus., et for en enkelt akkord el. tone pludseligt indtrædende crescendo. ring, ringformet smykke oftest af ædelt metal til at bære på fingeren. Kendt fra oldtiden, Ægypten (guld- og sølvtråd m. skarabæer), Grækenland, Rom (ofte med gemme el. kame), i norden fra jernalderen; senere brugt med og uden ædelsten. Glatte r som trolovelsesringe er kendt fra 16. årh., sædvanlige fra 18. årh. ring, midlertidig, konkurrencebegrænsende sammenslutn. ml. fl. virksomheder, f. eks. en mestergris. Ring [rin], Barbra (f. 1870), no. forfatterinde. Begyndte med en lang række yndede børnebøger; har siden skrevet talr. aktualitetsprægede romaner, ofte med ægteskabsmotiv; bedst er Når Kulden Kommer (1915), en personlig og dybtgående analyse af et kvindesind. Ring, Ferdinand Edvard (1829-86), da. billedhugger; figurer til Huitfeldtsøjlen (Langelinie) og Niels Ebbesens statue (Randers). Ring, Lauritz /Indersen (1854-1933), da. maler; af bondeslægt, søn af en landsbyhåndværker i Ring v. Præstø. Påvirkn. L. A. Ring: Kalkemanden. (Kunstmus.)_ fra samtidens da. naturalisme samt fr. kunst (Millet, Bastien-Lepage, Raffaelli) og en overgang af Brendekildes sociale genremaleri; enkelte forsøg i romantisk stil m. skildringer af døden; rejser 1893- 95 og 1900 til Ital., hvorfra den mesterlige kopi efter Brueghels »De Blinde«. R har med sans for monumental helhed og karakterfuld afskæring af motivet skabt fremragende figurbil!, bl. a. Forår (1895), / Havedøren (1897), Husmandsfolk (1898), Kalkemanden (1908) samt landskabsbill. fra Karrebæksminde, Enø, Balders- 3802 3803 3804
" * - ^ w 3?£ ¥ Danmarks Rigsvaben.
- Page 1 and 2: R 2*3 racket R, r, 18. bogstav i de
- Page 3 and 4: adikaloperation Vfi radiolog linien
- Page 5 and 6: adium 2^ Ragnvald Møre jarl til Mo
- Page 7 and 8: agout ragout [ra'gu] (fr.), levning
- Page 9 and 10: Ramsay under landgangen i Normandie
- Page 11 and 12: apidamente Z«3 Rasmussen rapida'me
- Page 13 and 14: Rauch ZH Ravnkilde Rauch [rauf], Ch
- Page 15 and 16: ealeksekution af en 1-årig realkla
- Page 17 and 18: Rée 211 reformdragt fulde amerikan
- Page 19 and 20: Régio Zøl regnskov wan, Canada; 5
- Page 21 and 22: Rein Z6? rekonvalescens begyndt 121
- Page 23 and 24: eligionsfilosofi £^£ remitterende
- Page 25 and 26: ensdyrlav so repeal lever i rensdyr
- Page 27 and 28: Palazzo Farnese, Rom. Hovedkuplen p
- Page 29 and 30: Reticulum Har muligvis også bet. f
- Page 31 and 32: Rev. ^>\% revolution Poul Reumert.
- Page 33 and 34: heinlånder i
- Page 35 and 36: Ribeauvillé */* Richter Ribeauvill
- Page 37: igskammerret 51 o Rikard 1314 senge
- Page 41 and 42: Ringsted yv\ rishi Ringsted, Henrik
- Page 43 and 44: Rizzio yu Robinson • • & Rizd S
- Page 45 and 46: Rode *>7f Rodin Kl • Ebbe Rode. E
- Page 47 and 48: Roland, Breche de 32>0 Romagnoli ge
- Page 49 and 50: omerriget h~bv romerriget ning den
- Page 51 and 52: Roosevelt 3?/ Rosen Roosevelt ['ro:
- Page 53 and 54: osenkreutzere ^ Roskilde domkirke m
- Page 55 and 56: Rostovtzeff ^9 Rothschild (maskiner
- Page 57 and 58: Rousseau WC rubai retten. Hævdede
- Page 59 and 60: ude HZ rugbrød har bl. a. tilhørt
- Page 61 and 62: Rumi ?YV rundbælg og som bevirker,
- Page 63 and 64: unesten runesten, sten med runeinds
- Page 65 and 66: ustik-brædder Ernest Rutherford. M
- Page 67 and 68: ygsøm ^H Raeder rygsøm, bol., mid
- Page 69 and 70: Røde Halvmåne ^5^ Rødsand Røde
- Page 71 and 72: Rømø •
- Page 73 and 74: ørmølle 'htrb Raae fisk. Munden i
- Page 75 and 76: iebeckit %/* Rigshospitalet riebeck