You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ustik-brædder<br />
Ernest Rutherford. M. A. de Ruyter.<br />
ru'stik-braedder, smalle, kantprofilerede<br />
brædder. Anv. bl. a. til beklædning af<br />
lofter og vægge i træhuse.<br />
Rustjuk [ru'stluk], tidl., egl. tyrk., navn<br />
på byen Ruse i Bulgarien.<br />
rustkammer (oldty. rust udrustning),<br />
rum el. hus til (ældre tiders) krigsudstyr.<br />
rust-kit fremstilles af jernfilspåner og<br />
rustfremmende stoffer. Bruges til tætning<br />
af huller i støbegods, til samling af<br />
mufferør og t. at kitte jern og sten sammen.<br />
rustmester, opr. tilsynsførende med et<br />
rustkammer; i da. hær forhen embedsmand,<br />
der især havde med håndvåben<br />
at gøre.<br />
rustning (oldty. rust udrustning), 1) fællesnavn<br />
på krigerens krop- og hoveddækning<br />
Kyrasserrustning fra sluln. af 16. årh.<br />
(Tøjhusmuseet).<br />
(panserskjorte, hjælm, ring- el. skælbrynje,<br />
pladerustning, harnisk, kyras);<br />
2) det at udruste nogen el. noget til krig,<br />
at sætte i krigsberedskab.<br />
rustningsbegrænsning. Efter Folkeforbundspagten<br />
var medlemsstaterne forpligtet<br />
til at indskrænke deres rustninger<br />
ti) den laveste grænse forenelig med den<br />
nationale sikkerhed. Forhandl, i 1920erne<br />
viste store vanskeligheder v. at forene r<br />
med Frankr.s krav om sikkerhed. En<br />
1932 indkaldt afrustningskonference nåede<br />
ikke til resultater; Tyskl.s udtræden af<br />
Folkenes Forbund 1933 og Hitlers oprustning<br />
ødelagde de sidste håb om r.<br />
Den begrænsning af flådemagternes slagskibstonnage,<br />
der var opnået i Washington<br />
1921-22 ml. USA, Engl., Japan,<br />
Frankr. og I tal., blev i alt væsentl. opgivet<br />
på konference i London 1936 (jap. krav<br />
om ligestill. m. Engl. og USA). - I overensstemmelse<br />
med FNs pagt har FNs<br />
generalforsamling i dec. 1946 anerkendt<br />
nødvendigheden af en snarlig og alm.<br />
regulering og indskrænkning af rustningerne<br />
og de væbnede styrker samt<br />
henstillet til Sikkerhedsrådet at forberede<br />
en alm. internat, aftale herom.<br />
rustsvampe (Uredi'nåles), orden af stilksporesvampe.<br />
Alle r er ægte snyltere, der<br />
kun kan vokse på levende planter, inde<br />
i hvilke deres mycelium findes; dette kan<br />
efterh. danne indtil 5 slags sporer, der<br />
findes i hobe el. beholdere, som er forsk.<br />
3880<br />
^Y£<br />
Viktor Rydberg. Olaf Rye.<br />
m. h. til farve, form og fremkomststed<br />
på planten. 1) Vinter- el. hvilesporer<br />
(teleutosporer) dannes om efteråret, er<br />
tit sorte og samlet i aflange hobe og forsynet<br />
med tykke vægge. Efter overvintring,<br />
på de visne plantedele, spirer de<br />
og danner derved en ny sporetype, 2)<br />
stilksporer el. køllesporer (basidiesporer),<br />
som af vinden føres til en passende værtplante,<br />
hvor de spirer og danner mycelium;<br />
af dette fremkommer, som regel<br />
på bladets overside, kolbeformede beholdere,<br />
der indeholder 3) talr. små sporer<br />
(spermatier), og næsten samtidig dan-<br />
Rustsvampe. T. v. græsstrå med sortrust,<br />
t. h. berberis med sortrust, i midten skålstadiet<br />
forslørret.<br />
nes, især på bladundersiden, iøjnefaldende<br />
skålformede organer, rustskåle<br />
(æcidier), indeholdende 4) lyst og livlig<br />
gulfarvede skålrustsporer (æcidiesporer);<br />
det ved disse sporers spiring dannede mycelium<br />
frembringer 5) sommersporer<br />
(uredosporer), der danner gule el. lysebrune<br />
hobe, især på bladenes undersider.<br />
Disse sporer, der har givet r navn, frembringer<br />
i sommerens løb fl. generationer,<br />
for hen på efteråret at danne vintersporer.<br />
Ikke alle r har disse 5 sporeformer,<br />
kun vinter- og basidiesporer findes<br />
hos alle r. Mange r har værtskifte ml. to<br />
værtplanter, f. eks. sortrust (græsser -<br />
Berberis), r er meget skadelig for vore<br />
kulturplanter (især kornarterne). En<br />
mængde arter i Danm., af hvilke kan<br />
nævnes sortrust, kornrust, brunrust og<br />
gulrust.<br />
rustvogn (oldty. rust udstyr) betegnede<br />
tidl. en mil. forsynings- og rustningsvogn<br />
el. en af fornemme herskaber benyttet<br />
rejse vogn, nu: ligvogn.<br />
ruta'baga (sv. dialekt rotabagge), d. s. s.<br />
kålroe.<br />
'rute (fr. route, af lat. rupta (via) banet<br />
(vej)), fastlagt el. foreskreven vej.<br />
rutebil, motorkøretøj, bestemt til mod<br />
vederlag samtidig at befordre fl. af hinanden<br />
uafhængige personer. Den lovmæssige<br />
hjemmel for r-kørslen er givet<br />
ved den sak. omnibuslov, lov af 4. 7.<br />
1927. Koncession til drift af en r-linie<br />
gives af amtsrådene, såfremt der ved<br />
sagens behandling opnås enighed ml. alle<br />
interesserede amtsråd og byråd, og ellers<br />
af min. f. off. arb. Kone. gives for 5 år<br />
ad gangen. Danm.s første r-linie åbnedes<br />
15.9. 1903 ml. Nykøbing F. og Nysted.<br />
1 årene indtil 1. Verdenskrig åbnedes<br />
enkelte r-linier, men først under og navnlig<br />
efter krigens afslutning begyndte isnettet<br />
at vokse. 1920 fandtes ca. 1000<br />
r-linicr i drift, delvis i hård indbyrdes<br />
konkurrence. 1924 var antallet reduceret<br />
til 635; 1948 bestod 807 r-linier. Den<br />
hårde konkurrence, som r påførte både<br />
statsbanerne og privatbanerne, førte, efter<br />
at spørgsmålet om en koordinering af<br />
de to trafikarter ikke kunne løses, til, at<br />
DSB og privatbanerne dels selv åbnede<br />
helt nye ruter, dels, når en koncession<br />
var udløbet, søgte denne overdraget til<br />
vedk. bane. DSB overtog således den<br />
første r-linie i 1932.<br />
3881<br />
Ryberg<br />
Rut(h), moabitterinde, som gnm. sit ægteskab<br />
med Boas i Bethlehem blev stammoder<br />
til David. Herom fortæller R-s Bog<br />
i Det GI. Testamente.<br />
ru'the'ner, østr.-ung. navn på den ukrainske<br />
befolkn. i Karpato-Ukraine (Ruthenien),<br />
SØ-Polen og N-Rumænien.<br />
Forenet m. Ukraine henh. 1945, 1939 og<br />
1940.<br />
ru'the'nium (lat. Ruthenia Rusland),<br />
grundstof, kern. tegn Ru, smp. 2450 ,<br />
atomnr. 44, atomvægt 102. Gråt, skørt<br />
metal. Hører til platinmetallerne. Med<br />
termoelementer af iridium-r-legeringer<br />
kan måles temp. indtil 2100° C-<br />
Rutherford ['rådafad],Ernest, Lord(l87I-<br />
1937), eng. fysiker. Grundlæggende undersøgelser<br />
over radioaktivitet og atombygning.<br />
Påviste 1902, at a-partikler er<br />
dobbeltladede heliumioner, og fandt s. m.<br />
d. eng. kemiker Frederich Soddy (f. 1877),<br />
at radioaktiviteten er knyttet til en<br />
grundstofforvandling. Opdagede 1911<br />
atomkernen v. hj. af n-partiklers spredning<br />
i stof og opstillede R-s atommodel,<br />
der dannede grundlag for Bohrs atomteori.<br />
Udførte 1919 den første kunstige<br />
grundstofforvandling ved beskydning af<br />
kvælstofkerner med a-partikler. De vigtigste<br />
opdagelser i de senere år inden for<br />
atomkernefysikken blev gjort af en<br />
række af R-s elever og under hans ledelse.<br />
Nobelprisen i kemi 1908. (Portr.).<br />
Rutherford ['radarfard], Joseph Franklin<br />
(1869-1942), USA-dommer, fra 1916<br />
leder af C. T. Russells tilhængere (Jehovas<br />
Vidner). Arresteret 1917-19 p. gr. af<br />
antimilitarisme.<br />
Rutherglen ['rååaglæn], by i Lavskotl.<br />
SØ f. Glasgow; 26 000 indb. (1947). Kulgruber,<br />
jernværker, skibsværfter.<br />
Ruths [ru:ts], Valentin (1825-1905), ty.<br />
maler. Virksom i Hamburg. Har malet<br />
stemningsfulde landskaber og arkit.bill.<br />
Ruths' dampakkumulator, apparat til<br />
akkumulering af varmeenergi; konstr. af<br />
den sv. ingeniør J oh. Ruth [ru :t] (1879-<br />
1935).<br />
Ruthwell-korset ['ra5\val-], stenkors fra<br />
Skotl. med relieffer og runer; ca. år 700.<br />
ru'ti'l (lat. rutilus rødlig), TiO.,, rødbrunt,<br />
tetragonalt mineral med diamantglans,<br />
hårdhed 6 l /». Forekommer accessorisk i<br />
de fleste bjergarter. Brydes som titanmalm.<br />
ru'ti'n (efter Rutagraveolens planten rude),<br />
gult farvestof, der forekommer i mange<br />
planter, bl. a. i boghvede, hvoraf det<br />
fremstilles. Er i nyeste tid anv. i behandlingen<br />
af blødninger, der skyldes kapillærskørhcd,<br />
bl. a. hjerneblødning.<br />
rutine (fr.), færdighed (ved øvelse); ruti'ne'ret,<br />
opøvet.<br />
Rutlandshire ['råtlandj'ia], grevskab i<br />
Midt-Engl.; 394 km 2 ; 19 000 indb. (1948).<br />
Ruwenzori [ruan'zå:ri], bjerggruppe i<br />
Midt-Afr. på grænsen ml. Uganda og<br />
Belg. Congo ml. Albert- og Edward-søen;<br />
5120 m.<br />
Ruysbroek f'roysbruk], Jan van (1293-<br />
1381), nederl. mystiker, hvis lære går ud<br />
på, at mennesket som en opr. tanke i<br />
Gud nu som skabtog gudsfremmed væsen<br />
må søge tilbage til sit ophav. Det sker<br />
dels ved et helligt liv og askese, dels ved<br />
ekstase og kontemplation. - Helgen 1908.<br />
Ruysch [roys], Rachel (1664-1750), holl.<br />
malerinde. Hofmalerinde hos kurfyrst<br />
Johan Wilhelm af Pfalz. Har malet<br />
blomsterbilleder og frugtstykker, ofte m.<br />
insekter og krybdyr.<br />
Ruysdael, anden stavemåde for Ruisdael.<br />
Ruyter (egl. Ruijter) ['roytar], Micliiel<br />
Adriaanszoon de (1607-76), holl. søhelt.<br />
Kæmpede mod Engl. 1652-64, 65-67,<br />
blokerede London 1666; dødeligt såret<br />
ved Messina. (Portræt).<br />
Ruziéka ['ru:3itJka], Leopold(Lavoslav) (f.<br />
1887), jugosl. kemiker, prof. iZurich. Undersøgelser<br />
over mangeleddede cykliske<br />
forbindelser. Nobelpris 1939.<br />
Ruzyné l'ruzinjæ], flyveplads tæt V f.<br />
Praha, Cechoslov.<br />
Rybatjij poluostrov[ri'b
Change language