Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark - Cykelviden
Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark - Cykelviden
Trafiksikkerhed i rundkørsler i Danmark - Cykelviden
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Parallelhelle<br />
Begrænsninglinien mod til- eller frafart for (i hvert fald) den kantstensbegrænsede<br />
del er parallel med midterlinien for vejgrenen, se figur 2,<br />
dvs. bredden af den kantstensafgrænsede del er konstant.<br />
Trekanthelle<br />
Begrænsningslinien mod til- eller frafart for (i hvert fald) den kantstensbegrænsede<br />
del har et trekantformet forløb med en vinkeldrejning i<br />
forhold til midterlinien for vejgrenen. Vinkeldrejningen er bestemt som<br />
forholdet mellem hellens største bredde i til- eller frafartssiden og dens<br />
samlede længde, se figur 2. Ofte anvendes en afrundingskurve mellem<br />
hellens begrænsningslinie og vejmidterlinien uden for krydsområdet til<br />
at tilvejebringe vinkeldrejningen.<br />
Trompethelle<br />
Begrænsningslinien mod til- eller frafart for (i hvert fald) den kantstensbegrænsede<br />
del har et kurvet forløb, bestående af en cirkelbue, se<br />
figur 2.<br />
1. Beregning af hastighed ud fra kørekurve og komforthensyn<br />
Én af de vigtigste årsager til den trafiksikkerhedsmæssige succés for<br />
<strong>rundkørsler</strong> – i hvert fald for biltrafik - er det relativt lave hastighedsniveau<br />
for især gennemkørende biltrafik. Dette gælder også, selvom der<br />
ikke er anden trafik i rundkørslen, som ind- og udkørende biltrafik har<br />
vigepligt for. Det lave hastighedsniveau opstår, fordi al trafik gennem<br />
en rundkørsel i større eller mindre udstrækning udsættes for kurvekørsel.<br />
Ved hurtig kørsel gennem en kurve oplever bilisterne et vist ubehag. Jo<br />
hurtigere kørsel og/eller jo skarpere kurve, desto større ubehag. I værste<br />
fald kan bilen skride ud og/eller vælte; men i de allerfleste tilfælde er<br />
det bilistens oplevede ubehag, som inden da sætter en øvre grænse for<br />
bilistens valg af hastighed i forhold til kurvens krumning.<br />
Tages der udgangspunkt i, at der er tale om en cirkelkurve, er der i /1/<br />
angivet sammenhængen mellem de kræfter, se figur 3, som virker på en<br />
bil, der kører i en kurve med sidehældningen i = tan . Disse kræfter er<br />
tyngdekraften G og den fiktive centrifugalkraft C, som skal modvirkes<br />
af normalkraften N og sidefriktionskraften mellem dæk og kørebane T.<br />
6