EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
Bilag 7: Bilag til kvalitative interview
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 110 af 128
Stol på idræt 2005-2008
Bilag 7: Bilag til kvalitative interview
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 111 af 128
ficeres og danner baggrund for metodens andet trin der omhandler en dekontekstualisering,
en identifikation af tekstens meningsbærende enheder. Meningsbærende enheder er enheder
i interviewet, hvor der tales om emner, der kan have relevans for projektets problemstilling.
De meningsbærende enheder skal efterfølgende klassificeres efter tema og inddeles i koder.
Tredje trin i processen er kondensering af de meningsbærende enheder, som i ovenstående
trin er blevet identificeret og klassificeret. En efter en vil kodegrupperne blive gennemarbejdet
og indholdet i interviewene sammenfattes så de kan bruges som arbejdsnotater. Arbejdsnotaterne
er efterfølgende udgangspunkt for metodens fjerde trin rekontekstualisering.
Brudstykkerne skal nu samles således, at læseren kan få et indblik i den fremkomne viden.
I rekontekstualiseringen er det vigtigt at være loyal overfor informanternes beskrivelser, en
måde at opfylde dette på er at benytte informanternes egne vendinger. 2 Ovenstående ligger
til grund for den deskriptive analyse.
I den fortolkende analyse er fortolkning og forståelse for informanternes livsverden i fokus.
Informanternes beskrivelser vil være i centrum, men vi vil her ligeledes inddrage to forklaringsrammer
i forhold til motivation og troen på egne evner, der vil kunne understøtte vores
fortolkninger af, hvorfor deltagerne har ageret, som de har.
Det er her vigtigt, at være bevidst om, at fortolkningerne bygger på vores fortolkninger af
informanternes beskrivelser, og vil derfor til dels bære præg af vores forforståelse for emnet,
selvom denne for så vidt mulig er henvist til parentes, da det er informanternes beskrivelser,
der er i centrum for fortolkningen.
Resultaternes validitet
Interviewundersøgelsernes validitet vurderes udfra intern og ekstern validitet: Hvor den interne
validitet fokuserer på selve projektet og resultaternes gyldighed, mens den eksterne
validitet omhandler overførbarheden af projektets resultater
Intern validitet
Den interne validitet handler om, hvorvidt projektets resultater er sande og i hvilke sammenhænge,
de er gyldige. For at bedømme den interne validitet anskues relevansen af den
anvendte metode, informanterne samt datamaterialet.
De kvalitative interview er valgt som metode til at indsamle viden omkring deltagernes
oplevelser og erfaringer med projektet, hvilket er dens force. Det er derfor en velegnet metode,
når sådanne oplevelser ønskes beskrevet så fyldestgørende som muligt.
Fordelen ved fokusgruppeinterview er blandt andet at informanterne i dialogen opmunter
hinanden til at tale og virker interesserede i hinandens beretninger som muligvis kan medføre
at emnerne bliver uddybet mere end hvis der kun havde været én informant til stede.
Men fokusgruppeinterview kan også have den konsekvens, at informanterne ikke tør sige,
hvad de har på hjertet, hvilket medfører at datamaterialet ikke er fyldestgørende og dermed
begrænses udbyttet heraf, hvilket har betydning for evalueringen af projektet.
Med afsæt heri forsøgte vi at skabe hyggelige rammer for interviewet samt virke oprigtig
interesserede i informanternes beretninger. Endvidere gjorde vi meget ud af, at fysioterapeuter/
motionsvenner/instruktører ikke deltog i interviewet således, at informanterne havde frit
rum til at tale om såvel positive som negative erfaringer i forhold til projektets forskellige
aspekter. Endvidere var vi opmærksomme på, at alle fik ordet.
Som ved fokusgruppeinterview gælder der de samme regler for telefoninterviewene, det
handler om at få informanten til at være tryg for derigennem at få så fyldestgørende svar som
muligt. I telefoninterviewene var det en samtale mellem informanten og intervieweren, og
intervieweren er i denne situation mere aktiv i samtalen, da der ikke er det samme samspil
deltagerne imellem som i fokusgruppeinterviewene. Telefoninterviewene havde den effekt,
at informanterne var meget positive over den interesse intervieweren viste overfor dem og
deres situation, og de var derfor meget villige til at svare på spørgsmålene.
Det var vores oplevelse med begge interviewtyper, at informanterne forsøgte at give så
fyldestgørende svar som muligt og alle blev hørt.
At gennemføre kvalitative interview kræver mange ressourcer, hvilket er årsagen til, at vi har
valgt at invitere et repræsentativt udsnit af projektets deltagere. De er udvalgt efter geografisk
placering, køn og træningsform. Dermed må vi formode, at have fået alle grupper i tale. I
de fire fokusgruppeinterview samt i de syv telefoninterview var der overvægt at kvindelige
deltagere, men det svarer ligeledes til, at kvinderne generelt er overrepræsenterede i projektet,
derfor anses dette ikke som en svaghed. Endvidere er fordelingen i forhold til træningsform
ligeledes svæv, generelt flere holddeltagere end motionsmodtagere, men det svarer igen til, at
flere af projektets deltagere træner på hold frem for med en motionsven. Antallet af deltagere
i interviewene varierende ligeledes, færrest i Vejle og Horsens, som til dels skyldes organiseringen
af projektet i de respektive kommuner, hvilket gjorde det svære at samle deltagerne.
Endvidere var der et par sygemeldinger, hvilket er forventeligt hos denne målgruppe. De
lidt skæve fordelinger i forhold til udvælgelses kriterierne anses dog ikke at have påvirket
resultaterne af projektet. Men jo flere informanter der deltager, jo mere præcise bliver de
konklusioner der drages. Inddragelsen af telefoninterviewene anses endvidere som en styrke
for evalueringen, da denne målgruppes erfaringer og oplevelser ellers ville være udeladt. Det
anses endvidere, at deltagerne i såvel fokusgruppeinterviewene samt telefoninterviewene var
lige fordelt i forhold til fysisk funktionsevne og styrke.
Ekstern validitet
Den eksterne validitet omhandler projektets overførbarhed. Kan de genererede resultater og
konklusioner gøres gældende ud over den kontekst, de her er genereret i?
Vi vurderer at de fundne resultater fra interviewundersøgelserne i et vist omfang er af generel
karakter og kan overføres til andre lignede situationer. Deltagernes generelle oplevelser med
projektet har været gode, og de fleste af deltagerne har fået en bedre fysisk, større livskvalitet
og større social omgangskreds, hvilket for mange ældre borgere vil være at foretrække. Det