EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
12 Perspektivering
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 80 af 128
Stol på idræt 2005-2008
12 Perspektivering
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 81 af 128
Mændene har ikke samme interesse i det sociale samvær som kvinderne og deres motivation
til træning afhænger i højere grad af fysiske præstationer og forbedringer. Derfor viste de kvalitative
interview også tydeligt, at størstedelen af mændene foretrak træningsperioden med
fysioterapeuten, hvor fokus netop var effekt af træning og individuel udførelse. Det er et faktum,
at flere mænd efterspørger hårdere fysisk træning for at opretholde gejsten end kvinderne
gør. For at imødekomme disse kønsforskelle, vil det være væsentligt at tilbyde mændene
særlige typer af hold træning, med fokus på styrketræning og konkurrenceprægede aktiviteter,
måske forbeholdt mænd. Mandlige instruktører vil evt. også kunne gøre en forskel.
12.6 Økonomiske betragtninger
Det er så godt som umuligt at gøre gevinsterne ved projekt ”Stol på idræt” op i kroner og øre.
Men ser man alene på udgifterne forbundet med den intensive træningsperiode på 16 uger,
så har hver deltager maximalt modtaget 40 gange træning med en fysioterapeut af 45-60
minutter. I gennemsnit har deltagerne gennemført ca. 30 træninger, og med en udgift på 400
kr./time til fysioterapeuten, bliver det en samlet udgift på 9-12.000 kr. per deltager for det 16
ugers intensive træningsforløb.
Til sammenligning koster behandling af en fraktur i hoften eller låret i gennemsnit 51.164 kr.
og en hofte- eller knæoperation koster 70.447 kr. Der regnes i gennemsnit med 10 henholdsvis
6 dages indlæggelse 20 . Derudover kommer en række følgeudgifter fx til øget hjemmepleje
(praktisk hjælp og personlig pleje) og evt. plejehjemsanbringelse. Disse følgeudgifter
kan være betydelige specielt hos ældre efter hoftefraktur.
Den gennemsnitlige udgift for en ”almindelig” plads på et plejecenter er ca. 400-450.000 kr.
per år, betydelig mere, hvis der er tale om en skærmet demensenhed. Hertil kommer den månedlige
boligstøtte, som i nyere byggeri godt kan løbe op i 4-5.000 kr. Udgifterne til hjemmepleje
er meget varierede, alt efter hvilke ydelser og tidspunkter på døgnet og ugen, der er tale
om. Gennemsnitligt for hele døgnet ligger prisen på 350-400 kr. i timen 21 . Visitationsafdelingen
i Fredericia Kommune oplyser, at de har en døgntakst på 1479 kr. på kommunens ældre
plejehjem (de nyere plejecentre har en særlig timepris) Rundt regnet svarer træningsudgifterne
på 9-12.000 kr. til 6-8 dages ophold på et plejecenter, eller til 25-30 timers hjemmepleje.
Som resultaterne i denne rapport viser, betyder den intensive træningsperiode at deltagerne
opnår et signifikant højere funktionsniveau, som oven i købet kan vedligeholdes i op til 1½
år gennem deltagelse i frivillige motion kombineret med selvtræning. Meget tyder således
på, at ”Stol på idræt” konceptet kan nedsætte og/eller udskyde behovet for hjemmepleje og
plejehjemsanbringelse hos ældre mennesker med funktionsbegrænsninger. Om det også kan
reducere antallet af hospitalsindlæggelser vides ikke, men det kan ikke udelukkes. Set i dette
perspektiv må man antage, at det er sundt for vores samfundsøkonomi, at prioritere en forebyggende
indsats i form af et intensivt og superviseret træningsforløb.
20 Tal fra Sundhedsstyrelsen; Planlægning og Behandling; ”Stationære takster 2009”, www.sst.dk
21 Tal oplyst af KL
12.7 Flere gode anbefalinger
Der er generelt på landsplan fortsat et stort behov for at udvikle og etablere motionstilbud
for målgruppen. Dels fordi målgruppen, ligesom friske ældre, ikke er homogen, men har
forskellige behov og ønsker, dels fordi der ikke alle steder findes tilbud, der dækker hele
paletten af senioridræt. Senioridræt spænder lige fra de friske seniorer, nypensionisterne, der
fysisk stadig er på fuld højde med den øvrige voksne befolkning, men som nu har tid til og
ønsker om at motionere i dagtimerne, til beboere på pleje- og aktivitetscentre.
For gruppen af friske seniorer er der ofte mange idrætstilbud, - især for idrætsvante ældre,
som kan fortsætte med deres idrætsgrene. For de ikke idrætsvante kræves det ofte, at tilbuddene
enten er af tværidrætslig karakter, foregår på begynderniveau eller blot er let at gå til
som fx cykling, stavgang eller bowling. Gruppen af seniorer vokser dag for dag, og alene af
den grund, kan der næsten ikke blive for mange motionstilbud.
For gruppen af knap så friske seniorer, er det vigtigt at kunne blive i nærmiljøet, og fastholde
det netværk man har – fx i idrætsforeningen. Det er med andre ord vigtigt, at samfundet ser
den frivillige foreningsverden som en vigtig ressource, når det gælder om at fastholde seniorer
(som alle andre aldersgrupper) i fysisk aktivitet. Optimalt kan foreningen følge med i
hele seniorlivets udvikling, således at der tilbydes motion i hallen for de friske og stolemotion
i mange mindre lokaler: hallens cafeteria, forsamlingshuset, beboerhuse, fælleshuse, lokaler
i boligblokke, aktivitetscentre mv. og private motionsvenner. Så kan deltageren flytte
sig fra det ene tilbud til det næste i takt med aftagende fysiske ressourcer og ændrede behov
(transport spiller som nævnt en væsentlig rolle her). Når vi kobler sundhedspersonalet på
med genoptræningsforløb og sluse-modellen, som koncept ”Stol på idræt” bygger på, så har
vi sluttet ringen. Modellen er simpel og kan vist hurtigt overbevise de fleste om sin berettigelse.
Når den alligevel er svær at få udbredt, så hænger det bla. sammen med nogle forhold,
som er beskrevet herunder.
• Øget kommunal (med-)finansiering af transport til træning for de fysisk svagest ældre.
• Justering af den kommunale tilskudslov, så det kan betale sig for foreninger, at påtage sig
opgaverne med træning af fysisk svage ældre. Som minimum skal de ikke straffes økonomisk,
ved at blive trukket i tilskud til foreningens børn og unge under 25 år. Optimalt set
burde der afsættes ekstra puljemidler, så ældre over fx 65 år udløser et medlemstilskud,
på samme måde som børn og unge under 25 år gør i dag.
• Anvend 30s-STS testen i alle mulige sammenhænge; egen læge, hjemmehjælp, forebyggende
hjemmebesøg, fysio- og ergoterapeuter mfl. Det er en utrolig simpel test, der
tydeligt indikerer om borgeren har behov for en træningsindsats.
• Indfør mere motion og træningsteori i uddannelsen af sundhedspersonale generelt (SOSU,
fysioterapeut, ergoterapeut, forebygger, læge, hjemmehjælp mv.) Det er vigtigt at sundhedspersonalet
også prøver motionen på egen krop for at øge fokus på området, samt øge
forståelsen af betydningen af fysisk aktivitet få (samt betydningen af fysisk inaktivitet!).
• Afsæt midler i det offentlige til halv- eller helårlige motionskurser som inspiration eller
opfølgning for sundhedspersonale, der varetager træning med og pleje af ældre borgere.