EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
6 Personlige oplevelser af træningen
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 52 af 128
Stol på idræt 2005-2008
6 Personlige oplevelser af træningen
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 53 af 128
flotte resultat med forbløffelse. Hun forstår deres overraskelse, idet hun heller ikke selv var klar
over, at intensiv og målrettet træning kan gøre så markant en forskel fysisk og psykisk.
Hun har en meget vigtig pointe, som hun gerne vil udbrede; Projektets idé og opbygning med
at starte træningen i eget hjem på så ambitiøst niveau er enestående – og nøglen til succesen
for hende var fysioterapeuternes vedholdenhed, som gav hende følelsen af, at blive troet på,
at blive satset på, at blive taget alvorligt af nogle venlige og kompetente fysioterapeuter. ”De
troede på mig og træningens værdi, og det gav mig positive forventninger til træningen”.
Den første måned var den psykologiske del det absolut bærende element, og efter den første
måned begyndte de fysiske forbedringer at vise sig.
Til sammenligning fortæller hun, at hun gennem de sidste 20 år har gået til privat fysioterapi
– en eller to behandlinger i ugen – men uden nævneværdig resultat. Hun fortæller, at en
behandling typisk varer 20 minutter, men anstrengelserne for hende med at komme af sted
– dvs. gøre klar, få krykstokkene med, køre bil til klinikken, gøre sig klar der, få behandling
som bestod af øvelser og massage – for så at gentage hele proceduren igen for at komme
hjem – nærmest gjorde hende mere træt, og behandlingerne tappede mere energi, end de
fyldte på.
Hun finder det tankevækkende at have været i en situation gennem mange år, hvor smerter
og motorisk besvær har været en del af dagligdagen – og hvor hun har brugt så mange timer
og penge på forskellige behandlinger uden afgørende resultater – for herefter, i en alder af
80 år, at konstatere, at intensiv hjemme-træning har ændret hendes fysiske habitus væsentlig.
Hun konstaterer ligeledes, at denne indsats må betragtes som en samfundsmæssig god investering.
Uden træningen ville hun formodentlig have konsulteret egen læge oftere, hvilket
sandsynligvis ville have udløst røntgen undersøgelser m.v. på sygehuset.
Bemærkninger fra forebyggeren
Resultatet af træningen er blevet meget flot og meget synligt, ikke kun fysisk men også psykisk.
Jeg anser projektdeltageren som værende meget psykisk stærk – udholdenhed og mod
er meget kendetegnet for hende - både før og efter projektet, men hendes humør og lethed
virker iøjnefaldende bedre nu. Hun er målrettet, og derfor er det ikke overraskende, at hun
har selvdisciplinen til at selvtræne. Hvis ikke der var gjort en massiv træningsmæssig indsats
nu, ville dagligdagen været blevet mere og mere besværlig, og afhængigheden af mere og
mere hjælp ville sandsynligvis have været rykket betydelig tættere på.
”Jeg er ikke til nogen nytte mere, og vi gamle burde bare skydes”.
Hendes hverdag var uden udadvendte aktiviteter, og hun opfattede dagene grå og ens. Det
havde ikke været muligt at motivere hende til at bryde isolationen.
Mobilitetsniveau i dag
Går med rollator – oplever at balancen er blevet lidt bedre, og hun føler sig alment fysisk
stærkere, hvilket har givet mere mod og tilfredsstillelse i hverdagen. Bevæger sig også lidt
ud – dvs. omkring huset og på vejen uden ledsagelse, og her prøver hun stadig grænser af.
Hvad har træningen betydet mere generelt, og hvordan vurderes projektets idé?
Hele projektforløbet har medført en bedre hverdag for hende. I starten oplevede hun hjemmetræningen
som hård og næsten uoverkommelig, men gradvist forbedrede hun sin kunnen.
Hun havde slet ikke forestillet sig, at hun fx kunne lave øvelser liggende på gulv. Hun konstaterer
også, at hun aldrig ville være kommet i gang med at træne, hvis ikke hun sådan blev
”holdt til ilden” af fysioterapeuterne.
Vendepunktet for hende var helt tydeligt, da hun startede med stolemotion på hold. Hun er
meget begejstret både for instruktørerne og holddeltagerne, og hun glæder sig til hver eneste
gang. Det er ganske enkelt blevet ugens højdepunkt for hende. Hun fortæller, at stemningen
på holdet er fantastisk, og det har givet hende livsglæde igen. Som hun siger; ” Jeg er blevet
mere frisk og aktiv og har fået lyst til meget mere.”
Bemærkninger fra forebyggeren
Resultatet er meget synligt – især på det psykologiske plan. Hun har fået et helt andet syn på
sig selv, og siger med et smil på læben; ”Selvom jeg er gammel, bliver jeg og alle øvrige på
holdet kun mødt med glæde og respekt fra de frivillige instruktører”.
Hun virker glad og positiv, og det ser ud til, at hverdagen ikke længere opleves tung og
besværlig. Alt i alt har det givet hende et fysisk og psykisk løft, og også i dette tilfælde har
projektindsatsen skubbet hende længere væk fra ydelser fra systemet - formodentlig et godt
stykke tid ud i fremtiden.
6.2 Case 2: 87 årig dame
Mobilitetsniveau inden deltagelse i projektet
Gik med rollator – havde meget dårlig balance og følte sig ikke fysisk stærk. Bevægede sig
kun ud med ledsagelse. Hun klarede sig selv med lidt privat hjælp. Hendes holdning var, at
hun ikke ville være til besvær for nogen, og hun mente ikke, at hun som menneske havde
nogen særlig værdi, ja egentlig følte hun sig kun til besvær.
Hun har hele tiden kæmpet for at være uafhængig af systemets ydelser til trods for ringe
fysisk funktionsevne og endnu ringere evne og lyst til at tage sig af hverdagens udfordringer.