EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
11 Konklusion
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 74 af 128
Stol på idræt 2005-2008
11 Konklusion
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 75 af 128
Et yderligere mål efter 52 uger var, at mindst 50 % af deltagerne skulle have gennemført hele
træningsperioden.
Der er opsamlet data på 123 personer ved start og 82 deltagere efter 52 uger. Af de 82
personer angiver kun 9, at de ikke motionerer længere. 63 personer følger stadig træningsprogrammet
enten via selvtræning og/eller holdtræning og træning med motionsven. Det er
således over halvdelen af deltagerne, der har gennemført hele træningsperioden.
Ydermere viser selvrapporteringerne, at deltagerne øger såvel deres tidsforbrug på motion
som det antal gange de motionerer per uge fra uge 32 til uge 52. Det tyder på, at projektdeltagelsen
har sat gang i en positiv spiral; deltagerne er blevet bevidstgjort om deres eget potentiale
og mulighed for at yde en aktiv indsats, for at vedligeholde deres fysiske funktionsevne.
Dette bekræftes af de kvalitative interview, der beskriver hvorledes deltagernes motivation
for fysisk aktivitet i starten primært bestod af ønsket om fysiske forbedringer. Efter at have
deltaget i projektet er de udover de fysiske fremgange, blevet tilført en styrket tro på egne
evner samt positive sociale og mentale oplevelser forbundet med motionsaktivitet, der gør,
at deres adfærdsændring er langt mere holdbar.
11.3 Samarbejde gør projektet stærkt
Samarbejdet mellem de frivillige, de ansatte i kommunerne og DAI har været yderst givende.
Det har givet øget indsigt i og forståelse for hinandens arbejdsområder, med deraf
følgende fokus på mulige fællesopgaver. I dette samarbejde har DAI´s mangeårige erfaring
med senioridræt, projektarbejde, etablering af motionstilbud, uddannelse af frivillige mv.,
netop været den sammenhængskraft, der billedlig talt kunne bygge bro mellem de to verdener,
hvis kulturer er vidt forskellige. Når først samarbejdet er kommet godt i gang og der er
blevet grundlagt nye vaner og skabt en fælles forståelse for hinanden styrker og svagheder,
så kan det fortsætte uden DAI´s tilstedeværelse.
Imidlertid har samarbejdet også bekræftet, at kommunikation kan være vanskelig i større
systemer, især når organisationen er stor og decentraliseret som fx i Vejle. Det altafgørende
for succes er en bred opbakning fra alle niveauer (fra politikere, over ledere, til de udførende
i arbejdsgruppen og de trænende terapeuter), således at der er skabt en fælles forståelse for
prioritering af opgaver, samt en fælles forventning om udbyttet heraf. Denne opbakning kan
være meget svær at opnå i decentrale systemer, hvor det stiller umådeligt store krav til kommunikation
og information.
Intern sparring og tæt samarbejde er afgørende for succes
Vigtigheden af tæt samarbejde og sparring med kollegaer samt opbakning fra ledere og
fokus på/prioritering af træningen er vigtig for konceptets succesrate. Det viser det store
frafald på 56 % i Vejle Kommune, mod 18-31 % i de øvrige kommuner tydeligt. En frafaldprocent
på 30 er forventelig og stemmer overens med andre studier af tilsvarende målgruppe.
Vejle Kommune har som den eneste af de fire projektkommuner ikke haft en samlet enhed
omkring terapeuterne i projektet og projektet har ikke haft samme prioritering og ejerskab/
opbakning fra diverse ledere og nøglepersoner ude på centrene. Især ses forskellen tydeligt
i frafaldet efter de første 16 uger, hvor koblingen til det frivillige regi ikke har fungeret så
effektivt som i de øvrige kommuner. Der er ganske enkelt for stor risiko for, at træningen
og testningen drukner i andre vigtige opgaver, hvis ikke der er en vis støtte og opbakning
samt enighed om prioriteringen af træningen blandt vigtige personer omkring de trænende
terapeuter.
11.4 Succeskriterier er opfyldt
Projektet har opfyldt de opstillede succeskriterier og målsætninger. Der er udviklet og afprøvet
et træningskoncept, der virker hensigtsmæssigt på målgruppen af fysisk svage ældre, som scorer
mellem 1-8 i 30s-STS. Samtidig viser projektet, at det både betaler sig og er en win-to-win
model, at samarbejde på tværs af det kommunale system og den frivillige idrætsverden.
Projekt ”Stolemotion og Motionsvenner” dokumenterede, at det var muligt, ved deltagelse
på motionshold med frivillige instruktører, at vedligeholde funktionsevnen over 24 uger hos
ældre med funktionsproblemer. Konklusionen var dog også, at det ville være optimalt, hvis
man kunne løfte de ældres funktionsniveau gennem en indledende mere intensiv træningsperiode
forestået af specialister i træning, og derefter vedligeholde niveauet ved motion i
ældreidræts regi. Dette er lykkedes i projekt ”Stol på idræt”.
Det har vist sig, at fordelene er større end omkostningerne ved at samarbejde og at de frivillige
også i denne sammenhæng har deres berettigelse og kan tilføre et væsentligt aspekt
til samarbejdet. Netop koblingen mellem genoptræning i kommunen og vedligeholdende
træning i frivilligt regi, samt muligheden for at henvise borgere direkte til frivillige motionstilbud,
fremhæves i alle fire projektkommuner som en stor gevinst ved projektsamarbejdet.
Og det er da også denne del af samarbejdet, som uden tvivl føres videre fremadrettet, fordi
det simpelthen er til glæde og gavn for såvel borgeren, det ansatte personale som for de frivillige
ildsjæle.