EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
5 Kvlitative interview
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 46 af 128
Stol på idræt 2005-2008
5 Kvlitative interview
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 47 af 128
deltagerne blev opfordret og motiveret til at deltage af deres familier, fysioterapeuten eller
andre i deres netværk. Omgivelsernes påvirkninger må derfor anses som væsentlige i forhold
til deltagelse i projektet.
Når tiltag ønskes forankret hos denne målgruppe, må det derfor anses som vigtigt, at udbrede
viden og informationsmateriale til målgruppen såvel som til dennes netværk.
Endvidere er det væsentligt, at være opmærksom på mennesker, der har et begrænset
netværk. Disse mennesker oplever muligvis ikke på samme måde, som mennesker med et
stort netværk, at få støtte og opbakning fra familie og venner, hvilket kan være årsag til, at
mennesker med et begrænset netværk oftere fravælger deltagelse i projekter som dette.
I forhold til at opnå projektets overordnede mål; at få fysisk inaktive ældre til at være
fysisk aktive, anses fysioterapeuternes deltagelse som essentielle herfor. De første 16 uger
af projektforløbet, hvor fysioterapeuten forestår træningen, vurderes som væsentlige i
forhold til, at deltagere oplever og forstår nødvendigheden af fysisk aktivitet. Projektdeltagerne
oplevede gennem de første 16 uger med fysioterapeuten, hvordan træningen
kunne forbedre deres fysik og psyke, hvilket motiverede dem til at vedligeholde træningen.
Derudover opleves fysioterapeuterne som kompetente og deres profession medfører, at deltagerne
følte sig i trygge hænder, hvilket var væsentligt for, at de turde give sig i kast med
øvelser de ellers ikke troede, de kunne gennemføre.
Det efterfølgende forløb med holdtræning eller motionsven har ligeledes vist sig som
væsentligt i forhold til at fastholde træningen, dels på grund af forpligtigelsen ved at være
tilmeldt et hold/have en aftale med motionsvennen bevirker, at deltagerne kommer af sted
til aktiviteten. Endvidere var der stor enighed om, at fysioterapeuten/instruktøren/motionsvennen
virkede som en slags ”kontrollant”, der sikrede at øvelserne blev gennemført, og
motiverede deltageren til at fastholde træningen. Mange af deltagerne oplevede, at det var
svært at fastholde motivationen, hvis ikke der var andre mennesker, der bakkede dem op
eller kontrollerede dem. Derfor var selvtræningen også hos mange af deltagerne blevet negligeret
efter forløbet med fysioterapeuten.
Projektet har givet deltagerne mange positive oplevelser med træningen primært i form af
forbedringer i den fysiske funktionsevne, bedre psykisk velvære og flere sociale relationer,
hvilket har fremmet lysten til at fortsætte træningen. Men det har ligeledes styrket deltagernes
tro på, at de har de nødvendige ressourcer, der skal til for at få et fornuftigt udbytte af træningen.
Deltagerne er desuden, gennem de positive oplevelser de har fået, blevet motiveret til at
opretholde den aktive livsstil, og projektet må derfor siges, at have haft den ønskede effekt.
Motivation
Motivation er et væsentligt begreb i forhold til at (for-)blive fysisk aktiv. Motivation er
ifølge motivationsteoretikeren Marin E. Ford betinget af: personlige målsætninger, formodninger
om egne ressourcer samt individets følelser, alle tre faktorer skal være til stede førend
motivationen opstår (19). Personlige målsætninger er væsentlige for at den enkelte person
har lyst til at investere de nødvendige ressourcer i et givent foretagende. Målet kunne i dette
tilfælde være at opnå en bedre fysisk funktionsevne. For at opnå målet skal personen have
formodninger om at egne ressourcer er tilstrækkelige til, at handlingen kan lykkes, endvidere
skal personen følelsesmæssigt være indstillet på at ville opnå målet.
Målsætningen for projektets deltagere er tydeligvis at opnå forbedringer i deres fysiske funktionsevne.
Motivationen var i starten af projektet tvivlsom hos de deltagere, der ikke troede
de havde de nødvendige ressourcer, der skulle til for at gennemføre træningen. Men efter de
første 16 uger med fysioterapeuten, havde de alle oplevet forbedringer i deres funktionsevne,
hvilket styrkede formodningerne om egne ressourcer samt følelsen af, at fysisk aktivitet er
vejen frem, hvis den fysiske funktionsevne skal forbedres, hvilket letter udførelsen af de
daglige gøremål.
Udover at forbedre den fysiske funktionsevne er de personlige målsætninger med fysisk
aktivitet siden hen også blevet af social og mental karakter. Flere af deltagerne har fået større
livskvalitet som følge af træningen og tillige fået en større social omgangskreds, hvilket ligeledes
virker motiverende for fastholdelse i træningen på hold/med motionsven.
Adfærd er ofte styret af flere mål på samme tid, hvilket påvirker motivationen positivt. Hvor
deltagernes motivation for fysisk aktivitet i begyndelsen udelukkende var styret af ønsket
om at forbedre den fysiske funktionsevne, så er den nu yderligere styrket i kraft af, at sociale
og mentale målsætninger ligeledes fremmer lysten til fysisk aktivitet.
Hos enkelte af mændene er det udelukkende forbedringer i den fysiske funktionsevne, der
ligger til grund for deres motivation, og derfor mister de til dels motivationen til at træne, når
de ikke oplever, at holdtræningen giver det udbytte de stræber efter. Målsætningen opfyldes
ikke og de mister lysten til at fortsætte. Derfor er det vigtigt at forsøge at tilpasse træningstilbudene
til målgrupperne og deres behov, som her har vist sig, langt fra er ens hos projektets
deltagere. Mændene efterlyser hårdere fysisk træning end kvinderne, mens kvinderne til
gengæld sætter stor pris på det sociale element i træningssituationen. Forskellige træningshold
kunne derfor være at foretrække eller blot muligheden for at differentiere træningen
bedre, således at alles behov bliver tilgodeset.
Troen på egne evner samt motivationen til at være fysisk aktiv er ikke faktorer der alene
er gældende for, at et menneske ændrer adfærd. Organisatoriske og kropslige barrierer kan
være af betydning for, at målsætningen ikke kan opfyldes.
Organisatoriske og kropslige barrierer
Transporten til og fra holdtræningen blev nævnt som en barriere for deltagelse på holdtræningen.
Det var primært i telefoninterviewene, at deltagerne gav udtryk for de manglende
transportmuligheder som en barriere for deltagelse på holdtræningen, og dermed årsag til
fravalget heraf. Men hos enkelte af motionsmodtagerne var transporten ligeledes en afgørende
faktor, når valget stod mellem en motionsven og holdtræning.