EVALUERINGSRAPPORT - Dansk Arbejder Idrætsforbund

Stol på idræt 2005-2008
4 Evaluering af projektets kvantitative resultater
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 38 af 128
Stol på idræt 2005-2008
5 Kvlitative interview
Ældremobiliseringen og Dansk Arbejder Idrætsforbund Side 39 af 128
skyldes, at deltagerne i disse kommuner havde et lidt højere funktionsniveau end deltagerne
i de to andre kommuner.
Det kan have haft betydning, at den superviserede træning blev foretaget af fysioterapeuter,
fordi de generelt tager sig af genoptræning af ældre borgere og derfor må antages at have
kendskab til forholdsregler i forhold til forskellige helbredsproblemer. Dette understøttes af
studier, som viser, at støtte fra sundhedsprofessionelle har betydning for en øgning af fysisk
aktivitet specielt hos svage ældre (47).
Talrige undersøgelser har dokumenteret, at tro på egne evner i forhold til en given aktivitet
har afgørende betydning for adfærdsændringer og livsstil. For mange ældre er aldring forbundet
med en følelse af at miste kontrol (29), og dette kombineret med fysiske gener har
vist sig at have betydning for præstationer i funktionstest (42). Vurdering af egne evner i
forhold til fysisk aktivitet er således formentlig den faktor, der har størst betydning for en
øgning af fysisk aktivitet (29,42,47). Den støtte og opmuntring fysioterapeuterne har givet
i træningsforløbet, kombineret med at fysioterapeuten har fulgt den ældre borger til motionsholdet,
henholdsvis introduceret den ældre borger til motionsvennen, kan have haft stor
betydning for projektets resultater.
4.12 Konklusion
I forhold til projektstart viste de selvrapporterede data, at projektdeltagerne følte sig mere
friske til at gøre det. De havde lyst til, de havde bedre balance, var mindre bekymrede for at
falde og mange havde oplevet færre fald i projektperioden. Samtidig var forbruget af hjemmehjælp
uforandret på trods af, at de fleste ved projektstart havde problemer med daglige
aktiviteter, og over halvdelen havde brug for hjælp til at klare en eller flere aktiviteter.
De 16 ugers superviserede hjemmetræning med hovedvægt på træning af muskelstyrke og
balance resulterede i markante forbedringer hos de projektdeltagere, der kunne rejse sig
uden brug af hænderne til hjælp. Disse projektdeltagere var, som gruppe betragtet, stort set
i stand til at fastholde en forbedret funktion i 36 uger efter endt superviseret træning (og i
62 uger hos en lille subgruppe). Årsagen til dette er formentlig, at deltagerne havde ændret
adfærd og var blevet mere fysisk aktive. Denne antagelse støttes af, at resultaterne numerisk
var til fordel for dem, som fortsatte i et organiseret motionstilbud.
Der kan være mange årsager til den manglende effekt af den superviserede træning hos de
svageste projektdeltagere, dem, der ikke kunne rejse sig uden brug af armene. Blandt de
vigtigere er formentlig sygdomsmæssige forhold. Resultaterne peger således på, at træningstilbuddet
i ”Stol på Idræt” ikke er det rigtige til denne gruppe.
5 Kvalitative interview
Spørgeskemaundersøgelsen og de fysiske test har primært genereret viden omkring deltagernes
fysiske funktionsevne herunder den effekt fysisk aktivitet har haft på funktionsevnen
i projektperioden.
For at afdække aspekter af projektet, som de fysiske test og spørgeskemainterviewene ikke
har kunnet indfange, her tænkes især på sociale og mentale aspekter, er brugen af kvalitative
interview essentiel, da vi her kan generere viden omkring gruppens/individets oplevelser og
erfaringer med projektet.
Der er anvendt to typer af kvalitative interview (for metoder se bilag 7): Fokusgruppeinterview
er gennemført med de projektdeltagere, der har haft en fysioterapeut tilknyttet i 16
uger, hvorefter de enten fortsætter med holdtræning eller med en motionsven. Derudover
blev der gennemført telefoninterview med de deltagere, der havde fravalgt tilbuddene om
holdtræning og motionsven efter de 16 ugers træning med fysioterapeuten, og som i stedet
for har valgt udelukkende at træne selv.
Formålet med at anvende fokusgruppeinterview var at få beskrevet: Deltagernes overvejelser
i forhold til deltagelsen i projektet, deres generelle oplevelser ved at deltage i projekt
”Stol på Idræt” samt de erfaringer de har gjort sig under forløbet; både i forhold til træningen
med fysioterapeuten, holdtræningen/motionsven samt selvtræningen.
Formålet med telefoninterviewene var at få beskrevet, hvordan deltagerne havde oplevet
forløbet med fysioterapeuten og hvilke årsager der lå til grund for deres fravalg af holdtræning/motionsven.
Disse oplevelser og erfaringer er alle væsentlige at få beskrevet i forhold
til evalueringen af projektet.
For at opfylde ovenstående formål, er der foretaget 4 fokusgruppeinterview i de 4 Kommuner,
der har deltaget i projektet. 17 Interviewene bestod enten af holddeltagere eller en blanding
af holddeltagere og motionsmodtagere. Hvert interview bestod af 3-7 informanter både
mænd og kvinder, kvinderne var dog overrepræsenteret, hvilket også afspejler projektets generelle
fordeling i forhold til deltagernes køn. Der var forskelle på alder og funktionsniveau
hos de deltagende informanter, hvilket var gældende i alle de fire interview.
Endvidere er der blevet gennemført 7 telefoninterview, ligeledes med deltagere fra alle 4
kommuner ligeledes fordelt på begge køn.
Til fokusgruppeinterviewene og telefoninterviewene blev der udarbejdet en interviewguide
således, at de temaer, der blev diskuteret i de 4 fokusgruppeinterview og 7 telefoninterview,
var identiske. Interviewene blev optaget på en diktafon og blev efterfølgende transskriberet.
17
De 4 Kommuner der deltog i projektet var: Fredericia, Vejle, Horsens og Esbjerg