Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen

undersøgelse. Jeg valgte et interviewdesign, indsamlede empiri og valgte derefter de teoretiske
temaer på baggrund af min kategorisering af empirien. Således lod jeg empirien tale og undgik at
tilpasse den til teorien. Jeg kan dog ikke sige mig helt fri for min forforståelse samt for, at jeg
ubevidst har ladet mig påvirke af denne under udarbejdelsen af specialet. For at synliggøre mit
arbejde og dermed højne validiteten af undersøgelsen har jeg vedlagt alle interviews og kodninger.
Jeg opsøgte deltagerne til undersøgelsen via mail, hvilket jeg opfatter som en forholdsvis
uforpligtende kommunikationsform; man godt kan undlade at svare på en mailforespørgsel fra en
fremmed, hvis man ikke synes, at den er af relevans. Således består deltagergruppen af
respondenter, som har overskud og lyst til både at svare mig og til at deltage i undersøgelsen. Jeg
opfatter derfor respondenterne som forholdsvis ressourcestærke personer, som havde et ønske om at
fortælle deres historier. Herudover vidner det faktum, at de takkede "ja" til at deltage i
undersøgelsen om, at de er forholdsvis sociale personer, som ikke stod tilbage for at mødes med
mig.
Den samlede deltagergruppe bestod af ialt ni respondenter, hvilket er rigeligt, når undersøgelsen
danner grundlag for et speciale. Der er ikke en stor aldersmæssig spredning iblandt respondenterne.
Den yngste var 27 år gammel 18 . Af hensyn til opgavens omfang og det faktum, at jeg udarbejder
projektet alene, valgte jeg ikke at søge efter flere, yngre respondenter, selvom dette kunne have
givet en bredere ramme for undersøgelsen.
Det er min opfattelse, at deltagergruppen indeholder en alsidighed, som kan give et bredt billede af
emnet, idet oplevelsen af psykosociale konsekvenser og bevæggrunde for deltagelse i en
netværksgruppe i høj grad er subjektiv og ikke nødvendigvis aldersbetinget. Derfor mener jeg, at
respondenterne var velegnede til at danne grundlag for en besvarelse af min problemformulering.
Jeg valgte en kvalitativ undersøgelsesform. Skulle man sige noget mere generelt om gruppen og
benytte resultaterne på en mere kvantitav vis, havde det været nødvendigt med en større
deltagergruppe. Til min undersøgelse mener jeg dog, at det kvalitative interviewdesign var en
velegnet metode, idet jeg ønskede at opnå en forståelse af dele af mine respondenters livssituation
og deres oplevelser heraf. Det er min opfattelse, at man på bedste vis opnår dette ved en gengivelse
af respondenternes egene perspektiver.
18 Se oversigt over respondenterne i Figur 1.
115