Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen
Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen
Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Respondenterne beskriver, at følelsen af ensomhed er svær at definere, men ingen af dem udtrykker,<br />
at de oplever en positiv form for ensomhed. Tværtimod er oplevelsen af ensomhed en negativ,<br />
intern ensomhed, som opstår, når de oplever en afstand til andre, når de befinder sig i sociale<br />
sammenhænge omgivet af mange mennesker (de Jong-Gierveld & Raadschelders, 1982). Young<br />
(1978) beskriver, at den mest almindelige form for ensomhed er forbigående og opstår lejlighedsvis<br />
i personers liv som korte oplevelser af at føle sig ensom. Det er denne almindelige form for<br />
ensomhed, som mine resultater beskriver.<br />
Når man sammenholder respondenternes beretninger om oplevelsen af ensomhed med Peplau &<br />
Perlmans (1982) otte teoretiske kategorier for ensomhed, er der sammenhænge mellem nogle af de<br />
teoretiske tilgange og beskrivelserne fra mine interviews; indenfor den sociologiske tilgang<br />
beskrives, at man konstant monitorerer miljøet således, at man <strong>kan</strong> passe ind i dette på bedst mulig<br />
vis. Når man har en hørenedsættelse, vil man ikke være i stand til at indgå i dialogen i sociale<br />
sammenhænge på samme vilkår som de øvrige deltagere. Hermed bliver man mindet om sine<br />
utilstrækkeligheder, hvilket fører til forbigående følelse af ensomhed. Man bliver opmærksom på,<br />
hvad andre tænker om en og på, at man ikke <strong>kan</strong> følge med i samtalen.<br />
Under The Interactionist view taler Weiss (1974) om ordinær ensomhed <strong>her</strong>under social ensomhed,<br />
hvilket er en følelse, som opstår som konsekvens af en manglende følelse af fællesskab. I teoriens<br />
reneste forstand omhandler dette manglende meningsfyldte venskaber og tilknytning til et netværk.<br />
Men det er min vurdering, at man godt <strong>kan</strong> strække denne kategori til også at omfatte en manglende<br />
følelse af fællesskab med sit netværk. Som foreksempel når man sidder til en fest omgivet af<br />
venner, hvor man ikke <strong>kan</strong> deltage i samtalen, fordi man ikke <strong>kan</strong> høre, hvad der bliver sagt.<br />
Hermed kommer man, ifølge respondenterne i min undersøgelse, til at føle sig udenfor fællesskabet<br />
også selvom dette fællesskab består af nære venner og familie.<br />
Ligeledes opstår ensomhed ifølge The Cognitive Approach, når individet oplever en forskel mellem<br />
den ønskede grad af social kontakt og den opnåede grad af social kontakt. Befinder man sig i et<br />
selskab og ønsker at tale med de mennesker, man er iblandt, men ikke <strong>kan</strong> dette, <strong>kan</strong> det resultere i<br />
en følelse af ensomhed.<br />
Cacioppo & Patrick (2008) beskriver ensomhed som social smerte, hvilket afspejler beskrivelsen fra<br />
respondenterne i min undersøgelse. For eksempel fortæller Louise, at man føler sig udenfor et<br />
77