Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen

Da jeg på Audiologopædistudiet deltog i faget Pædagogisk Audiologi, vaktes min interesse for de
psykologiske aspekter af nedsat hørelse. Jeg mener, at dette er en vigtig del af det audiologopædiske
arbejde med klienter, som har nedsat hørelse, idet den sociale og følelsesmæssige funktion kan
blive negativt påvirket af at leve med en hørenedsættelse (Nachtegaal et al., 2009). Som
audiologopæd bør man beskæftige sig med alle aspekter af et kommunikationshandicap herunder
også de psykologiske. Man bør dermed se på hele individet ud fra et hollistisk menneskesyn. Dette
indebærer, at man er opmærksom på, at vedkommende muligvis kæmper med faktorer, som er
forbundet med hørevanskelighederne, men som ikke drejer sig konkret om selve hørenedsættelsen.
Som tilbud til personer med en hørenedsættelse findes Høreforeningens netværksgrupper, som blev
iværksat i marts 2007 under navnet "Projekt Netværk". Man benytter dog ikke dette navn længere.
Siden er der blevet dannet omkring 100 netværksgrupper på landsplan. Tidligere var
netværksgrupperne et tilbud til alle Høreforeningens medlemmer, men i dag omfatter tilbuddet ikke
længere pensionister. En netværksgruppe består af tre til ni personer.
Min interesse for netværksgrupperne er opstået under mit arbejde som frivillig netværkskoordinator
i Høreforeningen.
Fra Høreforeningens side lægges der stor vægt på sammensætningen af grupperne, og derfor kan
sammensætningen godt være en længerevarende proces. Al korrespondance vedrørende grupperne
foregår elektronisk, via mail. For at have det bedste grundlag at danne grupperne udfra opfordres de
mulige gruppemedlemmer til at beskrive sig selv og deres hørenedsættelse. Disse beskrivelser
sendes i anonymiseret form til de øvrige mulige gruppemedlemmer. Tanken bag metoden er, at hvis
deltagerne i gruppen kan identificere sig med hinanden og hinandens situation, er der øget
sandsynlighed for, at deltagerne får udbytte af deltagelse samt, at gruppen kommer til at fungere
længe. Efter det første netværksgruppemøde, opfordres gruppedeltagerne til at sende mails tilbage
til netværkskoordinatoren, hvor de fortæller, om de stadig ønsker at indgå som en del af gruppen.
Herefter fungerer grupperne på egen hånd.
På baggrund af det grundige arbejde med sammensætning er Høreforeningens netværksgrupper et
unikt koncept, og hidtil har der kun været foretaget to undersøgelser om emnet; en undersøgelse
gemmenført i 2008 2 af Høreforeningen selv og en undersøgelse foretaget i 2009 af Rådgivende
2 Det var ikke muligt at uddrage nogle statistiske analyser på data i undersøgelsen fra 2008 grundet
indsamlingsmetoden. Deltagerne svarede på spørgeskema via mail og svarene blev optalt manuelt.
7