Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - HÃ¸reforeningen

More documents

Recommendations

Info

Hortulanus et al. (2006) redegør for, at der kun er en svag sammenhæng mellem størrelsen på netværk og den subjektive opfattelse af netværket. Derfor er data omkring rækkevidde, komposition og struktur ikke gode indikatorer for, om netværket virkelig er tilstrækkeligt for en person og opfylder dennes behov (Hortulanus et al., 2006). De strukturelle karakteristika for et netværk, som tilgangene opstiller, kan herudover ikke til fulde benyttes som udtryk for, hvorvidt netværket er tilfredsstillende for en person eller ej. Personer, som er del af et tæt og homogent netværk kan for eksempel stadig føle sig isolerede og ensomme, idet homogeniteten kan gøre det vanskeligt at fungere udenfor dette tætte netværk. Samtidig er det værd at huske på, at den støtte, som et netværk kan tilbyde, ikke nødvendigvis lever op til en persons forventninger og imødekommer dennes behov. For at opnå den fulde indsigt i, hvorvidt en person er socialt isoleret, er det altså nødvendigt at supplere de eksisterende, teoretiske netværkstilgange med andre tilgange, hvori der tages højde for subjektive faktorer. Hertil kan man, som nævnt i begyndelsen af dette afsnit, benytte tilgangene fra teorien omkring ensomhed som supplement (Hortulanus et al., 2006). 4.6 Livskvalitet Da vi som mennesker er vidt forskellige, lægger vi også vægt på forskellige faktorer som værende vigtige for os. Netop derfor findes der mange forskellige, brede og individuelle definitioner af begrebet livskvalitet. Til at illustrere dette begreb på en overskuelig facon benytter jeg en artikel skrevet af Felce & Perry (1995), hvori de på baggrund af flere definitioner af livskvalitet har udviklet en oversigtsmodel for livskvalitet. De følgende fem hovedpunkter repræsenterer en række aspekter, som er afgørende for livskvaliteten: Fysisk trivsel: Helbred, fitness, personlig sikkerhed og mobilitet. Materiel trivsel: Indkomst, kvalitet af bolig (og område), personlige ejendele, mad, transport,  naboskab, sikkerhed, stabilitet og arbejdsstabilitet. Social trivsel: Personlige forhold, socialt liv og samfundsdeltagelse. Udvikling og aktivitet: Uddannelse, job, hjemlige forpligtelser og fritid. Emotionel trivsel: Humør, tilfredshed, selvværd, status/respekt og religion. 48
Felce & Perry (1995) definerer begrebet livskvalitet som generel velbefindende ud fra ovenstående hovedpunkter, der omfatter objektive deskriptorer og subjektiv evaluering af fysisk, materalistisk, social og følelsesmæssig velbefindende. Hertil lægges omfanget af personlig udvikling og meningsfulde aktiviteter samt et personligt værdisæt. I denne fremstilling, vil jeg fokusere på den subjektive oplevelse af livskvalitet, idet mit datamateriale beror på kvalitative interviews, som netop indeholder respondenternes subjektive evalueringer. Ud fra mit datamateriale har jeg ikke forudsætninger for at vurdere de objektive livsbetingelser og personlige værdier. På baggrund af hovedpunkterne definerer Felce & Perry (1995) livskvalitet I følgende model: (Figur 2, Felce & Perry,1995) 49
Page 1 and 2: D E T H U M A N I S T I S K E F A K
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1. Indledning..
Page 5 and 6: 5.5 Netværksgruppe/gruppeterapi/se
Page 7 and 8: Da jeg på Audiologopædistudiet de
Page 9 and 10: Netop fordi Høreforeningens Netvæ
Page 11 and 12: kulturelle og sociale kontekst. Som
Page 13 and 14: hermeneutiske cirkel for øje og v
Page 15 and 16: Til undersøgelsen udvilkede jeg mi
Page 17 and 18: 3.3 Rekruttering af respondenter Je
Page 19 and 20: I de konkrete interviewsituationer
Page 21 and 22: Isolation Føler du dig nogensinde
Page 23 and 24: isolation livskvalitet netværksgru
Page 25 and 26: [K119]: Ked af de sociale og arbejd
Page 27 and 28: loneliness", "therapy groups" osv.
Page 29 and 30: 4.1.1 Undersøgelsen af Grimby & Ri
Page 31 and 32: udvikle svær til meget svær grad
Page 33 and 34: følelse af at være en del af det
Page 35 and 36: Alle medvirkende i undersøgelsen g
Page 37 and 38: Citatet af Keller slår hovedet på
Page 39 and 40: De fleste forskere, som beskæftige
Page 41 and 42: Jeg vil indlede med at præsentere
Page 43 and 44: Weiss (1974) beskæftiger sig prim
Page 45 and 46: Nogle mennesker har behov for få,
Page 47: derimod med specifikke karakteristi
Page 51 and 52: for begrebet "coping" giver et retv
Page 53 and 54: vurderingen er tilgængelig, vil de
Page 55 and 56: Er strategier, hvor personen med ne
Page 57 and 58: 4.8.1 Traditionelle terapi- og selv
Page 59 and 60: Forståelsesmæssige faktorer: Føl
Page 61 and 62: (Montano & Spitzer, 2009, p. 286) G
Page 63 and 64: interpersonelle forhold. Selv når
Page 65 and 66: Louise: Det er bare midlertidigt. S
Page 67 and 68: Maren fremhæver det samme som Tove
Page 69 and 70: Under mine interviews kom der forsk
Page 71 and 72: Maj: Ja. Jeg er altid den, der ikke
Page 73 and 74: misser det første indledende ord,
Page 75 and 76: Maj fortæller om at spise frokost
Page 77 and 78: Respondenterne beskriver, at følel
Page 79 and 80: Det er generelt for respondenterne
Page 81 and 82: (Peter: 347-352) Louise fortæller,
Page 83 and 84: Julie: (PAUSE) Ja, men måske ikke
Page 85 and 86: Som jeg gennemgik tidligere findes
Page 87 and 88: Maren: Uha… livskvalitet er jo…
Page 89 and 90: Julie: (PAUSE) Den er der måske no
Page 91 and 92: Hendes måde at håndtere dette på
Page 93 and 94: I dette eksempel nævner hun, at hu
Page 95 and 96: Louise beskriver, at hun følte sig
Page 97 and 98: Gitte: (...) jeg tror, at det var m
Page 99 and 100:
Tove: Det er da en form for tryghed
Page 101 and 102:
I: (...) Taler I også nogle gange
Page 103 and 104:
holdt på hørelsen, således at m
Page 105 and 106:
Tove: Både og… det er et hørene
Page 107 and 108:
I: (...) Hvordan tror du, at du vil
Page 109 and 110:
Peter: Det tror jeg altså også. D
Page 111 and 112:
ensomhed og isolation. Som Louise n
Page 113 and 114:
En anden faktor, som kan spille ind
Page 115 and 116:
undersøgelse. Jeg valgte et interv
Page 117 and 118:
som de lige har mødt. Dette kunne
Page 119 and 120:
Resultaterne af min undersøgelse i
Page 121 and 122:
9. Litteratur Andersson, G., & Will
Page 123 and 124:
Halvorsen, K. (2005): Ensomhet og s
Page 125 and 126:
Rådgivende Sociologer (2009): Udby
show all

Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - HÃ¸reforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?