Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen

I: Hvordan har du det med det
Louise: Det synes jeg da er ærgerligt. Det er klart det sociale, som jeg synes det er mest
ærgerligt ikke at være … altid at være en del af.
(Louise: 93-103)
Tove forklarer, at man ikke kan være med på samme måde som normalthørende til fester og i det
sociale samvær på arbejdspladsen.
I: Så du oplever ikke, at du bliver begrænset sådan rent socialt af din hørenedsættelse
Tove: Nej, men jeg kan ikke… jo på den måde, at til fester og også socialt på arbejdet, så kan
jeg jo ikke være med på samme måde. Og der… nu har jeg lige været til reception i dag… så
stiller man sig hen i et hjørne, hvor der ikke er så meget… så snakker man med dem lige i
nærheden. (PAUSE)… så på en eller anden måde påvirker det jo….
(Tove: 110-114)
Julie forklarer ligeledes, at hørenedsættelsen begrænser, når man er i selskab med mange
mennesker.
I: Oplever du nogensinde, at din hørenedsættelse begrænser dig socialt (...)
Julie: Ja… til fester … eller i det hele taget, hvor der er mange mennesker, hvor der er
baggrundsstøj, jo, der begrænser det mig.
(Julie: 65-68)
Peter beskriver forskellen på at være normalthørende i et selskab og at være den, der har
hørenedsættelsen på følgende måde:
Peter: I virkeligheden er det jo det samme, for jeg ved, at under optimale omstændigheder der
kan jeg sagtens følge med på de der punkter. Men jeg kan også blive reduceret til en senil
olding eller et lille barn, hvor jeg ikke kan følge med eller ikke kan svare fornuftigt… og
skulle bruge for mange ressourcer til at lytte til, hvad de siger. En normalthørende ved
nogenlunde på forhånd, hvordan de vil fungere, men vi ved det aldrig. Du kan fungere på alle
mulige niveauer fra temmelig dum til det modsatte (Mie: Ja)… og tit har vi ikke selv kontrol
over det.
(Peter: 405-410)
68