Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen

evises af, understreger forfatterne, at den modstridende følelse af social forbundenhed eksisterer;
nemlig ensomhed (Cacioppo & Patrick, 2008).
Ensomhed er en form for social smerte, der med evolutionen har udviklet sig som stimuli hos
mennesket, ligesom det er tilfældet for fysisk smerte. Cacioppo & Patrick (2008) forklarer, at begge
former for stimuli faktisk udspringer fra den samme del af menneskets hjerne. Følelsen af
ensomhed er ifølge forfatterne genetisk designet til ikke alene at få mennesker til at føle sig dårligt
tilpas, men også til at føle os utrygge. Ensomhed er ikke en stimuli, som skal få os til at handle i
øjeblikket og tjene vores akutte, individuelle egeninteresser, som det ville være tilfældet ved akut
fysisk smerte. Derimod er ensomhed en advarsel, som er udviklet til at få os til at se forbi os selv og
selve momentet, hvori følelsen opstår (Cacioppo & Patrick, 2008).
Det biologiske formål med ensomhed er at få os til at søge tryghed i at blive forbundet eller
genforbundet med andre mennesker. Hermed beskyttes individet fra isolation, og artens overlevelse
sikres, idet sociale forbindelser og den adfærd, som de frembringer (samarbejde, hensyntagen til
andre, forme forhold, osv.), hjælper til overlevelse og reproduktion (Cacioppo & Patrick, 2008).
Hawkley & Cacioppo (2009) understreger, at ensomhed indeholder et arveligt element. Foruden
dette lister forfatterne følgende prædiktorer for udvikling af kronisk ensomhed:
Sociodemografi: Alder, køn, etnicitet, uddannelse, indkomst, osv.
Sociale roller: Ægteskab nedsætter risikoen for ensomhed, når forholdet til ægtefællen er tæt
og fortroligt. Er man arbejdsløs eller pensioneret, er risikoen for ensomhed større.
Herudover har samfundsdeltagelse som for eksempel frivilligt arbejde vist sig at være
beskyttende mod følelsen af ensomhed.
Kvantitet og kvalitet af social kontakt: Små sociale netværk og mangel på interaktion med
venner og familie faciliterer ensomhed. Dog har kvaliteten af sociale forhold vist sig at være
en mere tungtvejende prædiktor for ensomhed end kvantiteten af sociale forhold.
Helbred: Her bruger forfatterne det at have en hørenedsættelse som eksempel. De nævner, at
den udfordring, som nedsat hørelse udgør for kommunikationen, kan facillitere en følelse af
ensomhed.
Disposition: Personlige karakteristika som lavt selvværd, generthed, fjendtlighed osv. kan
medføre ensomhed.
44