Specialet kan downloades her (pdf-fil 1MB). - Høreforeningen

4.3 Ensomhed & Isolation
4.3.1 Introduktion
I livet med en hørenedsættelse er ensomhed og isolation ikke nødvendigvis psykosociale
konsekvenser som står alene, men derimod kan de være en del af en sammenhængende
livssituation. Derfor er det ikke givet, at disse begreber kan tilskrives den fulde indflydelse på,
hvordan en person, som lever med en hørenedsættelse, oplever sin livssituation. Flere forskellige
faktorer kan spille ind, og det er vigtigt at holde sig for øje, at man, når man vil vurdere ensomhed
og isolation, har med mennesker at gøre. Mennesker, som oplever og føler på vidt forskellige
måder. Måske oplever en person ensomhed på den ene måde, imens en anden person har en helt
anden opfattelse af ensomhedens indflydelse på vedkommendes liv.
4.3.2 Hvorfor undersøge ensomhed og isolation
"When you lose your vision, you lose contact with things; when you lose your hearing, you lose
contact with people."
(Helen Keller, 1880-1968)
Selvom det er mange år siden, at Helen Keller levede, er citatet lige så sigende i dag, som det
formegentlig har været dengang. Tab af hørelsen er en faktor, som kan gøre det vanskeligt at
opretholde kontakten med omverdenen, og derfor er der risiko for at udvikle en følelse af
ensomhed. Herudover kan personer, som lever med en hørenedsættelse, risikere at trække sig
tilbage, fordi de oplever, at det kan være vanskeligt at fungere i det såkaldte "normalsamfund" og
dermed blive socialt isolerede (Halvorsen, 2005).
Alt tyder på, at ensomhed og isolation er universelt oplevede følelser og dermed noget, som alle
mennesker stifter bekendtskab med før eller siden i deres liv (Halvorsen, 2005). Når man lever med
en funktionsnedsættelse, som nedsat hørelse, kan følelserne blive forstærkede og i nogle tilfælde
kroniske. Dermed ikke sagt, at ensomhed og isolation skal opfattes som selvfølger af at have nedsat
hørelse, men der er indikationer for, at fænomenerne kan risikere at blive forstærkede, når man ikke
er normalthørende. De tidligere nævnte undersøgelser af Tambs (2004), Hawthorne (2008) og
Nachtegaal et al. (2009) understøtter denne pointe.
36