7. Fredningserstatning <strong>for</strong> offentligt ejede arealerDet er bestemt i § 39, stk. 1, sidste punktum, at der ikke tilkendes erstatning <strong>for</strong> <strong>fredning</strong> afoffentligt ejede arealer, med mindre den fredede ejendom er erhvervet med henblik påmidlertidig besiddelse.Ifølge <strong>for</strong>arbejderne til ændringen af natur<strong>fredning</strong>sloven i 1978, jf. lov nr. 219 af 24. maj 1978,var det <strong>for</strong>udsat, at der som hidtil normalt ikke skulle tillægges offentlige myndigheder erstatningi <strong>for</strong>bindelse med <strong>fredning</strong>er. Ved naturbeskyttelseslovens gennemførelse i 1992 var detefter <strong>for</strong>arbejderne hensigten at opretholde den hidtidige retstilstand med hensyn til udløsning aferstatning ved gennemførelse af <strong>fredning</strong>er.Fredningsmyndighederne har i overensstemmelse hermed normalt ikke tillagt offentligemyndigheder erstatning i <strong>for</strong>bindelse med <strong>fredning</strong>er. Naturklagenævnet (Over<strong>fredning</strong>snævnet)har dog i nogle tilfælde tilkendt Statens Jordlovsudvalg og Jordbrugsdirektoratet erstatning <strong>for</strong>arealer, som nævnet anså <strong>for</strong> alene at være erhvervet med henblik på midlertidig besiddelse.Der er endvidere tilkendt erstatning, når det ved <strong>fredning</strong> pålægges en offentlig myndighed somejer af ejendommen at gennemføre udgiftskrævende <strong>for</strong>anstaltninger samt i et vist omfang, når<strong>fredning</strong>en hindrer en aktuel eller konkret planlagt anvendelse af arealet.Denne administrative praksis har ikke hidtil været lovfæstet, bortset fra bestemmelsen i § 39,stk. 2, hvorefter <strong>fredning</strong>snævnet kan bestemme, om og med hvilket beløb, der skal ydeserstatning i tilfælde, hvor <strong>fredning</strong>sbestemmelserne indeholder et påbud til en offentligmyndighed.Der har i de seneste år været rejst krav om <strong>fredning</strong>serstatning fra flere statslige myndigheder,også <strong>for</strong> arealer, der har været i myndighedens eje over en lang årrække.Taksationskommissionen traf i 2001 afgørelse i sagen om <strong>fredning</strong> af Store Vildmose,Nordjyllands Amt, hvorefter der ikke tilkendtes Direktoratet <strong>for</strong> FødevareErhverv<strong>fredning</strong>serstatning som påstået af direktoratet. Taksationskommissionen henviste i sin afgørelsetil de oven<strong>for</strong> nævnte <strong>for</strong>arbejder i lovgivningen og den hidtidige administrative praksis.Taksationskommissionen fandt, at arealerne ikke kunne antages at have været erhvervet medhenblik på midlertidig besiddelse, da de havde været i offentlig eje siden 1920-erne.Endvidere traf Naturklagenævnet i 2002 afgørelse om <strong>fredning</strong> af Have<strong>for</strong>eningen Dalgas iFrederiksberg Kommune. Nævnet traf i den <strong>for</strong>bindelse afgørelse om, at DSB ikke skulletilkendes <strong>fredning</strong>serstatning, idet DSB, der er en selvstændig offentligt ejet virksomhed, er atsidestille med egentlige offentlige myndigheder.Med bestemmelsen i § 39, skt. 1 lovfæstes den hidtidige administrative praksis <strong>for</strong> ydelse aferstatning <strong>for</strong> <strong>fredning</strong> af offentligt ejede arealer.8. Bortfald af midlertidige retsvirkninger efter § 41, stk. 2Der gælder ikke en sagsbehandlingsfrist <strong>for</strong> Naturklagenævnets behandling af en <strong>fredning</strong>ssagsvarende til den frist, der er fastsat <strong>for</strong> <strong>fredning</strong>snævnenes behandling af <strong>fredning</strong>ssager, jf. § 37a.13
Det er derimod bestemt, at de midlertidige retsvirkninger efter lovens § 41, stk. 2, bortfalder 2 årefter, at sagen er indbragt <strong>for</strong> Naturklagenævnet.Hvis <strong>fredning</strong>snævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre en <strong>fredning</strong>, begrænser<strong>fredning</strong>sområdet geografisk, eller begrænser indholdet af <strong>fredning</strong>sbestemmelserne i <strong>for</strong>hold til<strong>fredning</strong>s<strong>for</strong>slaget, er det bestemt i § 41, stk. 2, at <strong>for</strong>slagets retsvirkning efter § 37, stk. 2opretholdes, indtil Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen.Denne retsvirkning bortfalder nu efter den nye bestemmelse i § 43 a, således at det 2 år efter, at<strong>fredning</strong>ssagen er indbragt <strong>for</strong> Naturklagenævnet, alene er <strong>fredning</strong>snævnets afgørelse, dergælder. Baggrunden <strong>for</strong> denne bestemmelse er et ønske om at begrænse ulemperne <strong>for</strong> deberørte lodsejere m.v. mest muligt, såfremt Naturklagenævnets behandling af en <strong>fredning</strong>ssagvarer over 2 år.Denne frist <strong>for</strong> bortfald af de midlertidige retsvirkninger efter § 41, stk. 2 gælder også <strong>for</strong> de<strong>fredning</strong>ssager, der verserer <strong>for</strong> Naturklagenævnet ved lovens ikrafttræden, jf. ændringsloven §5. Det vil sige, at disse midlertidige retsvirkninger af <strong>fredning</strong>s<strong>for</strong>slag, der verserer <strong>for</strong>Naturklagenævnet, bortfalder den 1. oktober 2006.14