Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

Gennemførelsen af stadig mere komplekse og indgribende fredningssager stiller krav om en nøje vurdering affredningens indhold, de hensyn, der ønskes tilgodeset, ejernes ønsker, samt erstatningens størrelse. Inden enfredningssag afgøres, er det af største betydning, at alle aspekter i sagen tages i betragtning, og herunder, atoffentligheden inddrages, og alle involverede får mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. Dette kanbl.a. ske ved nedsættelse af lodsejerudvalg eller en række bilaterale drøftelser.Denne grundighed i behandlingen af en fredningssag indebærer, at sagsbehandlingen ofte strækkes over tid. Derer taget en række initiativer til at nedbringe sagsbehandlingstiden til et rimeligt niveau. Disse tiltag har efterministeriets vurdering haft den forventede effekt, idet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for fredningssager,der er rejst efter den 1.7.1992 er på 1 år og 8 måneder i fredningsnævnene og 1 år og 4 måneder i Naturklagenævnet.Uanset disse tiltag vil gennemførelsen af en fredningssag fortsat være en omstændelig proces, somderfor også af den grund kun skal sættes i værk, når det er nødvendigt for beskyttelsen, og beskyttelsen ikke kanopnås på anden måde.11.3 Udviklingen i behovet for at gennemføre fredningerFredning var i begyndelsen af 1900-tallet stort set det eneste virkemiddel i naturbeskyttelsesarbejdet i Danmark.Hovedvægten lå i denne periode på beskyttelsen af de store spektakulære naturområder og landskaber i det åbneland, især imod bebyggelse og råstofindvinding. Der blev endvidere gennemført et antal mindre fredninger afenkeltelementer i landskabet, og af andre mindre områder for at redde værdier, som ellers ville gå tabt på grundaf en umiddelbart forestående foranstaltning. Et særligt initiativ med hensyn til beskyttelsen af kirkernes omgivelserblev taget i 1950érne af provst Johan Exner. Provst Exner gennemført igennem disse år ca. 4.500frivillige fredninger af mindre arealer omkring vores kirker.Behovet for at beskytte natur- og kulturværdier ved fredning er ændret i takt med den gradvise indførelse af enlang række andre instrumenter for naturbeskyttelsesarbejdet:Planloven og den deraf følgende fysiske planlægning udgør et grovmasket sikkerhedsnet under naturbeskyttelsen,idet der igennem administrationen af denne lov også varetages natur- og kulturbeskyttelseshensyn.Særligt indførelsen af landzonebåndet reducerede væsentligt behovet for de store landskabsfredninger, der skulleforhindre bebyggelse i det åbne land. Planloven er dog ikke i stand til at tilgodese de naturbeskyttelsesmæssigehensyn i tilstrækkeligt omfang. Der vil derfor fortsat være behov for at gennemføre fredninger til opfyldelse afden overordnede regionplanlægning eller til uddybning af planlægningen, og dér, hvor lokalplanlægningen ikkeslår til. Det sidste er tilfældet, når der er er behov for at regulere eller forhindre en igangværende lovlig anvendelseaf et areal, foreskrive naturpleje, og i øvrigt når det er af afgørende betydning at sikre en varig beskyttelseaf et område. Omvendt skal det understreges, at fredninger kun rent undtagelsesvis bør bruges til at forhindregennemførelsen af tiltag, som er i overensstemmelse med den fysiske planlægning.Endvidere er behovet for fredninger mindsket betydeligt med gennemførelsen af naturbeskyttelsesloven meddens indhold af generel, erstatningsfri beskyttelse af en række naturtyper, fortidsminder og landskabselementer.Men loven har samtidig skabt nye behov for fredninger, særligt hjemlen til at gennemføre naturgenopretning.Gennemførelsen af et naturgenopretningsprojekt vil således i nogle tilfælde forudsætte, at der gennemføres enfredningssag for de omfattede arealer, især når projektet vedrører mange ejere, hvoraf enkelte ikke ønsker atmedvirke frivilligt. Det er endvidere af stor betydning i forbindelse med et naturgenopretningsprojekt dels varigtat sikre den nye naturtilstand og den fornødne pleje heraf, dels at sikre offentligheden adgang hertil f.eks. vedanlæg af en sti omkring en genskabt sø. Også hjemmelen til at lade fredninger have bonusvirkning, d.v.s. at ladefredningen træde i stedet for en række tilladelser efter anden lovgivning (f.eks. vandløbsloven) har væretvæsentlig i den forbindelse.Danmarks skove var allerede sikret opretholdt med skovforordningen i 1805. Uanset dette er der op igennem1900-tallet gennemført en række store skovlandskabsfredninger. Skovloven har igennem en række revisioner istigende omfang fået bestemmelser, der sikrer varetagelsen af naturhensyn i forbindelse med skovdriften, f.eks.sikring af løvskovbryn, egekrat, småbiotoper, fortidsminder, løvstøtte og andre skovlovsaftaler om ekstensivskovdrift. Men heller ikke skovloven kan pålægge en skovejer en bestemt driftsform f.eks. i form af løvtræsbinding,forlænget omdrift eller konvertering af nåleskov til løvskov. Hvis man ikke kan opnå frivillige aftalerherom, kan dette derfor fortsat kun sikres gennem fredning.