Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

Der er imidlertid beskrevet en række situationer, hvor det kan være berettiget at rejse fredningssag,selv om en trussel ikke kan anses for at være aktuel. Eksempelvis situationer, hvor en trusseler overhængende, men ikke aktuel, og hvor det kan være vanskeligt eller umuligt at sikre værdierne,hvis man venter med at gribe ind, til truslen er aktuel. Endvidere kan fredning af en ikke aktuelttruet værdi være relevant, hvis der er tale om helt unikke, nationale værdier, som det er afgørendeat sikre for fremtiden - jo større naturværdi jo mindre betydning tillægges trusselskriteriet. Endeligkan et stort pres på et naturområde med henblik på byspredning retfærdiggøre en fredning, selvom området er sikret via planlægningen og/eller statseje, og derfor ikke er aktuelt truet.Om der foreligger sådanne situationer, som kan begrunde en fredning af ikke aktuelt truede arealer,må bero på en konkret vurdering i den enkelte sag.Gennemgang af de enkelte trusler.Tilgroning: En stor del af Danmarks lysåbne natur er truet af tilgroning. Dette skyldes primært, atdriftsformerne i landbruget har ændret sig. De lysåbne naturtyper, der blev anvendt til græsning oghøslæt, indgik før i tiden med stor værdi i landbrugsdriften. I dag har områderne ikke dennefunktion, og mange er derfor ikke i drift. Samtidig hermed er dyreholdene blevet stærkt reduceretover tid, hvilket har medført en koncentration af dyrene på færre arealer og tilgroning af deresterende til følge.De specielle og varierede levevilkår som græsning og høslæt fremmer, forsvinder når områdernevokser til og efterhånden bliver til krat. Dermed er der også risiko for at særlige landskabstræk ogkulturspor sløres.Denne udvikling fremmes af dræning og tilførsel af næringsstoffer, så naturtyper som tidligereforandredes langsomt ved ændringer i drift eller ved ophør af drift, i dag ændres hurtigere.Fragmentering: De sidste 50-100 år er omfattende dele af halvkulturarealerne, store sammenhængendenaturarealer og mange småbiotoper inddraget til dyrkning, hvilket har skabt et stærktfragmenteret landskab. Mange naturområder er derved arealmæssigt blevet reduceret og isoleret,med deraf følgende forringelse af levestederne for dyr- og planter og deres sprednings- ogformeringsmuligheder.Nedbrydning af kulturlag: Danmark er rig på fortidsminder. Mange er synlige i landskabet, men derer også en stor del, der ligger skjult under jorden eller på bunden af havet. Det kan værestenalderbopladser, køkkenmøddinger, mv. En del af disse skjulte fortidsminder er ikke registret,og de er derfor særligt truet af intensiv landbrugsdrift. En del fortidsminder forsvinder pga.pløjning, især dybdepløjning, andre som følge af dræning.Anlæg i det åbne land og i kulturlandskabet. Anlæg i det åbne land kan bevirke at værdifuldekultur- og landskabstræk, herunder geologiske formationer sløres, eller helt forsvinder, hvisanlæggene ikke placeres med respekt for de eksisterende værdier. Anlæg i det åbne land kanogså i nogle områder være til hinder for, at værdifuld natur kan genoprettes – dette gælder isærfor områder, der ønskes genoprettet som vådområder.Dræning, grøftning og terrænregulering, herunder råstofindvinding: Dræning, grøftning og terrænreguleringer medvirkende årsager til at mange af Danmarks våde naturarealer er forsvundet. Vedgrøftning og dræning er de naturlige vandstandssvingninger blevet reguleret, og det har mindsketdynamikken i naturen.Byafgrænsning: Planloven sikrer, at det åbne land er reguleret i forhold til yderligere bebyggelse.Imidlertid kan der være situationer, hvor der sker uhensigtsmæssig byudvikling, som planlægningenaf forskellige årsager ikke har opfanget. Det har nogen steder betydet, at der bl.a. erblevet bygget i grønne kiler.19