Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

Skov- og Naturstyrelsen har i stedet som opfølgning af handlingsplanen for fredninger på havet søgtnatur- og miljøhensynene varetaget gennem de forskellige ministeriers speciallovgivninger. Arbejdethar omfattet overvejelser om forskellige initiativer sammen med amtskommunerne.Endvidere har Skov- og Naturstyrelsen gennemført en række overvågnings/kortlægningsaktiviteterpå havet med henblik på at vurdere, om der er behov for at gennemføre fredninger eller andre initiativer.3. RESUMÉ OG KONKLUSIONERRapporten indeholder en redegørelse for udviklingen i behovet for at gennemføre fredningssager. Detfremgår heraf, at gennemførelse af fredningssager i begyndelsen af 1900-tallet næsten var det enesteinstrument for naturbeskyttelsesarbejdet, mens det i dag er ét blandt en lang række instrumenter. Påforskellige områder er behovet for gennemførelse af fredninger derfor blevet mindre, men der ersamtidig opstået nye behov, dels som følge af samfundsudviklingen dels som følge af, at der mednaturbeskyttelsesloven er blevet mulighed for at gennemføre fredninger med et indhold af naturgenopretningog for i en fredning af et landområde at medtage lavvandede havområder.I rapporten gennemgås de vigtigste øvrige instrumenter i det samlede naturbeskyttelsesarbejde.Særligt gennemgås de styrkelser af naturbeskyttelsen, der er indeholdt i den nye naturbeskyttelseslov,der træder i kraft den 1. juli 1992.Endvidere indeholder rapporten en redegørelse for de kriterier, der er lagt til grund for prioriteringenaf de fredningssager, der er indeholdt i handlingsplanen, og som bør anlægges vedprioriteringen af fremtidige fredningssager.Udgangspunktet for gennemførelse af fredningssager er den statslige og amtskommunale planlægning,herunder især fredningsplanlægningen. Fredningsinstituttet kan herudover bringes i anvendelsefor at sikre væsentlige fredningsmæssige interesser, som planlægningen på grund af sin forholdsvisoversigtlige karakter ikke har opfanget.Handlingsplanen understreger den forudsætning, at der kun rejses fredningssager i de tilfælde, hvorbehovet for beskyttelse, pleje, naturgenopretning eller fremme af befolkningens friluftsliv ikke kanopfyldes ved anvendelse af de øvrige bestemmelser i miljø- og planlægningslovgivningen.Det anføres i handlingsplanen, at det væsentligste kriterium for den nærmere prioritering afrejsning af fredningssager er, at der foreligger en trussel mod et områdes eller en lokalitets natur- ellerkulturhistoriske værdier. Ved sager om naturgenopretning og ved rekreativt begrundede sager, hvortrusselskriteriet ikke er anvendeligt, vil der i stedet blive lagt vægt på det konkrete behov for at rejsesagen.Der er i rapporten foretaget en gennemgang af de sager, der indgik i handlingsplanerne fra 1989, ogsom bilag til rapporten er det opgjort, hvor mange af disse sager der er afsluttet, hvor mange sager derverserede pr. 1. april 1992, samt hvor mange sager der er løst ved andre midler end fredning, f.eks. vedindgåelse af frivillige aftaler.For såvidt angår fredningsindsatsen på havområdet gennemgås vilkårene for frednings- og naturbeskyttelsesarbejdetpå havet. I modsætning til på land er der ikke på havet foregået nogen egentligplanlægning, der kan danne grundlag for naturbeskyttelsesarbejdet, ligesom videngrundlaget er meresporadisk end på land.Det er udgangspunktet for naturbeskyttelsen på havet, at denne – i overensstemmelse medBrundtlandtankegangen – i videst muligt omfang bør varetages gennem de enkelte fagministeriersadministration af speciallovgivningen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor søgt at påvirke derespektive ministerier til i endnu højere grad at implementere naturbeskyttelseshensyn i deresadministration.Fredninger på havet vil som hovedregel kun blive anvendt, hvor truslerne er aktuelle, og hvor7