Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

Intensivt landbrug/skovbrug: Intensivt landbrug og skovbrug har generelt medført en forarmelse afbiodiversiteten. Ved den intensiverede drift er mange våde arealer og næringsfattige naturtyperinddraget i driften. Der er sket udretning af åer for at sikre bedre afvanding, nedlæggelse aflæhegn, brug af sprøjtemidler og gødning mv., og der er blevet dyrket/plantet monokulturer påstore arealer. Samlet har intensiveringen resulteret i at mange naturlige levesteder for dyr ogplanter er forsvundet og deres spredningsmuligheder er blevet forringede.Luftdeposition: Næringsstoftransport via luften er et stigende problem i forhold til sikring af sårbarenaturtyper, så som næringsfattige heder, moser, herunder højmoser, lobeliesøer og overdrev mv.En øget næringsstofbelastning af disse naturtyper har/vil medføre, at naturtyperne over tid har/vilændre karakter fra næringsfattige til mere næringsrige naturtyper. Sårbare naturtyper der ligge tætpå intensive svinebedrifter er særligt udsatte. Den luftbårne deposition er imidlertid nærmestumulig at styre, hvorfor en fuldstændig reduktion af næringsstofbelastningen via luften ikke kanlade sig gøre.Invasive arter: Tilgroning forværres ofte ved forekomst af invasive ikke-hjemmehørende arter, somspreder sig hurtigt på de lysåbne naturområder og ændrer forholdene. Det er især arter somkæmpe-bjørneklo, rynket rose og bjergfyr, der giver store problemer og er omkostningskrævendeat holde nede.5.2. Kvalitetssikring af fredningsforslag.Indførelsen af en egentlig sagsbehandlingsfrist for fredningsnævnenes behandling af fredningssagerhar understreget behovet for at sikre, at de fredningsforslag, der fremsendes til fredningsnævnene ertilstrækkeligt velforberedte og indeholder alle de elementer, der sikrer fredningsnævnene det bedstmulige beslutningsgrundlag.Den vejledning om kvalitetssikring af fredningsforslag, som Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet isamarbejde med arbejdsgruppen, og som er optaget som bilag E til handlingsplanen, skal medvirke tilat sikre en sådan kvalitet i de fredningsforslag, som indbringes for fredningsnævnene, at forslagene vilkunne behandles og sagen afsluttes inden for den fastsatte frist.Naturbeskyttelsesloven indeholder ikke en udtømmende beskrivelse af, hvad et fredningsforslag skalindeholde, men opstiller kun følgende minimumskrav:- Fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område.- Oplysninger om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af forslaget.- En redegørelse for forslagets baggrund, herunder redegørelse for forholdet til internationalenaturbeskyttelsesområder.- Et budgetoverslag, der redegør for forventede omkostninger ved fredningen.- Myndighedernes udtalelser om budgetoverslaget.- En bestemmelse om formålet med fredningen.- For fredninger i internationale naturbeskyttelsesområder skal det fremgå af formålet, at fredningenskal medvirke til at sikre en gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som området erudpeget for.- Et kortbilag, som viser områdets placering.Der er i de senere år sket en udvikling i retning af fredninger med meget komplekse problemstillinger,der indebærer store indgreb i råderetten og derfor udløser store erstatninger.Der har været en stigende tendens til, at nævnet i sådanne sager beslutter at udsætte sagen påtilvejebringelse af nærmere dokumentation, eller at nævnet vælger at anmode sagsrejser om atindlede drøftelser med lodsejer- eller myndighedsudvalg mv., inden fredningsnævnet tager stilling tilfredningens indhold og virkemidler.Det er hensigten med denne vejledning i videst muligt omfang at undgå, at der opstår situationer, hvorder er behov for at udskyde behandlingen af en sag på grund af manglende eller utilstrækkeligforberedelse af alle elementer af sagen.20