Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

Uanset dette blev fredningssagen afvist af begge instanser. Begrundelsen herfor var, at der ikkefindes behov for at anvende fredningsinstituttet til gennemførelse af en sti, fordi kommunen harindgået aftale med lodsejerne herom, og at råstofindvindingen i området ikke udgør nogen konkrettrussel mod de omfattede arealer, samt at specielt de kystnære dele af klinten er tilstrækkeligtbeskyttet af den generelle lovgivning, særligt den restriktivt administrerede strandbeskyttelseslinie.Fredningsnævn og Naturklagenævnet har altså i denne sag vurderet, at en trussel imod endogmeget store naturværdier skal have en tilstrækkelig konkret karakter, for at den kan begrundegennemførelsen af en fredning. Det er endvidere statueret, at der ikke skal gennemføres enfredning til sikring af offentlighedens adgang i tilfælde, hvor beskyttelsen eller den rekreativeudnyttelse kan opnås ved frivillige aftaler.Endelig kan nævnes fredningen af Holmegårds Mose, for så vidt angår beskyttelsen af dekulturhistoriske interesser.Også i denne sag er alle parter enige om, at mosen bl.a. rummer store, nationale kulturhistoriskebeskyttelsesværdier, som skal sikres. En gennemgang af disse interesser har vist, at der er enrække aktuelle og potentielle trusler imod disse værdier. Men i den fredningssag, der verserer p.t.,udestår der en analyse af arealerne med henblik på at skelne mellem, hvad der er aktuelt truet,hvad der er potentielt truet, og hvad der slet ikke kan anses for at være truet. Spørgsmålet erblandt andet, hvilke dele af den aktuelle arealdrift, der er til skade for fundlagene, eller om der erudsigt til, at arealdriften intensiveres/ændres sådan, at den kan komme til at udgøre en trussel.Fredningsnævnets foreløbige beslutning i denne sag indebærer, at de kulturhistoriske værdierbeskyttes gennem fredningen, uanset om truslerne imod dem er aktuelle eller potentielle.Som nævnt oven for gælder trusselskriteriet ikke fredningssager til gennemførelse af naturgenopretning.Tilsvarende vil trusselskriteriet være mindre relevant i sager, der har til formål atskabe sammenhæng mellem flere naturarealer. I sådanne sager kan det være relevant atmedtage arealer, som ikke i sig selv rummer store naturværdier, og som ikke er truede, men somforbinder flere vigtige naturarealer og dermed skaber en sammenhæng mellem disse og givermulighed for en spredning af værdifuld vegetation. Et eksempel på en sådan fredning er fredningeni 1988 af Kyndby Bakker i Jægerspris Kommune.Der er en glidende overgang imellem de situationer, hvor en trussel anses for at være aktuel oghvor den alene anses for potentiel, eller hvor den slet ikke eksisterer. Det er derfor vanskeligt atdefinere mere konkret, hvornår trusselskriteriet er opfyldt. Hertil kommer, at der stilles varierendekrav til truslens aktualitet, afhængig af, hvor højt prioriterede naturværdier, der står på spil.Det er dog allerede med de gældende kriterier efter 1992-planen slået fast, at et område, derrummer store beskyttelsesværdige naturværdier m.v., men som er beskyttet via den generellelovgivning - § 3, beskyttelseslinier, fredskov m.v. - som hovedregel ikke kan anses for at væretruet og derfor som udgangspunkt ikke skal fredes, medmindre den aktuelle trussel ikke kanimødegås af den generelle beskyttelse.For så vidt angår 1992 - listen over de typer af sager, hvor trusselskriteriet ikke gælder, skalopmærksomheden henledes på, at der for Natura 2000 områderne nu er indført nye instrumenter inaturbeskyttelsesloven og skovloven til at sikre disse internationale naturværdier. Der vil derforikke fremover være det samme behov for at gennemføre fredninger for disse arealer.Endvidere bør det overvejes til listen at føje sager, hvor en fredning indgår som et nødvendigt led ien samlet plan for beskyttelse af et større sammenhængende område eller som forbindelsesliniemellem flere naturområder. Ved at gennemføre en fredning af nogle arealer i sammenhæng med,at andre arealer sikres via landbrugsstøtteordninger (MVJ-aftaler), skovlovsaftaler eller andreinstrumenter, kan der opnås en betydeligt højere naturmæssig gevinst - en synergieffekt - end deenkelte tiltag kan sikre hver for sig. I sådanne sager kan trusselskriteriet derfor træde i baggrunden.17