Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

offentligheden adgang, ligesom behovet for drift og pleje kan sikres gennem udarbejdelse af en plejeplan for området.Der vil typisk ikke være behov for at sikre hele det udpegede naturområde ved fredning, men der vil væretale om at arbejde med en mosaik af virkemidler, således at der opnås en synergieffekt herved.11.6 KonklusionPå baggrund af ovenstående gennemgang af fredningsinstituttet, 1992-handlingsplanen og den hidtidigefredningsindsats kan følgende konkluderes:• Fredningsinstituttet med dets særlige procedurer, fredningernes mulighed for at fastsætte individuelle, oftemeget indgribende og varige bestemmelser om et bestemt geografisk områdes fremtidige anvendelse, vilfortsat være centralt i naturbeskyttelsesarbejdet, idet de øvrige instrumenter på en række områder ikke kantilgodese beskyttelsesbehovet i tilstrækkeligt omfang.• 1992-handlingsplanens forsøg på at målrette fredningsindsatsen er lykkedes, og de opstillede kriterier forprioriteringen af fredningsindsatsen har stort set virket tilfredsstillende. Der bør derfor fortsat være en fællesfredningshandlingsplan, og en revision af 1992-planen bør snarest iværksættes.• Handlingsplanen bør følges op af en løbende planlægning af den fremtidige fredningsindsats, baseret påhandlingsplanens kriterier og emner.• Kriteriet ”potentielle indgreb” bør i forbindelse med revisionen defineres snævrere, således at det undgås, atder rejses fredningssager for områder, som ikke er reelt truede, med mindre der gør sig helt særlige forholdgældende.• Der bør arbejdes yderligere med afvejningen af fredningsinstrumentet i forhold til de øvrige virkemidler pånaturbeskyttelsesområdet, og det bør i den forbindelse vurderes, hvordan de forskellige virkemidler spilleroptimalt sammen, så der opnås størst mulig synergieffekt af indsatsen på naturbeskyttelsesområdet.• Fredningsarbejdet siden 1992 har stort set ligget inden for den emnekreds, som blev opstillet i 1992-planen,og disse emner vil fortsat være centrale i det fremtidige fredningsarbejde. Det vil være hensigtsmæssigt ogsåfremover at operere med opstilling af sådanne emneområder for den fremtidige fredningsindsats, måske i enmere detaljeret form.• Der må forventes at blive behov for en større fredningsindsats end tidligere forventet inden for deinternationale beskyttelsesområder, særligt med henblik på at sikre en gunstig bevaringsstatus i EF-Habitatområderne.• Opstilling af prioriterede lokaliteter, der dækker flere år, på tilsvarende måde som i 1992-planen børopgives. En sådan opstilling bliver på grund af samfundsudviklingen for hurtigt uaktuel. Der bør i stedet skeen rullende planlægning af fredningsindsatsen, baseret på til stadighed opdaterede kriterier for prioriteringenog på opstillede emneområder.• Uanset at der ikke generelt bør opereres med udpegning af geografiske lokaliteter, vil dette være relevantsom led i ønsket om at sikre større sammenhængende naturområder. Fredning vil være et centralt instrumenttil sikring af sådanne områder, typisk i samspil med en række andre virkemidler. Den synergieffekt, der opnåsved et samarbejde mellem flere myndigheder og virkemidler, bør veje tungt i prioriteringen af fredningsindsatsen.• Følgende emnekatalog kan opstilles for den fremtidige fredningsindsats:1. Fredninger med naturgenopretningsindhold.2. Sikring af flere naturskovsarealer og andre bevaringsværdige skovtyper.3. Fredninger, der skal forhindre yderligere nedbrydning af de kulturhistoriske levn i jorden, herunderkøkkenmøddinger.4. Sikring af kulturhistoriske sammenhænge i landskabet.5. Sikring af internationale beskyttelsesområder, særligt sikring af en gunstig bevaringsstatus i EF-Habitatområderne eller andre særligt værdifulde naturlokaliteter.6. Etablering/sikring af større sammenhængende naturområder.7. Sikring af friluftslivet.8. Særlige geologiske interesseområder og andre særlige landskabstræk af national betydning.