Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

• Skov- og Naturstyrelsen kan efter aftale med ejeren tinglyse bevaringsdeklarationer, hvorvedenkelte træer eller trægrupper bevares.• Skov- og Naturstyrelsen kan indgå aftaler med ejere om at overtage driften af naturmæssigt særligtværdifulde bevoksninger i skove eller dele heraf. Styrelsen arbejder på at etablere en plejeordning,som vil være mere acceptabel for skovejerne end statslig overtagelse af skovdriften.• Skov- og Naturstyrelsen kan yde tilskud til fremme af løvskov, herunder til etablering af skovbrynaf løvtræer og buske samt bevaring af gamle træer.Af betydning for bevarelsen af naturbeskyttelsesværdierne er også, at der ifølge loven ikke må dyrkesjuletræer og pyntegrønt i kort omdrift på mere end 10 % af fredskovpligtige arealer.Såvel de generelle biotopbeskyttelser som mulighederne for at indgå frivillige skovlovsaftaler samtfor at yde løvtræstilskud har mindsket behovet for at frede skovarealer betydeligt. Adskillige af defredninger, der var omtalt i handlingsplanen for 1989, er da også løst gennem frivillige aftaler, ligesomdet forventes, at en del af sagerne på den prioriterede handlingsplan løses helt eller delvis på dennemåde.Der er imidlertid ikke med skovloven mulighed for at pålægge en skovejer en særlig driftsform,f.eks. i form af løvtræsbinding eller forlænget omdrift. Kan der ikke opnås frivillig aftale herom, kandette derfor fortsat kun sikres gennem fredning.5.5. Miljøministerens strategi for naturskove og andre bevaringsværdigeskovtyperPå baggrund af bl.a. Europarådets anbefalinger fra 1988 om bevaring af så mange tilbageværende,gamle naturskove som muligt har ministeren lagt op til en strategi for bevaring af danskenaturskovsarealer og andre bevaringsværdige skovtyper. Formålet hermed er at bevare de danskeskoves natur- og kulturhistoriske indhold til gavn for forskning, undervisning og friluftsliv.Det skal specielt sikres:• at levedygtige bestande af vilde dyr og planter opretholdes i skov.• at der findes referenceområder, hvor skovøkosystmer kan udvikles frit.• at forskellige gamle driftsformer opretholdes.• at nogle områder får en vis minimumsstørrelse af hensyn til friluftsliv og turisme.• at den genetiske variation bevares.Af det skovbevoksede areal i Danmark på i alt ca. 400.000 ha skønnes under ca. 35.000 ha at værenaturskov, dvs. skov, som har naturlig oprindelse og altså ikke er plantet eller sået.Naturskovsarealerne drives overvejende som højskov med hugst og salg af produkter, mens enmindre del drives på andre måder, f.eks. som egekrat, græsnings- eller stævningsskov. Kun ca. 500 haer helt uberørt af drift og har derfor karakter af urørt naturskov.I alt ca. 5.300 ha af det samlede skovareal er fredet. For størstedelens vedkommende indeholderfredningerne alene bestemmelser om løvtræsbinding. Kun ca. 217 ha skov er fredet således, at de skalligge urørt.Tidshorisonten for den af miljøministeren bebudede strategi er sat til 50 år, og en særlig stor oghurtig indsats skal ske i statsskovene.Der er udarbejdet en handlingsplan for statsskovene, hvorefter der er udpeget 14 kerneområder meden særlig koncentration af gammel naturskov og anden bevaringsværdig skov. Inden for disse områdervil der blive gjort en særlig hurtig indsats for at øge kvaliteten af skovene og øge arealet med særlignaturvenlig driftsformer.I resten af statsskovene udpeges tilsvarende større, sammenhængende arealer med naturskov ogandre bevaringsværdig skovtyper, men her sker indsatsen i forbindelse med driftsplanlægningen, idet12