Handlingsplan for fredning - Danmarks Naturfredningsforening

Man skal være opmærksom på, at en dårlig forberedelse af en sag kan indebære en risiko for, atfredningsnævnet afviser sagen.Det er et bærende princip, at fredninger bliver til i en dialog med offentligheden. Men dette må ikkehave den konsekvens, at fredningsforslag får karakter af debatoplæg, som ikke giver tilstrækkeligeoplysninger om den foreslåede frednings virkemidler og konsekvenser. Dette vil som nævnt føre til enforlængelse af sagsbehandlingstiden og kan bevirke, at de berørte lodsejere bliver usikre på fredningenskonsekvenser, og derfor tager afstand fra fredningen.Retningslinierne er tænkt som en vejledning og gode råd til de myndigheder og organisationer, der erberettiget til at rejse fredningssager.6. TEMAER FOR DEN FREMTIDIGE FREDNINGSINDSATSBehovet for fredninger ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen og ændringer ilovgivningen. Dette kan bl.a. ses i den historiske udvikling for fredninger. I 1920’erne var der, somnævnt i afsnit 3.5., f.eks. særligt fokus på særegne geologiske dannelser og smukke udsigter, mensfokus blev flyttet i de følgende årtier til den bredere naturbeskyttelse. I perioden 1940-70 steg antalletaf gennemførte fredninger eksplosivt. Fredninger blev i denne periode primært brugt til at standse deneksplosive bebyggelsesudvikling. Behovet for sådanne fredninger blev dog væsentligt mindsket vedvedtagelsen af by- og landzoneloven i 1969. Antallet af fredninger er generelt mindsket siden, menbehovet for fredninger er der stadig. Der opstår tilstadighed nye beskyttelsesbehov, hvor den øvrigelovgivning ikke slår til, og som derfor kun kan sikres med fredning.I 1992-handlingsplanen var der peget på en række særlige emner, hvor der var et specielt behov for atsikre værdierne gennem fredning, bl.a. naturgenopretning, sikring af naturskove, gunstig bevaringsstatusi habitatområder og sikring af kulturlag. Flere af disse emner er ikke på samme måde aktuelle idag, idet udviklingen og lovgivningen har ændret behovet.Som eksempel kan bl.a. nævnes betydningen af ændringerne i naturbeskyttelses-, skov- og landbrugsloveni 2003. Ændringerne i naturbeskyttelsesloven har bl.a. medført, at loven nu indeholder redskaber,så det er muligt at sikre gunstig bevaringsstatus inden for Natura 2000 områderne. Medændringerne i skovloven og naturbeskyttelsesloven, er det nu muligt i endnu videre udtrækning endhidtil at sikre naturskovarealerne. Der er således ikke længere behov for en opprioriteret indsats fordisse skove. I den nye lov om drift af landbrug er der indsat bestemmelser om plejepligt aflandbrugsarealer hvert 5. år, hvilket vil betyde, at bl.a. brakarealer ikke længere blot vil gro til, menderimod kan få en værdi som biologiske spredningskorridorer.Omvendt har udviklingen i landbruget og det øgede pres på byudvikling medført, at behovet for atbeskytte det åbne land mod byggerier i større uforstyrrede områder, er stigende, hvorfor eksempelvisbehovet for rejsning af fredningssager til sikring af større landskaber forventes at blive større dekommende år.Følgende emnekatalog kan opstilles for den fremtidige fredningsindsats:• Sammenhængende naturområder• Biologisk mangfoldighed• Landskabsfredninger• Sikring af nedbrydelige kulturspor i jorden• Offentlighedens adgang• Nationalparker• Natura 2000• Naturgenopretning, naturpleje/fri successionDe første tre emner: sammenhængende naturområder, biologisk mangfoldighed og landskabsfredninger,finder arbejdsgruppen bør have den højeste prioritet i forhold til den fremtidige fredningsindsats.21