Denmark%20Yearbook%20-%201972%20

434
Nationalregnskabstallene bygger på en række statistiske
oplysninger, som man forsøger at samle til et helhedsbillede
dels af tilgangen af varer og tjenester, tilvejebragt gennem
erhvervenes produktion eller via importen, dels af anvendelsen
ai disse varer og tjenester til eksport, konsum og investering.
Da de foreliggende statistiske oplysninger ikke er fuldt
ud tilstrækkelige, er det nødvendigt for at opnå dette helhedsbillede
at lade skøn indgå i beregningerne.
I de følgende tabeller 368-375 offentliggøres de vigtigste
nationalregnskabstal for årene 1961-1970 samt enkelte hovedtal
for tidligere perioder. Med hensyn til yderligere specifikationer
a! tallene for perioden 1947-1959 kan henvises
til publikationen Nationalregnskabsstatistik 1947-1960, Statistiske
Undersøgelser, Nr.7, Det statistiske Departement 1962.
I denne publikation er også givet en nærmere redegørelse for
de anvendte definitioner og begreber. For årene 1960-1970
findes specificerede oplysninger i Statistiske Efterretninger
1964, nr. 7, 1965, nr. 5 og nr. 59, 1966, nr. 54, 1968, nr. 20,
1969, nr. 5 samt 1971, nr. 57.
Tallene for 1966-69 i de følgende tabeller er blevet revideret
og afviger derfor fra tidligere i Statistisk Arbog offentliggjorte.
Bruttofaktorin,dkosnsten (tabel 369, 370, 371) er beregnet som
værdien ai produktionen i samtlige landets erhverv med fradrag
af værdien af de rå- og hjælpestoffer, erhvervene har
brugt ved produktionen. Værdien al' produktionen er
opgjort i kostpriser, d. v.s. at indirekte afgifter ikke er lagt til
priserne, og statstilskud til nedbringelse af priserne ikke er fradraget.
Bruttofaktorindkomsten svarer således til aflønningen
a! de produktionsfaktorer, der har medvirket ved produktionen.
Denne aflønning er opgjort brutto, hvilket vil sige, at afskrivningerne
ikke er fradraget, ligesom der heller ikke er foretaget
fradrag for udgifterne til reparation og vedligeholdelse.
Bruttonationalindkomsten (tabel 370) fremkommer ved fra
bruttofaktorindkomsten at fradrage rente- og aktieudbyttebetalinger
(netto) til udlandet.
Bruttonationaiprodukiet i markedpriser (tabel 369) fremkommer
ved at lægge indirekte afgifter til bruttofaktorindkomsten
og fradrage statstilskud til nedbringelse a! priserne. Fradrages
rente- og aktieudbyttebetalinger (netto) til udlandet fås
bruttonationalindkomsten i markedspriser.
Nettofaktorindicomsten (tabel 368) fremkommer ved fra bruttofaktorindkomsten
at fradrage beregnede afskrivninger samt
udgifterne til reparation og vedligeholdelse.
Nettonationalindkoinsten (tabel 370) fremkommer ved fra bruttonationalindkomsten
at fradrage beregnede afskrivninger samt
udgifterne til reparation og vedligeholdelse.
Import og eksport af varer og fenester (tabel 369). Ved opgørelsen
ai vare- og tjenestebalancen over for udlandet til brug for
nationalregnskabsstatistikken er Færøerne og Grønland
behandlet som udland, medens disse områder er behandlet
som indland i de i tabel 200 anførte tal for vare- og tjenestebalancen.
Denne forskel betyder, at saldoen på vare- og
tjenestebalancen bliver forskellig i de to opgørelser. To
andre forskelle, som gør sig gældende mellem de to opgørelser,
får derimod kun betydning for de samlede beløb for
henholdsvis importen og eksporten, men ikke for saldoen, idet
de påvirker importen og eksporten ens. Den ene af disse forskelle
vedrører vareimporten, som til brug for nationalregnskabsstatistikken
er opgjort c.i.f., medens den i tabel 200 er
opgjort f.o.b. Dette medfører, at også indtægterne og udgifterne
Natlonalregnskabet
(Tabellerne 368-375)
vedrørende skibsfarten bliver forskellige i de to opgørelser, jfr.
artiklerne om betalingsbalancen i Statistiske Efterretninger.
Den anden forskel består i, at man ved nationalregnskabsberegningerne
har forhøjet den del af skibsfartsindtægterne,
der hidrører fra fart i timecharter, med et beløb, der svarer
til udgifterne til rå- og hjælpestoffer i de skibe, der sejler i
timecharter. Samtidig er udgiftssiden (skibsudgifterne) på
vare- og tjenestebalancen forhøjet tilsvarende.
Varer og tjenester til rddig/zed (tabel 369). Dette beløb findes
ved til bruttonationalproduktet i markedspriser at lægge
importen a! varer og tjenester og fradrage eksporten ai
varer og tjenester. Det derved fremkomne beløb svarer til
værdien ai de varer og tjenester, som er til rådighed for den
danske befoilming til konsum eller investering (herunder lagerinvesteringer).
Lnudgzften (tabel 371) omfatter lønninger af enhver art,
d. y. s. også akkord- og overtidsbetaling, tantièmer, bidrag
til pensionsordninger samt værdien a! naturalydelser. Under
lønmodtagergruppen er medregnet repræsentanter, direktører
m.v.
Kollektivt konsum (tabel 372) består ai en række ydelser
(undervisning, hospitalshjælp, retsbeskyttelse, forsvar m.v.),
som det offentlige stiller til befolkningens rådighed. Udgifterne,
der er forbundet med disse ydelser, består hovedsagelig
ai lønninger og udgifter til køb ai varer, f. eks. skolebøger, medicin
og militær udrustning. Udgifterne til opførelse af bygninger
og anlæg, f. eks. skoler og hospitaler, samt til køb a!
inventar indgår ikke under det kollektive konsum, men under
investeringerne. En undtagelse udgør imidlertid bygge- og
anlægsarbejder med militært formål, der ikke regnes som
investering, men medtages under det kollektive konsum, ligesom
også inventaret til kasernerne, køb ai våben og militær
udrustning i det hele taget placeres her.
Bruttoinvesteringerne (tabel 368, 369, 373, 374) består dels ai
de faste bruttoinvesteringer dels af tilvæksten i lagre og besætninger.
De faste bruttoinvesteringer omfatter udgifterne, der
er forbundet med opførelsen af nye bygninger (herunder
boliger) og anlæg samt købet af transportmidler, maskiner,
inventar og andet varigt udstyr, der anvendes af erhvervene.
Endvidere indeholder de faste bruttoinvesteringer erhvervenes
udgifter til reparation og vedligeholdelse ai de allerede eksisterende
bygninger, anlæg, transportmidler, maskiner m. y.
Bruttoopsparingen (tabel 374, 375) svarer til bruttonationalproduktet
i markedspriser med fradrag af rente- og aktieudbyttebetalinger
(netto) til udlandet, indkomstoverførsler (netto)
til udlandet, privat konsum og kollektivt konsum. Bruttoopsparingen
bliver derved også lig med bruttoinvesteringerne
med tillæg af overskuddet på vare- og tjenestebalancen over
for udlandet og med fradrag af rente- og aktieudbyttebetalinger
(netto) til udlandet og indkomstoverførsler (netto) til
udlandet.
I bruttoopsparingen indgår reparations- og vedligeholdelsesudgifter.
Bruttoopsparingen, excl, reparations- og vedligeholdelsesudgifter
er opdelt på offentlig og privat opsparing. Den
private opsparing er yderligere fordelt mellem opsparingen i
forskellige institutioner og personlig opsparing. Selvstændige
landbrugeres opsparing er vist for sig under den personlige
opsparing, således at den øvrige del af den personlige opsparing,
der er fundet som en rest, omfatter opsparingen hos selvstændige
uden for landbrug, liberale erhverv, lønmodtagere
og personer ude af erhverv.