Det færdige resultat

svømme. Det kan jeg stadig ikke. Det var dystre spådomme jeg så for mig her midt
på Sorø sø. Så foldede jeg mine hænder, lukkede øjnene og bad til Gud og lovede
ham at jeg aldrig mere nogensinde i mit liv ville gøre noget som helst forkert, og
altid ville være en sød og artig dreng.
Gud har nok tænkt sit og trukket på skulderen, (han kender jo også fremtiden),
men på et tidspunkt drev båden ind til Akademihaven, og jeg skyndte mig i land
med voldsom raketfart.
Her omkring i Akademihaven, drev jeg i land. Øen i baggrunden er Ingemanns Ø.
Jeg ser for mig, hvordan lille jeg umiddelbart efter landgangen ved Akademihaven,
begiver mig ud ad Banevejen mod hjemmet på Frederiksberg, med stylterne
trækkende efter mig, og med voldsomme røde ører. Hvad jeg havde lovet Gud
tænkte jeg ikke videre over. Jeg har nok under gåturen planlagt nye eventyr hvor
de tunge og besværlige stylter absolut ikke skulle være med. I øvrigt nåede jeg
aldrig nogensinde i livet, at lære at gå på stylter.Jeg fortalte ikke noget derhjemme
om min sejltur, men begyndte så småt at glæde mig til den nye Passer/Sprogøe
film: Tag til marked i Fjordby, som snart kom til Sorø. Mor sagde at vi alle skulle
ind og se den.