Det færdige resultat

Som det står her, var det Madsen der hentede mig. Ak ja, så har den stået på et
ordentlig møgfald.
En dag, ikke så lang tid efter, stod jeg ovre ved laderne på den anden side af
jernbanen. Jeg havde fået udleveret en økse, og skulle hugge noget brænde. Det
var jeg ikke ligefrem den bedste til, men åbenbart fik jeg hugget en lille smule.
Hvad er nu det der sker? Læreren kommer hen mod mig. Vil han finde noget andet
og mere behageligt arbejde til mig? Nej, han kommer ikke for at fritage mig for
brændehugningen, men for at fortælle han går til møde, men at jeg bare skal
fortsætte mit arbejde. Hvad tror han dog om mig? Tror han jeg går med
flugtplaner? Jeg ser ham forsvinde ind af indkørslen. Vejret er fint, solen skinner
endda fra en skyfri himmel. Skulle jeg? Ja egentlig burde jeg gøre det. Sådan et
lærermøde varer nok til middag, så muligheden for et pænt forspring er til stede.
Jeg lader brænde være brænde, og begynder at spadsere ud langs banelinien. Det
kunne jeg jo rolig gøre, for der var intet personale der kunne se mig fordi de alle
sad inde hos Bek.
Under vandreturen tænkte jeg på det videre forløb, og selv om det egentligt var
naivt tænkt, forestillede jeg mig at mor nu endelig måtte kunne give Bek ren
besked, så jeg en’ gang for alle kunne blive udskrevet fra Godhavn. Herregud, hun
havde jo selv sagt jeg kun skulle være der i kort tid, højest et halvt år. Indtil nu var
der gået tre gange så lang tid, så nu måtte der snart kunne komme en ende på det.
Hver gang jeg skulle tilbage fra orlov eller flugt sagde hun, at jeg snart kom hjem,
og hver gang blev jeg overstrømmet af den samme glade følelse, og kort efter atter
en stor skuffelse.
På en gård ved Holløse var de ved at høste. Jeg satte mig bag en af de høstakke der
allerede dekorerede marken. Så sad jeg der og prøvede at samle tankerne, da denne
flugt jo ikke var planlagt forud.
Jeg så en mand nærme sig. Det måtte være gårdejeren. Åh nej, tænkte jeg, der er
ikke mange flugtveje på denne store mark, uden han vil kunne se mig. Jeg får en,
tror jeg selv, smart ide og rejser mig hurtigt. Goddag, siger jeg og bukker alt hvad