Det færdige resultat

Endelig nåede jeg granlysningen, og der stod pigen og ventede. Jeg vidste ikke
hvad jeg skulle sige, men stod bare og stirrede fortabt på hende. Nu skulle det snart
ske. Kyssene ventede.
Hun var den første der åbnede munden: Åh min elskede, sagde hun og slog armene
om mig. Jeg stod stadig tavs og prøvede at finde de rette ord frem til situationen.
Jeg kunne selvfølgelig udbryde: Jeg elsker også dig, men før jeg overhovedet
havde fået sagt noget som helst slap hun sit tag i mig, løftede op i kjolen og trak
trusserne af, hvorefter hun lagde sig på jorden. Jeg stirrede med åben mund og
store øjne.
Kys mig der, sagde hun og pegede på et vist sted. Hvad, udbrød jeg. Du skal kysse
mig der, sagde hun og pegede igen på stedet. Jeg bevægede langsomt mit hoved
mod stedet, men lidt før jeg nåede det, rettede jeg mig op igen og stirrede hjælpeløs
på hende. Tør du slet ikke kysse mig der, spurgte hun. Jo da, sagde jeg og prøvede
at lyde som om det var den naturligste ting af verden at kysse en pige der, men
hver gang mit hoved nærmede sig, trak jeg mig tilbage og til sidst mistede hun
tålmodigheden og rejste sig.
Hun trak sine trusser op, og så forlangte hun at jeg skulle trække mine bukser ned
og derefter dreje rundt som en anden roterende model, så hun på den måde kunne
se mig fra alle sider. Efter nogen tid havde hun åbenbart fået nok og forlod
granlysningen, og her stod jeg og så komisk ud. Kærester blev vi aldrig, men
mange år senere mødtes vi og kunne begge more os over de fælles skoleminder.
Hvad jeg ikke vidste på det tidspunkt var, at jeg kort tid efter, samtidig med at Far
til fire med fuld musik nåede til Sorø, skulle komme i konflikt med politiet, med
en anbringelse uden for hjemmet til følge.