Det færdige resultat

Jeg havde en dejlig tid på udlejningen. Det var i samme periode, der var premiere
på filmen, Hurra for de blå husarer. Den så jeg første gang i Kino i Slagelse, hvor
jeg samtidig lærte både direktøren og operatørerne at kende.
Det var også, medens de stadig havde husarerne på plakaten, jeg tog en beslutning
i Kinos operatørrum.
I forbindelse med en pensionistforestilling, hvor det viste sig at kopien til den film
der skulle vises, ikke var alt for pæn, foreslog jeg at de kunne vise Hurra for de blå
husarer.
Normalt viser man ikke de nyeste film til de forestillinger, men jeg mente nok at
de ville godtage det i Reventlowsgade. Dem der kom til pensionistforestillingerne,
gik alligevel sjældent i biografen om aftenen og Kino i Slagelse var i forvejen en
af selskabets gode kunder, og de syntes også jeg havde handlet helt ok.