Det færdige resultat

Bådebroen på Parnas, fotograferet fra højen.
Spillet varede jo ikke evigt, og så var det at vi (det var nok nærmest mig) fik øje
på en varevogn med bagsmækken åben, og der stod en kasse med de lækreste
flødeboller, de store grå kasser med 50 stk.
Fy hvor skulle jeg skamme mig, for vi huggede kassen og smuttede op på den store
høj (opgangen anes bag den venstre bænk på billedet) og satte os bag et træ og
guffede i os. Nu er der bare det, at drengemaver jo ikke er så store, så det var
begrænset hvor mange vi fik spist. Vi gemte kassen med de resterende flødeboller
under nogle grene, for det kunne jo være vi blev sultne senere. Da vi kom ned fra
højen, mødte vi et par herrer der spurgte, om vi havde set nogle med en kasse
flødeboller. Næh, svarede vi og tilbød straks vores hjælp med at lede efter dem.
Jeg så allerede en stor dusør for mig, og til slut skulle jeg naturligvis spille helt, og
gik hen til skjulestedet og tog kassen, medens jeg jublende råbte: Her er den. Jeg
afleverede den, og var meget spændt på den dusør vi nu ville få. Vi fik skam en
dusør, men ak, det var to flødeboller til hver.
Jeg har manden lumsk mistænkt for at have gennemskuet os, og nu ville han hævne
sig godt og grundig.