Det færdige resultat

lidt efter hen for at byde op til dans. Nej nej, ikke mig desværre, men derimod
filmhelten, der på daværende tidspunkt var biografaktuel som den charmerende
Henrik i Morten Korch filmen: Brødrene på Uglegården.
De svingede ud på dansegulvet, ikke til Sven Gyldmarks musik, men til et eller
andet lokalt faldera orkester, og jeg bestilte endnu en elefantbajer, og medens jeg
slubrede den i mig, lyttede jeg til den interessante samtale, der udviklede sig
mellem Bjørn og hans kvindelige bekendt. De talte bl.a. om Højbjerg-mordet, og
i sin brandert havde Bjørn overbevist sig selv om, at en i hans øjne skummel person
i lokalet, godt kunne være morderen.
Han begyndte at udspørge gæster og personale om de kendte manden, og da ingen
tilsyneladende kendte pågældende var Bjørn nu helt og aldeles sikker på, at det
måtte være morderen, og da jeg samtidig havde tømt endnu en elefantbajer og
bestilt en mere, havde jeg ingen som helst problemer med at holde med Bjørn.
Efter adskillige danse med skønheden, kom Ib hen til os for med et stort smil at
bekendtgøre, at han ville smutte nu, da han havde fået lov til at følge den skønne
hjem. Jamen så vil jeg da også bryde op, sagde Bjørns veninde, klokken er
efterhånden blevet mange.
Ja, klokken var nærmere ved at være morgenstund, og jeg så allerede for mig, hvor
klatøjede vi tre fyre ville være under første forestilling kl. 11.
Vi følger dig ned, sagde Bjørn til veninden, og sammen gik vi ned på gaden. Hun
skulle hente sin bil inde i gården, så Bjørn foreslog at vi skulle vente til hun var
kørt sikkert afsted. Han var samtidig blevet trængende, så medens veninden
hentede sin bil gav Bjørn sig til at tisse op af forretningsvinduet. Jeg har tit tænkt
hvor sjovt det kunne være, hvis man efterfølgende havde sat et skilt i vunduet med
ordene: Her tissede den populære skuespiller Bjørn Puggaard-Müller. Men
selvfølgelig var det ikke i orden at gøre sådan noget.
Så kom ”morderen” ud og gik i retning mod Hotel Randers, hvor vi jo boede. Da
damen samtidig kørte, udbrød Bjørn med skrækken malet i ansigtet: Nu gælder det
om at komme til hotellet i en fart. Med alle elefantbajerne, og hvad vi ellers havde