Det færdige resultat

Lars Jensen og damen i sort!
Derfra hvor
billedet med
vandpumpen er
taget, befandt der
sig bagved endnu
et hus, et såkaldt
baghus, og der
boede Lars
Jensen. Set med
mine barneøjne
var han en
ældgammel mand.
Hos Lars blev der
drukket mange øl,
og vi børn kunne
redde os en
sodavand, hvis vi
lige gad hente nye
forsyninger hos købmanden lige overfor hvor vi boede. I øvrigt blev der også
drukket en del i købmandens baglokale. Min søster fortalte mange år senere,
hvordan hun nogen gange blev sendt derover, for at hente Henry hjem.
Når vi unger kom tilbage til Lars Jensen med øllerne, var selskabet gerne mere
berusede, og samtidig ekstra højrøstede. Og det var med til at sætte en ekstra skræk
i livet på mig. For at sige det lige ud, så var jeg hunderæd for Lars. Men hvad
pokker der skulle være farligt ved ham, aner jeg ikke, men mon ikke det er det med
børn, der føler ubehag i fulde folks selskab.
Når Henry f.eks. var fuld, gik det gerne ud over mor, og det gjorde mig bange hver
gang. Det var ikke sjovt at se, når han slog mor.