Det færdige resultat

Nu havde jeg været hjemme i et år, og endda tjent de fleste af mine penge selv,
men hverken mor eller mormor ville gå med til det. I deres øjne var det en ren
katastrofe. Hvad kunne sådanne tivolifolk ikke lære mig af skarnsstreger. Og jeg
skulle også lige tænke på naboerne og andre folk. Hvad ville de ikke tænke.
Næste dag, da jeg var parat til at cykle over til Parnas for at tage et par ture med
Ægir, fik jeg besked på at vente lidt, da fru Jensen ville komme og tale med mig.
Jeg stillede cyklen op ad muren, og satte mig ind i stuen og ventede. Gad vide hvad
hun ville.
Da hun kom, startede hun med at fortælle, hvor skuffet hun var og at jeg ikke
kunne være bekendt at opføre mig sådan over for min mor. Opføre mig? Det eneste
jeg havde sagt var det med Vinthers tivoli som hun så synes var en dårlig ide. Gad
vide hvad de havde sagt til fru Jensen?
Vi har fået en plads til dig, sagde fru Jensen videre. Med ordet plads mente hun,
sendes afsted. Jeg ville næste morgen blive afhentet af en hr. Schmidt Petersen,
som ville køre mig derop. Med derop troede jeg et øjeblik, de mente Godhavn,
men nej, der var tale om længere op, nemlig Kjettrupgaard i Vendsyssel.
Resten af dagen brugte jeg på at tage afsked med alle dem der betød noget for mig,
bl.a. vennerne fra gadehjørnet. Hvorfor skulle verden være så uretfærdig. Jeg
skulle væk fra dem alle.
Jeg var helt ude af den. Hvad med Marokko Larsen. Skulle jeg virkelig svigte ham
resten af sommeren.
Og alt det, bare fordi jeg ville rejse rundt med Vinthers tivoli.