Det færdige resultat

Barndommens lege og andet!
Dengang var det helt andre ting jeg hyggede mig med, eller legede. Der skulle ikke
så meget til at glæde mig i det daglige.
Der var jo ikke noget der hed computer, video, dvd eller for den sags skyld en
masse radio at lytte til. Hvis det skulle gå vildt til, kunne man altid prøve at dreje
sig frem til Radio Luxembourg. Udmærket radio, selv om det ikke ligefrem var
Sven Gyldmarks store musikværker der lød ud gennem højttalerne.
I dag er vi jo i stand til at høre musik i flere døgn, uden vi behøver lette den dertil
indrettede fra lænestolen.
Dengang skulle vi op at stå, for at vende grammofonpladen når sangen var færdig,
med mindre det var en Ep eller Lp. Så var der lige et par ekstra minutter at blive
siddende i.
Hvis jeg gerne ville se Det var på Rundetårn, eller en anden af de danske
folkekomedier, kunne jeg ikke bare hive fat i dvd’en, for den var jo ikke opfundet.
Der var kun at håbe biografdirektøren, i dette tilfælde Lock, ville sætte den på som
repremiere, eller til en søndag eftermiddag.
Jeg husker en dag, hvor jeg mødte biografdirektør Rasmussen fra Kino. Vil De
ikke nok vise Det var på Rundetårn, spurgte jeg. Han smilte venligt til mig, men
beklagede samtidig at det ikke kunne lade sig gøre, da han og Lock havde delt
film-udlejerne mellem sig.
I baghaven skrabede jeg de fineste vejnet på jorden, i min fantasi forestillende de
vigtigste veje i Sorø og på Frederiksberg.
Det kunne være fra Jagtvej, gennem Storgade, Banevejen, Stationspladsen,
Østervej, Næstvedvej m.fl. Og naturligvis skulle Skolevej være med, så der var
mulighed for en afstikker fra bybussens normale rute.
Der kravlede jeg så rundt med mine legetøjsbiler. Det foregik på jorden mellem
huset og der hvor mor står.