Det færdige resultat

Pyt med at de klatrede ude på tårnet. De faldt jo ikke ned sidst jeg så den for et par
år siden, så det gjorde de næppe heller denne gang. Næh, titelsangen og de glade
personer der dansede rundt og Dirch og Oves kærlige smil til pigerne de havde
fået, det var for mig det bedste og indrømmet: Forteksterne var også et vigtigt
punkt for mig, ikke fordi jeg læste hvad der stod, men kameraets vue rundt over
byens tage medens Svend Gyldmarks melodi spillede.
Efter forestillingen gik det mod torvet, hvor jeg gav mig til at vente på bussen. Jeg
fordrev ventetiden med at kikke rundt, og pludselig som i en brøkdel af et sekund,
fik jeg et chok af de helt store. Her på Sorø Torv stod jeg ansigt til ansigt med mor
og Henry. Skulle jeg nu have skæld ud eller klask bagi? Tårerne trillede nok så
nydeligt ned ad mine kinder. Det resulterede i, at mor trøstede mig og sagde, at det
nok skulle gå alt sammen.
Det viste sig, at mor havde sagt nej til mit ønske om at se filmen, fordi hun og
Henry havde planlagt en biograftur for sig selv uden børn. Den plan fik jeg jo
spoleret noget.